Kåre Mølbak afviste den store testundersøgelse af tilfældige. Fredag blev det officiel politik

Sundhedsmyndighederne afviser, at det giver mening at teste tusinder af tilfældige, repræsentativt udvalgte danskere for at kortlægge, hvor udbredt coronavirus er i det skjulte. Men på trods af den udmelding har regeringen vedtaget, at en sådan undersøgelse skal skydes i gang.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere

Forhåbningerne om, at vi snart ved meget mere om, hvor mange danskere der reelt er blevet smittet med coronavirus – så vi kender det såkaldte mørketal – er nu tættere på virkelighed end nogensinde før.

Det står klart, efter at regeringen og Folketingets partier fredag den 17. april blev enige om, at sundhedsmyndighederne skulle fremlægge en klar teststrategi for at følge coronasmittens udvikling. I den nye teststrategi skal blandt andet indgå test af et »repræsentativt udsnit af befolkningen, så udviklingen følges«, fremgår det af aftalen.

Pointen er, at myndighederne skal finde en repræsentativ gruppe – børn, unge, ældre, kvinder og mænd fra forskellige dele af landet. Formålet er at få viden om, hvordan smitten ser ud i hele befolkningen, og hvordan den udvikler sig.

Som noget nyt i teststrategien kan også raske melde sig til testning, hvis de har været i kontakt med smittede. Dette kan dog ikke fuldt ud kaste lys over mørketallet: Det kræver en repræsentativ testundersøgelse.

Sagen er blot den, at de to fremmeste covid-19-eksperter hos Statens Serum Institut (SSI) blot to døgn tidligere, onsdag 15. april 2020, afviste, at en større befolkningsbaseret undersøgelse af en repræsentativ gruppe overhovedet gav mening:

Kåre Mølbak, faglig direktør, og Tyra Grove Krause, afdelingschef for Infektionsepidemiologi og forebyggelse i SSI, oplyste skriftligt til Berlingske, at de såkaldte serologiske undersøgelser, hvor man tester for antistoffer i blodet mod coronavirus, og dermed for, hvem der tidligere har været smittet, først »bliver mere relevante, når vi kommer længere ind i epidemien«.

Det skyldes, at der »lige nu er så lav forekomst (af antistoffer), at der ikke vil være meget viden at hente ved en omfattende befolkningsbaseret undersøgelse«, skriver de i svaret. Faglig direktør Kåre Mølbak uddybede:

»Vi ved fra bloddonorscreeningen, at der er en meget lav forekomst af antistoffer i den danske befolkning. Den lave forekomst tyder på, at man i øjeblikket skal op på meget store stikprøver for at lave en meningsfuld overvågning alene baseret på serologi.«

Serologi er det faglige udtryk for at undersøge blodprøver for tilstedeværelsen af antistoffer efter smitte med covid-19. En positiv test vil derfor betyde, at man allerede har været smittet og er begyndt at opbygge et forsvarsværk mod sygdommen.

Skiftende meldinger

SSIs udmelding er endnu et eksempel på, at den danske teststrategi er og har været skiftende, og at heller ikke de to centrale sundhedsmyndigheder, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, er enige.

Sundhedsstyrelsen fastslog i sin seneste statusrapport fra 15. april, at undersøgelser af smittens usynlige spredning – det såkaldte mørketal – er »centrale« i behovet for ny viden. Et synspunkt, der forekommer i strid med SSIs vurdering af, at en større befolkningsundersøgelse ikke giver mening.

»Der er behov for større epidemiologiske studier af forekomsten af antistoffer i befolkningen for at give et estimat af, hvor mange, der har været smittet, og hvor mange, der er modtagelige for smitte,« fastslog Sundhedsstyrelsen i rapporten.

Fokuserede stikprøver, hvor man tester udvalgte grupper, er også længe blevet stærkt anbefalet af en lang række sundhedseksperter som en nødvendighed for en sikker genåbning af samfundet.

Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi, opfordrede allerede for tre uger siden – og med ham en række topøkonomer – til at man med det samme fik kortlagt smitten i Danmark gennem en repræsentativ testundersøgelse af 5.000 danskere.

»Det gælder om at få en repræsentativ undersøgelse. Med sikkerhed i stemmen skal man kunne sige, at man har gjort, hvad man kunne for at skabe et retvisende billede, der er dækkende for hele befolkningen. Man kan lige så godt få lavet den repræsentative undersøgelse én gang for alle og følge den gruppe gennem længere tid,« siger han.

For få smittede

SSIs udmelding i sidste uge om, at det ikke vil give mening at lave undersøgelsen, kom med henvisning til de første data på området. I Sundhedsstyrelsens ugentlige statusrapport fra 7. april anslog SSI, at smitten kunne være op mod 30 til 80 gange større end det påviste antal smittede. Det betyder helt konkret, at der for hvert konstateret smittetilfælde forventes at være mellem 30 og 80 andre, der går under radaren.

Denne vurdering bygger blandt andet på test for antistoffer hos 1.000 tilfældige bloddonorer alene i Region Hovedstaden. Hvis man overfører resultatet til resten af Region Hovedstaden, svarer det til, at 3,5 procent eller 65.000 personer kan have været smittet med coronavirus.

Til trods for, at undersøgelsen af bloddonorer peger på, at der er en betydelig smitte, er tallet altså ikke nødvendigvis stort nok til, at det vil give mening at lave en befolkningsundersøgelse. For man vil i så fald skulle op »på meget store stikprøver for at lave en meningsfuld overvågning alene baseret på serologi«, lød det fra Kåre Mølbak.

Lars Peter Nielsen, speciallæge i klinisk mikrobiologi

»Jeg savner, at få antistofmålingerne i gang. De skal igangsættes i nogle befolkningsgrupper, som er relevante for beslutningerne om genåbning.«


Selv om antallet af smittede ligger på et lavt niveau, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, at en stikprøve på 5.000 testpersoner vil være nok, og han køber derfor ikke argumentet om, at det ikke vil kunne svare sig.

»Vi tester alligevel, og der er masser af mennesker, der viser interesse for det her. Så jeg tror sagtens, man vil kunne rekruttere så mange testpersoner. Der er stadig et behov for en repræsentativ undersøgelse,« siger Torben Mogensen.

Susanne Ditlevsen, der er professor i statistik på Københavns Universitet, mener også, at det ud fra et statistisk synspunkt fortsat vil give mening at lave en repræsentativ test af udvalgte personer for antistoffer, så myndighederne får bedre tal for, hvor mange der har haft sygdommen.

»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det ikke giver mening. De har fundet 3,5 procent med antistoffer i en undersøgelse af 1.000 bloddonorer. Det er få, men så få er det heller ikke. Det er meget, meget usandsynligt, at du så tester 1.000 nye, og der ikke er 20-30, der tester positiv,« siger Susanne Ditlevsen.

Data om smitte er for usikre

Inden udmeldingerne om, at en repræsentativ undersøgelse nu skulle være på vej, oplyste SSI, at det gav mere mening at følge mørketallet på andre måder, blandt andet smittesporing gennem COVIDmeter, indsamling af repræsentative prøver fra praktiserende læger, et fortsat samarbejde med blodbankerne og planer om »tilfældige stikprøver af danskere«.

Det har dog ikke været muligt at få oplyst, hvad SSI mener med »tilfældige stikprøver«, eller hvor mange personer, det omfatter.

Berlingske har også spurgt Kåre Mølbak og Tyre Grove Krause, om SSI nu – på baggrund af den politiske beslutning – nu mener, at en undersøgelse alligevel er det rigtige:

»SSI er ved at planlægge de første undersøgelser nu, og det er godt timet i forhold til genåbningen,« lød svaret.

Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi, RUC

»Hverken SSI eller du og jeg bestemmer det. Det er en politisk beslutning, hvilke grupper i befolkningen der skal testes først. Jeg håber, at vi snart ved det.«


Test giver tryghed

Flere eksperter peger på, at SSIs første data om den reelle smittespredning blandt bloddonorer i hovedstaden er for usikre. Derfor har de netop håbet på, at tilbuddet om antistoftest – der kan afsløre, om folk har været smittede – snart kan tages i brug.

Den pensionerede forsker Lars Peter Nielsen er en af landets mest erfarne viruseksperter. Mandag opfordrede han og andre forskere kraftigt til, at man så hurtigt som muligt får afdækket danskernes immunitet over for den aktuelle coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Lars Peter Nielsen, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi og tidligere overlæge i SSI, mener, at undersøgelsen af bloddonorer giver et fint fingerpeg om smitten i netop den undersøgte gruppe. Han efterlyser dog tal, der kan bruges mere effektivt til at planlægge genåbningen af Danmark.

»De data er fortsat sparsomme. Flere tal kommer nok, men det går langsomt. Jeg savner at få antistofmålingerne i gang. De skal igangsættes i nogle befolkningsgrupper, som er relevante for beslutningerne om genåbning,« siger Lars Peter Nielsen.

Folketingets partier forhandler løbende om, hvordan de næste faser af genåbningen af Danmark skal ske. Institutioner og skoler for landets mindste børn er forsigtigt og tøvende genåbnet som det første i sidste uge.

Af den grund efterspørger Lars Peter Nielsen viden om smittespredningen i netop de grupper, der bliver sendt ud i samfundet som de første. Samtidig er det ikke uddybet, hvordan man i den nye teststrategi vil foretage en repræsentativ testundersøgelse.

»Hvad med de 0-18 årige – kender man deres immunitet? Er denne gruppe smittebærer af betydning, eller bliver de næsten ikke smittet? Det vil være vigtig information,« siger Lars Peter Nielsen.

Større brug af antistoftest i befolkningen vil samtidig også kunne give større tryghed for forældre:

»Hvis testen er positiv, formodes det, at man ikke kan blive smittet igen. Og hvis testen er negativ er det også fint, for så er man rask. Med den viden kunne bekymrede forældre sende deres børn i skole med mere ro i sindet,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet.

Hun er samtidig tidligere ansat hos Statens Serum Institut (SSI) og har gennem en længere periode samarbejdet med seruminstituttet om at finde den bedste antistoftest og få den udbredt. Og den bedste test er nu fundet. Men hvorvidt, den skal udbredes til befolkningen, er ikke SSIs beslutning.

En antistoftest kan påvise, om man tidligere har været smittet med coronavirus. I blodet kan man måle tilstedeværelsen af antistoffer, som kroppen danner efter sit møde med virussen. Antistofferne fungerer som et forsvarsværk mod virussen, og den nuværende viden peger på, at det betyder, at man ikke kan blive smittet med samme virus igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix.

»Hverken SSI eller du og jeg bestemmer det. Det er en politisk beslutning, hvilke grupper i befolkningen der skal testes først. Jeg håber, at vi snart ved det. Der er mange læger, der spørger, hvad de skal gøre. Men vi må afvente udmeldinger fra politikerne,« siger Karen Angeliki Krogfelt.

SSI har i alt udvalgt og undersøgt ni forskellige antistoftest på markedet, der kan vise, om man tidligere har haft coronavirus i kroppen. Det fremgår af et valideringsstudie fra seruminstituttet, der er blevet publiceret internationalt.

Antistoftesten, der har vist sig at være den mest sikre på markedet, kommer fra en kinesisk producent. Den kinesiske Wantai-test blev kåret bedst i test med en såkaldt specificitet på 100 procent og en sensitivitet på 90 procent. De to tal er udtryk for evnen til at give et korrekt resultat for henholdsvis raske og syge personer. Ifølge Berlingskes oplysninger ligger man dog endnu ikke inde med en stor kapacitet af netop denne sikre test. I øjeblikket forsøger man sig derfor i stedet med en test med en væsentligt lavere specificitet på 70 procent, fordi sundhedsvæsenet har modtaget en donation på 100.000 af denne type antistoftest.

Afventer en teststrategi

I første omgang skal de mere usikre antistoftest benyttes til at teste 40.000 personer i sundhedspersonalet i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der er gået sammen om et forskningsprojekt.

»På baggrund af resultaterne og et spørgeskema bliver det undersøgt om sundhedsfagligt ansatte er mere udsatte sammenlignet med andre borgere, og om man opretholder immunitet mod covid-19 efter overstået infektion,« oplyser Region Midtjylland.

Lars Peter Nielsen, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi, mener, at det giver god mening at starte med at teste sundhedspersonalet. Dog mener han ikke, at det løser problemet.

»Der er rigtig godt, at sundhedspersonalet nu kan komme til at kende sin immunitet, men det er en helt anden del af antistoftestningen. Det har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Antistoftestene burde man også bruge som et af parametrene ved åbningen af Danmark,« siger han.

Seruminstituttet selv oplyser, at det ikke kan udtale sig om, hvornår antistoftest bliver tilbudt til borgerne, fordi de afventer en teststrategi. Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny teststrategi mandag, men i denne indgår endnu ikke repræsentative testundersøgelser.