Joe Biden forbereder sig på 2020, men må træde varsomt

Barack Obamas vicepræsident spillede tilbage i 1991 en væsentlig rolle i forbindelse med senatshøringer, der i dag virker som et forvarsel om Kavanaugh-sagen.

Joseph Biden – eller bare Joe Biden – i kampform under et politisk møde i Newark, New Jersey. EDUARDO MUNOZ

Under et demokratisk vælgermøde i Rhode Island har guvernør Gina Raimondo talt længe og ivrigt om senatshøringerne og de seksuelle overgreb, dommer Brett Kavanaugh er anklaget for. Det »vendte sig i maven« på hende, da hun fulgte høringerne.

Senator Sheldon Whitehouse var ved mødet lige så opbragt, og han lovede »ikke flere Kavanaughs«, såfremt Demokraterne vinder kontrollen over Senatet i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg i november.