Katrine vil være løjtnant: »Hvis han kan, så kan jeg fandeme også«

Katrine Meisner Trane søgte efter en uddannelse, der kunne udfordre hende både fysisk og psykisk. Derfor valgte hun Forsvaret.

Få kvinder vælger at uddanne sig gennem Forsvaret. Men Katrine Trane på 23 år er en af dem. Hun har trænet hårdt for at blive optaget på løjtnantuddannelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Katrine Meisner Trane på 23 år er en af de få unge kvinder, som tager en uddannelse i Forsvaret.

En af de kvinder, som frivilligt springer ned i et mudderhul, som elsker at løbe om kap med mændene, og som for alt i verden ikke vil tilgodeses på grund af sit køn.

»Jeg er stædig, og jeg tør sige, at hvis han kan, så kan jeg fandeme også,« siger hun og tilføjer, at man i militæret hverken som mand eller kvinde kan være for tyndhudet.

»Man skal nok være bygget af noget lidt hårdere materiale. Men det er præcis det samme med mænd. De findes jo også i blødt materiale, og de ville nok heller ikke synes om Forsvaret,« siger hun.

Katrine Meisner Trane har, siden hun var helt lille, brugt utallige timer i diverse sportshaller med en håndbold i hånden. Hård fysisk træning og en stærk holdånd har derfor altid været en naturlig del af hendes hverdag, og det skulle det også være i fremtiden.

Katrine Meisner Trane

»Man skal nok være bygget af noget lidt hårdere materiale. Men det er præcis det samme med mænd. De findes også i blødt materiale, og de ville nok heller ikke synes om Forsvaret.«


Derfor søgte Katrine Meisner Trane ind på hærens uddannelse til løjtnant. Hun blev optaget, men røg hurtigt ud igen, da hun dumpede en løbetest med blot én meter.

I sommeren 2019 lykkedes det dog igen, og hun har siden været i gang med uddannelsen til løjtnant som en af de 12 kvinder, der går på hendes hold. En uddannelse, der bidrager til flere kvindelige ledere såvel i som uden for Forsvaret.

Ingen forskelsbehandling

Så derfor trækker hun nu i khakifarvet uniform udstyret med et rødt skuldermærke med broderingen »Hærens Sergentskole«. Løjtnantuddannelsen byder på en klassisk militær træning og giver færdigheder som både instruktør og skydeleder.

Alle skal kunne klare at bære 30 kilo tung oppakning uanset køn og kropsstørelse. På den militære forhindringsbane bliver en gennemsnitlig kvindehøjde sat på prøve, når den for eksempel skal svinges op fra den to meter dybe grav, der går under navnet »Sukkenes Dal«.

Katrine Trane på forhindringsbanen på Svanemøllens Kaserne i København.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Med en kropslængde på 190 centimeter er det dog ikke Katrine Meisner Tranes største problem. Til gengæld har hun arbejdet hårdt for at kunne løfte sin egen kropsvægt, der med hendes egne ord er »tungere end normen«.

»Det er klart, at rent fysiologisk er vi kvinder svagere end mænd, så jeg skal give 20 procent mere end mændene for at komme op på samme niveau. Jeg har fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg troede,« siger hun.

De sidste mange måneder har den kommende kvindelige løjtnant boet på kasernen i Varde, hvor hun deler sovestue med fem andre. Både mænd og kvinder. Ingen får særbehandling.

»Der er aldrig nogen, der siger: Det er en pige, så selvfølgelig kan hun ikke klare det. Det giver en anden form for respekt, hvis du kan det samme som mændene, for så bliver du opfattet som virkelig badass. Det er en anerkendelse, man ikke får andre steder,« siger hun.

Omvendt er det netop også de fysiske krav, som ikke skeler til kønsforskelle, der skræmmer kvinderne væk fra at gøre karriere i Forsvaret.

»Det kan hurtigt give en meget kropslig følelse af ikke at passe ind, hvis ikke man kan gøre det, der bliver præsenteret som de mest basale øvelser,« siger post.doc. ved CBS Beate Sløk-Andersen, der forsker i køn i militæret.

Østrogen i uniformerne

Når Katrine Meisner Trane efter et års uddannelse er blevet trænet i forskellige militære discipliner, bliver hun sendt ud i job. Her får hun som delingsfører ansvar for at lede og træne 55 andre kvinder og mænd i uniform. Størstedelen er unge værnepligtige.

»Når jeg er færdig, får jeg lov til at uddanne og danne nogle 18-19 årige gutter og gutinder. Jeg kan godt lide at præge andre menneskers liv i en positiv retning på den måde,« lyder det fra Katrine Meisner Trane.

Forsvaret har i de senere år skreget på at få netop mere østrogen i uniformerne. I dag sidder kvinderne på blot 16 procent af stillingerne. For at øge antallet forsøger det danske forsvar at få flere kvinder til at blive værnepligtige.

Katrines kropsstyrke bliver sat på prøve på den to meter høje »irske bænk« på en militær forhindringsbane. Her på Svanemøllens Kaserne i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

En årlig inspirationsdag og et personligt brev i postkassen til alle kvinder, der er fyldt 18 år, har givet pote. Flere og flere kvinder er nemlig hoppet i trøjen, og i 2019 var lidt under hver fjerde værnepligtige en kvinde. Dog er det svært at fastholde dem i uniformerne på længere sigt.

»Historisk set har stort set alle, der har taget en uniform på, jo været mænd. Derfor går det langsomt med at erkende, at det, man lige nu ser som en kønsneutral standard for, hvad det vil sige at være en god soldat, egentlig er formet efter en mandlig standard,« siger Beate Sløk-Andersen.

Selv om Katrine Meisner Trane kan mærke, at hendes fremtid er mandsdomineret, så føler hun, at der er plads til kvinder. Og pladsen udvider sig kun mere og mere.

»Det er virkelig dejligt, at Forsvaret synes, det giver et friskt pust og en anden dynamik, at der både er kvinder og mænd. Det gør, at jeg føler mig meget velkommen,« siger hun.