Kæmpe forvirring om nye karakterkrav til gymnasiet: Kan dit barn blive optaget eller ej?

De nye karakterkrav til gymnasierne har skabt stor forvirring hos især forældre og elever efter forskellige meldinger fra flere politikere. Kræves der et gennemsnit på 2, 3, 5 eller 6 for at blive optaget på et gymnasium? Berlingske har talt med en ekspert, der her giver det endelige svar.

»Det passer ikke, at man skal have mindst 5,0 i gennemsnit til afgangsprøven for at blive optaget, selv om det er det, der overordnet er blevet kommunikeret fra politisk hold,« lyder det fra Hanne Paustian Tind, der er Region Midtjyllands repræsentant i Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

På mandag tager eleverne i 9. klasse hul på folkeskolens afsluttende prøver. Det er første gang, at de nye karakterkrav til gymnasierne tages i brug, og derfor kan prøverne blive afgørende for, om eleverne kan komme på gymnasiet eller ej.

Men forvirringen om karakterkravene er i øjeblikket enorm.

DR beskrev fredag, at der i et brev, der netop er sendt ud til de elever, som allerede har fået reserveret en plads på et gymnasium, er oplistet tre forskellige karakterkrav for at få direkte adgang til gymnasiet. Helsingør Dagblad beskrev torsdag, at flere nordsjællandske gymnasier er blevet kimet ned om de nye optagelsesregler, fordi forældre og elever er forvirrede.

I det nyudsendte brev til eleverne i 9. klasse står der, at de skal være fundet uddannelsesparate, og at de ved afgangsprøven skal have mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøvefag. Men så fortsætter teksten med følgende ord:

»Hvis du ikke får mindst 5,0, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 3,0 eller får et gennemsnit på mellem 2,0 og 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med rektor.«

Hvad betyder det? Kræves der et gennemsnit på 2, 3 eller 5 for at komme på gymnasiet?

Berlingske har spurgt Hanne Paustian Tind, der er Region Midtjyllands repræsentant i Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark, og hendes melding er klar:

Har man fået et gennemsnit på 2 eller derover til afgangsprøverne, og er man samtidig blevet erklæret uddannelsesparat, så har man krav på at blive optaget på gymnasiet.

»Det passer ikke, at man skal have mindst 5,0 i gennemsnit til afgangsprøven for at blive optaget, selv om det er det, der overordnet er blevet kommunikeret fra politisk hold. Det har gjort de unge enormt nervøse, og det puster til karakterræset, som politikerne har skabt hos de unge,« siger hun.

Nedenfor har Hanne Paustian Tind i samarbejde med Berlingske oplistet fem scenarier. Hun giver svar på, om scenarierne kan føre til optagelse på gymnasiet eller ej.

»Politisk kludetæppe« har skabt forvirringen

Politikerne har givet forskellige meldinger om, hvad det kræves for at komme ind på gymnasiet, og det er en af grundene til, at forvirringen er stor.

De forskellige meldinger skyldes ifølge Marie Krarup, der er gymnasieordfører for DF, at der under forhandlinger om gymnasiereformen i 2016 var stor uenighed mellem rød og blå blok.

»De blå ville have, at der skulle være karakterkrav, mens de røde mente det modsatte. De kunne ikke blive enige, og det endte derfor med at blive en selvmodsigende ordning, der blev lavet kl. fire om morgenen efter et langt forhandlingsforløb. Vi ville i DF selv have haft et karakterkrav på 6 gennemført, men rød blok lykkedes desværre til en vis grad med at få deres ønsker igennem,« siger hun.

Synes du, at kommunikationen om kravene har været for dårlig?

»Jeg synes, at eleverne skal have at vide, at hvis de ligger til en uddannelsesparathedsvurdering på 5 i gennemsnit, så kan de komme på gymnasiet, for det er det, tre år på gymnasiet kræver. Men hvis der skulle ske et eller andet helt uventet, som gør, at de ikke lever op til deres uddannelsesparathedsvurdering til eksamen og derfor får under 5 i gennemsnit ved eksamen, så har de stadig en mulighed for at komme i gymnasiet. Men det er en redningsplanke og dermed undtagelsen,« siger hun og fortsætter:

»Man bør jo ikke sende et brev ud, hvor der står, at når de er blevet erklæret uddannelsesparate, kan de være ligeglade med, hvilken karakter de får til eksamen. Det kan godt være, at der står i loven, at de kan komme ind med et 2-tal, men jeg synes stadig, at man skal sige, at de skal have 5, fordi man bedst kan klare sig i gymnasiet, hvis man lever op til et 5-tal i gennemsnit. Og så kan man tilføje, at der findes nogle særlige omstændigheder.«

Skaber det ikke et unødvendigt pres på de unges skuldre ikke at sige direkte, at de kan komme ind med et gennemsnit på 2?

»Ikke et unødvendigt pres. Det er et godt pres. De unge skal vide, hvad gymnasiet kræver,« siger Marie Krarup.

Anette Lind, der er undervisningsordfører i Socialdemokratiet, er enig i, at forhandlingerne om gymnasiereformen har skabt forvirring på området. Hun kalder det for »et politisk kludetæppe«.

»Det gør det vanskeligt for de unge mennesker at regne ud, hvordan de skal optages på gymnasierne. Men det er samtidig første gang, vi skal benytte de nye krav, og det er klart, at der vil være tvivl og forvirring første gang. Jeg mener, at der skal være karakterkrav for at komme på gymnasiet, men jeg håber også, at vi inden længe kan gøre loven på det her område lettere forståelig,« siger hun.

Begge politikere bekræfter, at et karaktergennemsnit på 2 til afgangsprøven sammen med en uddannelsesparathedsvurdering giver ret til gymnasiet. Det samme gør Jacob Mark, der er uddannelsesordfører i SF, og Jens Refslund Poulsen, der er kontorchef i gymnasiekontoret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, over for DR.