Eksemplerne spænder fra skældsord til det, der er værre.
Som da en jødisk kvinde kvinde fik ridset et hagekors i motorhjelmen på sin bil.
Eller som da tre mænd umotiveret hældte øl ud over en kvinde, der ventede på bussen, kaldte hende »nigger« og sagde, at de ville slå hende ihjel.
Eller som da en mand blev slået og sparket af flere personer, mens de sagde ting som »flygtningemand« og »fucking syriske dreng«.
Alle eksemplerne bunder i offerets anmeldelse og står beskrevet i den netop offentliggjorte rapport om hadforbrydelser, som Rigspolitiet udarbejder hvert år.
I alt var der 449 sager sidste år, som politiet kategoriserede som hadforbrydelser. Det svarer til cirka 8,5 sag om ugen.
Flere og flere sager i Nordsjælland
Rigspolitiet har siden 2015 udarbejdet en årlig rapport over hadforbrydelser i Danmark. I 2017 registrerede politiet 446 sager, og i årene inden var det henholdsvis 274 sager i 2016 og 198 sager i 2015.
Den store forskel fra 2015-16 til 2017 skyldes, ifølge politiet, en ændring i moniteringspraksis.
Af rapporten fremgår det, at der i Københavns politikreds og i Københavns Vestegns politikreds er sket et lille fald i antallet af sager sammenlignet med sidste år, men den tendens er anderledes flere andre steder i landet.
Det gælder eksempelvis i Nordsjælland, hvor der i 2015 var ni sager om hadforbrydelser, mens der i 2018 blev registreret 49 sager. Københavns politikreds er dog fortsat topscorer med 90 sager om hadforbrydelser i 2018. Derefter fulgte Midt- og Vestjyllands politikreds med 59 sager, mens landets øvrige spændte mellem 21 og 49.
Kun Bornholm lå med sine fire sager lavere.
Race og religion
Mens udtrykket »hadforbrydelse« dækker over enhver forbrydelse, der er motiveret af gerningsmandens had mod en anden social gruppe, går nogle typer af forbrydelser hyppigere igen end andre.
Eksempelvis drejer mere end hver femte hadforbrydelse, der er registeret som en straffesag i politiets system, sig om vold. En lidt større andel går på hadefulde ytringer, og i cirka en ud af 13 sager går anklagen på trusler.
Rapporten viser også, at det ofte er racistiske eller religiøse motiver, der vurderes at ligge til grund for hadforbrydelser.
Af de 449 registerede sager handler 260 således om race, nationalitet eller etnicitet, mens 112 går på religiøs overbevisning. 74 sager vurderes at omhandle seksuel orientering, mens det i tre sager ikke har været muligt at specificere motivet. Sagerne er dog medregnet, da anmelderen – eller offeret – har angivet, at der var tale om en hadforbrydelse.
Det fremgår af rapporten, at der er rejst sigtelser mod 101 personer i forbindelse med 84 sager om hadforbrydelser.
Mørketal
I den årlige offerundersøgelse, som udarbejdes af Justitsministeriet, kan man læse, at cirka syv procent af alle voldsofre føler sig »helt sikre« på, at overfaldet var motiveret af racisme.
Det svarer til cirka 3.800 - 5.500 personer om året, der udsættes for racistisk motiveret vold – altså langt over de tal, der fremgår af Rigspolitiets egen rapport. Yderligere seks procent angiver, at et racistisk motiv kan have ligget til grund for volden mod dem.
Yderligere seks procent angiver, at de enten »helt sikkert« eller »måske« er blevet udsat for vold på grund af deres seksuelle orientering.
I rapporten om hadforbrydelser omtales dette mod slutningen, hvor Rigspolitiet skriver, at »det (må, red.) antages, at der fortsat findes et betydeligt »mørketal« i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab«.
Den samme følelse har Tenna Wilbert, centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter hos Rigspolitiet.
»Vi hører fra organisationer på området, at de har langt flere henvendelser fra folk, der mener sig udsat for hadforbrydelser, end det vi kan se afspejlet i vores tal,« siger hun til Berlingske.
Hun forklarer, at der kan være flere årsager til, at folk ikke anmelder hadforbrydelser. Måske er de i tvivl, om det, de var udsat for, overhovedet var en hadforbrydelse. Eller måske har de bare ikke lyst til at tale om det.
For at få flere til at anmelde hadforbrydelser har Rigspolitiet iværksat en ny kampagne. »Stop hadet,« hedder kampagnen, hvor der blandt andet er fokus på styrket registrering fra politiets side og en højere grad af tilbøjelighed til at anmelde for ofrene.
»Hvis vi skal efterforske og styrke forebyggelsen er det vigtigt, at vi kender omfanget og ved, hvor forbrydelserne finder sted,« udtaler Tenna Wilbert i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.
Når der er mange, der ikke melder det, har I så gjort en god nok indsats på området?
»Vi udvikler os hele tiden og prøver at blive klogere på området. Det er vi blevet gennem den moniteringsordning, vi har etableret på området. Der begynder vi at kunne se et billede af området. Når vi nu ved, at der er et mørketal på området, så laver vi netop en kampagne for at øge anmeldelsestilbøjelighed,« siger hun til Berlingske.
