Hovedstaden er nu et skridt tættere på at få flere solceller.
Københavns Kommune har netop udpeget ti steder, der har potentiale til at huse de sorte flader på taget.
Det sker, efter der længe har været ønske fra forskellige aktører på Københavns Rådhus at komme videre med planerne om at få flere solceller i byen.
Ifølge kommunens klimamålsætning skal der være 60.000 kvadratmeter solceller, inden kalenderen viser 2025.
Og det skal de nye solceller være med til at nå.
For mens der i 2022 var knap 11.000 kvadratmeter solceller i kommunen fordelt på næsten 100 bygninger, har de ti nye lokationer potentialet til at skabe knap 13.000 kvadratmeter yderligere.
I arbejdet med at finde en måde at få flere solceller har kommunen gennemgået sin egen ejendomsportefølje og fundet de ti bygninger, hvor der umiddelbart er de bedste muligheder for at få solceller på taget – for eksempel ud fra bygningens størrelse.
Du kan se de ti kommunale bygningers placering på dette kort:
For at komme videre med planerne om at skabe mere solenergi i kommunen, kræver lovgivningen dog, at kommunen opretter et særskilt, kommunalt ejet selskab, som indkøber og varetager dem.
En »oplagt løsning«, hvis man spørger Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S):
»Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fundet 10 kommunale bygninger, der egner sig godt til formålet til en start. Potentialet er meget større, efterhånden som vi får undersøgt endnu flere bygninger og får solcelleselskabet godt i gang.«
Også teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) støtter projektet og var med til at finde penge til at undersøge, hvor potentialet for solceller er bedst:
»Det er helt på månen, at vi har en masse bare tage på kommunens bygninger, hvor der kunne stå solceller, men ikke gør det. Vi er midt i en energikrise og midt i en klimakrise, og vi skal simpelthen lave alt den vedvarende energi, vi overhovedet kan.«
Berlingske har spurgt, hvor lang tid kommunen estimerer der vil gå, når og hvis politikerne giver grønt lys. Men det er svært at give et estimat, da forslaget først skal behandles politisk i udvalg og senere i Borgerrepræsentationen, og der også skal findes finansiering til projektet.
