Et nyt forslag i Gentofte Kommune vækker vrede: »Man tager noget frihed og selvbestemmelse bid for bid som en tyv om natten«

Et forslag til en ny lokalplan, der skal gøre bybilledet mere grønt, har sat gang i en debat i Gentofte Kommune. Det er da også sjældent, at en kommune blander sig så meget i, hvordan private grunde skal se ud, lyder det fra professor.

Et nyt forslag i Gentofte Kommune, der vil kræve, at sekundære bygninger som carporte og skure skal beplantes, er et udtryk for, at kommunen blander sig alt for meget i, hvordan borgerne lever, mener Gentofte-borger og tidligere LA-spidskandidat til kommunalvalget Kasper Heumann Kristensen.  Liv Latricia Habel

Blandt store villaer er nyklippede hække og slået græs. Bygningsfacaderne er smukke. Vejene er fri fra huller. Der er skov, strand og pæne, rene parker.

Der er pænt i Gentofte Kommune. Og Gentofte Kommune vil gerne have, at der er pænt.