Kampen om gudstjenesten juleaften blev vundet af bekymringsfronten

I hele december måned udkæmpedes en kamp om, hvorvidt gudstjenesten juleaften kunne afholdes i kirkerummet. Var der for stor fare eller kunne gudstjenesten gennemføres, hvis man overholdt myndighedernes forsigtighedsregler?

Ved et pressemøde 7. december sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at gudstjenesterne godt kunne gennemføres: »Vi ved godt, at kirken er et særligt rum, og det har vi i øvrigt også efterstræbt at tage hensyn til undervejs i hele epidemien.«

Hun fortalte, at hun også selv plejede at deltage i gudstjenesten juleaften.

Oprør fra præster og kirkeansatte

Men på det tidspunkt havde flere præster allerede udtrykt bekymring og sagt, at de holdt gudstjeneste i det fri for at undgå smittefaren, som kunne være særlig stor, når der blev sunget igennem. Således sagde præst i Frederiksberg Kirke Helle Park Thorsen Halse allerede 8. november: »Når det nu ikke kan være anderledes, så glæder vi os meget til at holde gudstjeneste i det fri.«

Mette Frederiksens beroligende ord fik ikke kritikken fra præsterne til at forstumme. Præsten Kaj Bollmann udtrykte i Kristeligt Dagblad, at han mente, at det var uforsvarligt at afvikle de velbesøgte julegudstjenester med det nuværende smittetryk: »Når sundhedsmyndighederne freder gudstjenesterne for restriktioner, mens andre kulturinstitutioner lukkes ned, kan man undre sig.«

Kaj Bollmann opfordrede præsterne til at lave en underskriftsindsamling mod gudstjeneste i lukkede rum: »Biskopperne bør overlade det til præster og menighedsråd at bestemme, om og hvordan der skal holdes gudstjeneste den 24. december.«

Under et samråd i Folketinget 10. december blev både kirkeminister Joy Mogensen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt om risikoen ved at holde gudstjenester i kirkerne juleaften. Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm (V) begrundede samrådet med, at selvom julegudstjenesterne ikke var ramt af de nyeste restriktioner, var kirker i landets mest udsatte kommuner blevet anbefalet at aflyse andre aktiviteter i kirkerne som skoleafslutninger og koncerter.

Imidlertid fastholdt regeringen, at gudstjenester kunne gennemføres, når man fulgte myndighedernes anvisninger. Også landets biskopper og domprovster holdt fast i, at julegudstjenester kunne gennemføres. Men denne fastholden medførte en voksende kritik fra ansatte i kirkerne. En underskriftsindsamling, som var startet af kirkesangere og organister, voksede i antal og fik snart tilslutning af præster og kirketjenere. Snart kunne medierne berette at over 2.000 havde skrevet under på en protest mod afholdelse af gudstjeneste, og antallet voksede støt og roligt.

Biskopper mod præster og kirkeansatte

Underskriftsindsamlingen vidnede om en klar modsætning mellem landets biskopper og domprovster og så en stort antal af kirkernes ansatte. Men i første omgang rystede det ikke biskopperne. Den 18. december refererede Jyllands-Posten, at biskop over Fyns Stift Tine Lindhardt og biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær fastholdt, at gudstjenester ikke ville blive aflyst: »Kirken har en særlig opgave, kirken er en særlig institution, der fungerer som en ventil i samfundet, ikke mindst i krisesituationer.«

Biskopperne fik støtte af Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, som mente at gudstjenester skulle gennemføres.

Fra politisk hold angav man, at hvis man fulgte myndighedernes anvisning, så kunne gudstjenesterne gennemføres, men at man i øvrigt overlod det til kirken selv at tage vare på sikkerhed og måden, man ville gennemføre liturgien. Men alligevel gik der politik i sagen.

Socialistisk Folkeparti meldte ud, at partiet anbefalede at lukke kirkerne juleaften, og at kirken lignede et hus i splid med sig selv. SFs udmelding fik delvis tilslutning fra Enhedslisten, der ikke ligefrem opfordrede til en lukning, men anbefalede, at man blev hjemme, hvis man var i risikogruppen: »Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så hvis de anbefaler at lukke kirkerne juleaften, så vil vi helt sikkert bakke op om det,« sagde livssyns- og kirkeordfører for Enhedslisten Christian Juhl.

Imens voksede antallet af underskrifter på underskriftsindsamlingen og nåede 19. december op på 2.500 ifølge Kristeligt Dagblad. John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet, der repræsenterer blandt andre fagforeningerne Danmarks Kirketjenerforening og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, udtalte: »Vores medlemmer risikerer at blive smittet med corona, når de tager på arbejde juleaften«.

Voksende bekymring

Bekymringen fik Joy Mogensen til at bestille et ekstra gennemsyn af de sundhedsmæssige retningslinjer for folkekirken og andre trossamfund for julen. Men endnu den 23. december fastholdt myndigheder og biskopper, at gudstjenesten ville gennemføres selvom underskriftsindsamlingen var nået op på cirka 4.000 underskrifter.

Joy Mogensen skærpede dog reglerne for juleaftensgudstjenesten, hvilket betød, at gudstjenesten kunne flyttes udendørs. Og onsdag aften, 23. december, skrev Kirkeministeriet på sin hjemmeside, at gudstjenester højst måtte vare 30 minutter, og at der ikke bør synges. Den 24. om morgenen blev det meddelt, ifølge Avisen Danmark, at dronning Margrethe ville være til stede ved julegudstjenesten i Aarhus Domkirke.

Men senere juleaftensdag kom en pludselig ændring. Kulturminister Joy Mogensen bakkede nu op om at aflyse julegudstjenesterne. Og samtidig ændrede biskopperne også holdning og meddelte, at anbefalingen var, at man aflyste julegudstjenesterne. Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden sagde: »Vi synes ikke længere, at det kan gøres på forsvarlig vis.«

Biskopperne fik nu opbakning af Provsteforeningen, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, der alle anbefalede aflysning af gudstjenester frem til 3. januar.

»Det er anbefalinger, der vil gøre det svært at gennemføre en gudstjeneste«, sagde Marianne Gaarden til TV 2.

Hun mente, at de nye retningslinjer er kommet så sent, at det ikke vil være forsvarligt at gennemføre gudstjenesterne: »Det er med blødende hjerte, at vi anbefaler det her, for vi vil gerne sprede lys i en mørke tid. Men nu er barren i forhold til retningslinjerne sat så højt, at vi er bange for, at der er mange, der falder på målstregen«, sagde hun.