Langt flere danskere smittet med coronavirus end hidtil antaget: »Det er en god melding«

Antallet af danskere, der har været smittet med coronavirus, er 30-80 gange højere end de påviste tal, lyder det nu fra Statens Serum Institut. Det store mørketal betyder formentlig, at en mindre andel af de smittede bliver alvorligt og dødeligt syge af covid-19.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere

Hvor mange danskere har været smittet med coronavirus uden at vide det?

Nye beregninger viser, at det såkaldte mørketal formentligt er væsentligt større  end det, de danske myndigheder oprindeligt havde estimeret.

Først antog myndighederne, at mørketallet var ni gange større end antallet af registrerede smittetilfælde. Det vil sige, at man regnede med, at der for hvert eneste registrerede tilfælde var ni andre, som gik under radaren, men nu viser nye beregninger, at det ikke er tilfældet.

I stedet mener myndighederne nu, at mørketallet er op mod 30-80 gange større end den påviste smitte.

Det fremgår af et notat fra Sundhedsstyrelsen, at antallet af danskere, der har været smittet med coronavirus uden at vide det, er væsentligt højere end først antaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

Det fremgår af et notat fra Sundhedsstyrelsen, der er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI) for regeringen i forbindelse med den delvise genåbning af Danmark, der er varslet i næste uge.

I notatet fremgår det, at myndighederne formoder, at der for hvert påvist smittetilfælde frem til 28. marts kan være langt flere, der er smittet. Det står i notatet, at der ved udgangen af sidste måned således kan have været mellem 70.000-150.000 smittede i samfundet.

»Det antyder, at virussen ikke er så sygdomsfremkaldende og aggressiv, som vi havde troet. Det er en god melding, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

Et højere mørketal betyder nemlig alt andet lige, at en langt større gruppe har været smittet med coronavirus, men påvirket så lidt, at det ikke har været nødvendigt at søge hjælp.

»Det er positivt, fordi det betyder, at virussen kræver færre hospitalsindlæggelser, end man regnede med. I sidste ende betyder det, at virussens dødelighed er lavere end man først antog,« lyder det fra Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi.

Rå og sand dødelighed

Det nye estimat får derfor også betydning for myndighedernes vurdering af dødeligheden ved infektion med covid-19.

Dødeligheden måles på to måder i det såkaldte case fatality rate (CFR) og infection fatality rate (IFR), der dækker over henholdsvis den rå og sande dødelighed.

I første tilfælde udregner man dødeligheden efter det bekræftede antal smittede sat overfor antallet af døde, mens man i sidste model står overfor et noget vanskeligere regnestykke, for her regner man på det reelle antal smittede.

Der er ingen tvivl om, at den sande dødelighed er mest retvisende, men den også langt mere problematisk, da man jo ikke kender den reelle værdi, man måler på.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har vurderet, at IFR for covid-19 er mellem 0,3-1,0 pct. med stor variation inden for aldersgrupperne.

Det fremgår af notatet, at det nye estimat for mørketallet betyder, at vurderingen af overdødeligheden herhjemme ikke længere er retvisende, og man vil derfor estimere en ny og retvisende overdødelighedsprognose, når man har en mere præcis vurdering af den reelle smitteudbredelse.

Først interessant ved flokimmunitet

Hvis mørketallet er mellem 30-80 gange højere, end de påviste tal antyder, betyder det, at smitten på nuværende tidspunkt er mere udbredt i samfundet, end myndighederne regnede med.

Det er positivt, fordi sandsynligheden for yderligere smitte falder i takt med at antallet af smittede stiger, lyder det fra Torben Mogensen.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut, mener ikke, at mørketallet på nuværende tidspunkt skal tillægges nogen stor værdi. Det er nemlig først interessant, når 60 pct. af den samlede befolkning er smittet.

»Det er de store tal, der gælder. Om det er én eller 3,5 pct., der er smittet, er ligegyldigt. Vi taler først flokimmunitet, når vi rammer 60 pct.,« siger han.

70 gange højere

Det er data fra 1.000 antistofundersøgelser på bloddonorer i Region Hovedstaden samt undersøgelser fra blandt andet Island og Tyskland, der ligger til grund for antagelsen om, at det reelle antal smittede er 30-80 gange højere end det påviste.

I undersøgelsen af bloddonererne fremgår det at 2,7 pct. af dem havde dannet antistoffer imod coovid-19. Tilstedeværelsen af antistoffer indikerer, at personen har været smittet med coronavirus.

Antistoftestene har en såkaldt sensitivitet på 70 pct., og det betyder, at testen vil registrere dannelsen af antistoffer i 70 pct. af tilfældene, hvor de optræder. Lægger man de resterende 30 pct., der formodes at være, oveni, betyder det, at der reelt var 3,5 pct. af bloddonorerne, der allerede havde været smittet med coronavirus.

Overfører man dét tal til resten af Region Hovedstadens befolkning og regner på de påviste tal fra slutningen af marts, betyder det, at omkring 65.000 borgere var smittet. Det resultat er 70 gange højere, end det officielle tal lød.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i SSI, anfægter ikke regnemetoden, men har dog et forbehold:

»Man har, så vidt jeg ved, endnu ikke undersøgt, om antistoftestene er valide. Man skal validere dem ordentligt, førend man kan begynde at konkludere på dem,« siger han.

Allan Randrup Thomsen kalder de usikkerheder, der kan være, for »underordnede« i dette henseende.

»De bruges ikke til at diagnosticere en patient, men derimod til at analysere udviklingen i samfundet, så vi kan godt acceptere størrelsesordenen, som usikkerheden har her,« siger Allan Randrup Thomsen.