Mens du sov: Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat

Den tidligere vicepræsident i USA Joe Biden har planer om at stille op som præsidentkandidat. Den australske premierminister, Scott Morrison, vil have en snak med den tyrkiske ambassadør om præsident Erdogans udtalelser. Og i USA sagsøger en delstat en biskop for at ansætte pædofile præster.

Joe Biden stiller op som præsidentkandidat. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

​Avis: Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat

Joe Biden vil stille op som præsidentkandidat, men han har brug for penge til en valgkamp, skriver avis.

Den tidligere vicepræsident i USA Joe Biden skal have fortalt en håndfuld støtter, at han agter at stille op til præsidentvalget næste år.

Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Joe Biden skal ifølge avisen have kontaktet flere af sine støtter, fordi han har brug for hjælp til at samle flere millioner dollar sammen til en valgkamp.

Tirsdag skal Biden have ringet til mindst seks personer og fortalt, at han har tænkt sig at stille op som præsidentkandidat, men at han mangler hjælp til at samle penge ind fra rige donorer.

Den demokratiske toppolitiker var vicepræsident under præsident Barack Obama fra 2009 til 2017.

Han har ikke officielt bekræftet sit kandidatur.

Alligevel ligger Joe Biden i toppen af de fleste demokratiske meningsmålinger, men han er under pres for at melde ud snart.

Det er kun tre dage siden, at Biden ved en større partisammenkomst i sin hjemstat, Delaware, muligvis kom til at tale over sig.

Her sagde han, at hans politiske resultater var de mest progressive blandt "alle dem, som stiller op ved valget". Da mange i salen begyndte at juble, rettede han det til "alle dem, som kunne tænkes at stille op".

Tilhørerne forsøgte at fastholde ham på fortalelsen ved at rejse sig og taktfast råbe "run Joe run", mens Biden svarede:

- Jeg mente det ikke.

Til partisammenkomsten sagde Joe Biden, at tiden er inde til at genskabe USA's rygrad og ændre det nuværende politiske landskab, som han kalder "ondt" og "småtskårent".

Joe Biden kalder præsidentvalget i 2020 for det vigtigste i USA i et århundrede. Skulle han gå hen og vinde valget, vil han være 78 år, når han tages i ed som præsident i januar 2021.

/ritzau/

 

Australien vil drøfte Erdogans Christchurch-bemærkninger

Australiens premierminister vil have en snak med den tyrkiske ambassadør om præsident Erdogans udtalelser.

Australiens premierminister, Scott Morrison, vil indkalde den tyrkiske ambassadør i landet til en samtale. Det sker som følge af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans bemærkninger om Christchurch-angrebene.

Det siger Scott Morrison onsdag.

Præsident Recep Tayyip Erdogan fortalte tirsdag en gruppe tilhængere, at antimuslimske "australiere vil vende hjem i kister ligesom deres bedstefædre", hvis de besøger hans land.

Præsidenten refererede til Slaget ved Gallipoli i Tyrkiet i 1915 under Første Verdenskrig, hvor tusindvis af australske soldater blev dræbt.

- Jeg finder naturligvis kommentarerne stødende, dybt stødende, men også meget uhensigtsmæssige, siger Morrison til Sydney-radiostationen 2GB.

Til ABC News fortæller Scott Morrison videre, at han vil indkalde den tyrkiske ambassadør til møde med ham "for at drøfte disse udtalelser".

- Jeg mener, at det i disse situationer er alle lederes ansvar at neddæmpe situationen, siger han.

Drabet på 50 muslimer i to moskéer i Christchurch i New Zealand i sidste uge er blevet en del af præsident Erdogans kampagne op til lokalvalget den 31. marts.

Erdogan hævder, at den 28-årige australske formodede gerningsmand til massakren, Brenton Tarrant, på en "afstand af 16.500 kilometer" i New Zealand gik efter at ramme Tyrkiet.

Blandt de ord, der var skrevet på de våben, der blev brugt i moské-angrebene, var blandt andet anti-tyrkiske beskeder.

Og i et manifest, som den højreekstremistiske, formodede gerningsmand offentliggjorde inden sine angreb, bliver Tyrkiet kaldt en "udenlandsk, fjendtlig kraft".

Avisen New Zealand Herald skrev tirsdag, at New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, har drøftet den tyrkiske reaktion med Tyrkiets vicepræsident, Fuat Oktay, og udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu.

Peters ventes i nær fremtid at besøge Tyrkiet.

/ritzau/dpa

 

Delstat i USA sagsøger biskop for at ansætte pædofile præster

Et bispedømme og en biskop er sagsøgt for at have ansat præster vel vidende om overgrebsanklager mod dem.

En biskop og et katolsk bispedømme i West Virginia er blevet sagsøgt for at have ansat pædofile præster vel vidende om overgrebsanklager mod dem.

Præsterne skal have forgrebet sig på børn på skoler og på lejrture.

Det vidste bispedømmet Wheeling-Charleston og dets tidligere overhoved, biskop Michael Bransfield, som alligevel valgte at ansatte præsterne.

Statsadvokaten i West Virginia, Patrick Morrisey, har tirsdag annonceret, at delstaten har lagt sag an mod bispedømmet og biskoppen.

- Den katolske kirke har længe skjult og benægtet, at den huser præster, som har begået overgreb mod børn. Også her i West Virginia, siger Patrick Morrisey natten til onsdag dansk tid.

- Kirken må fortælle, hvad den ved. Kirken må åbne sine arkiver for offentligheden og fortælle, hvordan den har handlet på hver og en af de troværdige anklager om seksuelle overgreb, som kirken fik kendskab til.

Statsadvokaten understreger samtidig, at det er vigtigt, at identiteten på ofrene og deres familier fortsat bliver beskyttet.

I et tilfælde skal en præst have tilstået et overgreb i 1980'erne på en studerende på en high school, hvor han blev fyret fra. Alligevel havde han ingen problemer med at få arbejde på en folkeskole i samme stift flere år senere.

En anden præst skal til en ansættelsessamtale have indrømmet at have været anklaget for overgreb på en mindreårig i 1979. Han fik alligevel jobbet og arbejdede på den pågældende folkeskole i fire år.

I et tredje tilfælde skal en lærer, der tidligere var dømt for voldtægt, være blevet ansat til at undervise på en high school i Wheeling-Charleston.

Den katolske kirke har selv undersøgt anklagerne. Kirken offentliggjorde for nylig, at biskop Bransfield er blevet suspenderet for sine kirkelige pligter efter anklager om sexchikane mod voksne.

Bispedømmet Wheeling-Charleston har ikke kommenteret søgsmålet.

/ritzau/AP