Godmorgen! Onsdag eftermiddag blev Danmark ramt af det tredjestørste jordskælv nogensinde målt. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Trætheden over »Cirkus Løkke« er enorm, skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en analyse. Er han ved at overspille sin rolle?

  2. Boligfesten flytter sig til kommuner uden for København.

  3. Putin kalder Xi for »kære ven« – men i Moskva vokser bekymringen for Kina.

  4. De borgerlige lovede 50 forandringer på 100 dage. Nu er langt størstedelen af forslagene forsvundet i det nye VLAK-udkast.

  5. Det republikanske primærvalg i Texas er udråbt til »kampen om MAGAs sjæl«. Trumps støtte til kandidat chokerer partifæller.

Dagens vigtige: Danmark ramt af sjældent jordskælv

Markering af epicentret samt oversigt over målestationer, hvor rystelserne er registreret.
Markering af epicentret samt oversigt over målestationer, hvor rystelserne er registreret. Illustration: GEUS

Det varede næppe mere end ti sekunder. 

Men det usædvanlige jordskælv, som onsdag klokken 16.14 rystede dele af Danmark, var kraftigt nok til at vække opsigt fra Fyn til Sverige.

Med en styrke på 3,9 på richterskalaen er der tale om det tredjestørste jordskælv målt i Danmark nogensinde.

Målingen stod ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) klart på alle målestationer i Danmark, det sydlige Sverige og Norge.

Jordskælvets havde ifølge GEUS epicenter lige ud for Køges kyst.

Politi og beredskab blev umiddelbart efter hændelsen kimet ned af bekymrede borgere. Myndighederne måtte minde om, at 112-linjen kun skal benyttes i tilfælde af akutte situationer.

Etageejendomme rystede, huse rumlede, vitrineskabe klirrede, og nogle steder er der opstået skader i husmure.

»Hold da op en rystetur, vi fik i Solrød,« som en læser skrev til Berlingske.

Der er ingen meldinger om, at nogen personer skulle være kommet til skade.

Berlingskes videnskabsjournalist, Lars Henrik Aagaard, mærkede selv rystelserne i Vangede, hvor han i første omgang slog det hen som en usædvanligt tung og bumpende lastbil på vejen udenfor.

Ifølge ham går der typisk ti til tyve år mellem skælv af en sådan styrke i Danmark. Danmark ligger nemlig langt fra kanten af den eurasiske kontinentalplade – og det er i brudzonen mellem de svagt drivende kontinentalplader, at de kraftigste skælv opstår.

Men dybt nede i den danske undergrund finders der ar fra oldgamle brudzoner.

Når de bliver udsat for det vedvarende pres mellem kontinentalplader i bevægelse, kan de pludselig give efter og revne på ny, hvilket vi mærker på overfladen som relativt beherskede rystelser.

»Der er formentlig sket et lille brud eller en revne på måske 100 meter eller en kilometer ved epicentret. Det sker typisk 20 kilometer under jordoverfladen,« siger Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, til Ritzau.

Dagens Pilestræde

Det er både blevet kaldt en stærk politisk manøvre og et sammenbrud for de blå partier. Troels Lund Poulsens overraskende forslag om en regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance har – i hvert fald for en stund – vendt op og ned på spillet om Danmarks næste regering.

I dagens Pilestræde diskuteres det, om trækket er galt eller genialt.

Dagens gæster er Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Chris Kjær Jessen, Berlingskes politiske redaktør.

Lyt med her.

Pilestræde

Det er både blevet kaldt en stærk politisk manøvre og et sammenbrud for de blå partier. Troels Lund Poulsens overraskende forslag om en regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance har - i hvert fald for en stund - vendt op og ned på spillet om Danmarks næste regering. Så er trækket galt eller genialt? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator og Chris Kjær Jessen, Berlingskes politiske redaktør Vært: Jacob Rosenkrands

Fik du læst?

  • Børn | Hvornår er det bedst at få barn nummer to? Psykologens svar satte tanker i gang.

  • Politik | Troels Lund Poulsen tilbød Moderaterne den politik, de selv gik til valg på. Bag kulissen rettes kanonerne nu mod Løkke.

  • Sundhed | Blot fem minutters simple øvelser om dagen kan på få uger gøre din hjerne sundere, siger hjerneforsker.

God dag!