IT-ekspert afviser IP-adresser som bevis for download og deling

Flere danskere har modtaget stævninger fra det danske advokatfirma NJORD Law Firm for at have downloadet og delt film ulovligt. Det er deres IP-adresse, der har identificeret dem, men IT-eksperter afviser nu, at IP-adresser kan bruges som bevis.

Flere danskere har modtaget stævninger for at have downloadet og delt film ulovligt. Det er internetforbindelsens IP-adresse, der har sat dem i forbindelse med krænkelsen af ophavsrettigheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

61-årige Gitte lå i sin seng og tjekkede e-mail, da en knugende fornemmelse pludselig ramte hende i maveregionen. Hun var blevet stævnet af NJORD Law Firm for at have downloadet og delt »Pay the Ghost« 2.229 gange.

Problemet er bare, at Gitte intet kender til filmen.

Det er en IP-adresse, der hører til internetforbindelsen på en adresse i Ishøj, som har identificeret hende som den, der har downloadet og delt filmen over en periode på halvandet år. Selv bor Gitte i Greve, mens adressen i Ishøj gennem de sidste år har været udlejet til forskellige firmaer.

»Jeg blev dybt chokeret. Hvordan kan en IP-adresse, der ikke engang tilhører internetforbindelsen i mit eget hjem, betyde, at jeg nu gøres skyldig i noget, som jeg aldrig har gjort? Jeg har da aldrig oplevet noget lignende,« siger Gitte, der ikke ønsker at få sit efternavn offentliggjort.

Forlig

Ved det indledende retsmøde med NJORD forsøgte hun at indgå et forlig på 1.000 kroner uden at acceptere at skulle have gjort noget galt. Det ville NJORD ikke gå med til.

Hvorfor tilbød du i første omgang at betale, hvis du intet har gjort?
»Jeg er uskyldig, men jeg ville have det ud af verden hurtigst muligt.«

NJORD afviste, men tilbød et forlig på 3.000 kroner, hvilket Gitte afviste. Fem minutter efter lød kravet på 3.500 kroner. For det ene krav. Hvis de andre – som Gitte stadig ikke kender noget til – skulle indfries, så ville det pludselig koste hende 7.500 kroner.

»Hvordan kan det her lade sig gøre?« spørger Gitte, der nu har allieret sig med en advokat.

Advokater undrer sig

Hun er langtfra den eneste, der har modtaget en stævning fra NJORD. Berlingske har beskrevet, hvordan Claus' 84-årige demente mor har modtaget en stævning for download af film, selv om hun var indlagt i det pågældende tidsrum.

Det samme har Anni Pape oplevet, og sagerne har fået flere advokater til at undre sig over, hvordan en enkelt IP-adresse kan resultere i, at man som borger pludselig skal løfte bevisbyrden for sin uskyld.

Men hvad er en IP-adresse egentlig? Og kan det bruges som bevis for en krænkelse af ophavsrettigheder?

Dynamisk eller statisk

Ifølge Christian Hansen, tidligere skatterevisor med særlig IT-indsigt, skal en IP-adresse forstås som bilens nummerplade. IP-adressen er nemlig – som udgangspunkt – udskiftelig på samme måde som en nummerplade.

Han forklarer, at der findes to slags IP-adresser – dynamiske og statiske. De dynamiske roterer rundt mellem teleudbydernes brugere, mens de statiske forbliver hos den enkelte bruger.

Med andre ord er der altså altid kun én ejer af en IP-adresse, men med en dynamisk kan der over en periode have været mange ejere, mens der på en statisk kun findes én.

Christian Hansen fortæller, at de fleste danskere har en dynamisk IP-adresse, for det er kun »IT-nørder«, der har brug for en statisk. Ifølge ham roterer de dynamiske IP-adresser et par gange om året. Dermed er den nuværende ejer af en given dynamisk IP-adresse ikke den samme, som ejede den tilbage i 2017.

»Hvis det var mig personligt, så ville jeg ikke lade mig spise af med en IP-adresse som det bærende bevis. Det er for usikkert. Jeg vil opfordre til, at man i stedet kræver, at NJORD fremlægger flere beviser, inden man foretager sig andet,« siger Christian Hansen.

Offentligt telefonnummer

Ifølge technical product manager Jakob Fonsbøl fra CSIS Security Group, der arbejder med cybersikkerhed, kan en IP-adresse sammenlignes med et offentligt telefonnummer. Derfor er det heller ikke hans faglige vurdering, at den kan bruges som et bærende bevis.

»En IP-adresse kan ikke alene bruges som bærende bevis til at sige, hvem der har gjort hvad på en internetforbindelse. Der er for mange variable til, at man kan sige noget med sikkerhed,« siger Jakob Fonsbøl.

Variablene er eksempelvis, at der i en husstand kan være mange enheder på den samme IP-adresse. Hvis man ovenikøbet har en åben WI-FI, så kan en hel opgang være koblet op. Derudover er der selvfølgelig også muligheden for, at der sidder nogle kriminelle og udnytter andres IP-adresser.

»Man kan ikke overtage en IP-adresse, men man kan hacke sig ind på andres computere og bruge dem, som man vil. I sidste ende vil det ligne, at det er IP-adressen, som det er sket fra, selv om hackeren sidder et helt andet sted,« siger Jakob Fonsbøl.

Spoofing

Christian Hansen påpeger, at en anden variabel også kan være fænomenet »spoofing«. Begrebet dækker over en lyssky fremgangsmåde, hvor man gemmer sin egen IP-adresse bag en andens på samme måde, som man kan sætte nogle falske nummerplader på sin bil.

Ifølge ham virker spoofing ikke i alle situationer, men det kan ikke udelukkes ved ulovlige fildelinger.

»Spoofing sker ved, at man sætter et stykke software op foran sin router, så det ser ud, som om man arbejder fra en anden IP-adresse, selv om man sidder med sin egen. Man faker med andre ord en IP-adresse for at kunne skjule sine handlinger,« siger Christian Hansen.

Han forklarer, at det kræver en del tekniske færdigheder at kunne udføre spoofing, men at det er ganske almindeligt blandt hackere. Ud fra sin faglige viden vil han mene, at spoofing kan være relevant i disse sager, hvis krænkelserne faktisk har fundet sted. Ifølge ham er det nemlig meget atypisk, at almindelige mennesker ulovligt deler filer i de størrelsesordner, som ses i stævningerne.

»Når vi taler over 100 delinger, så er det efter min overbevisning mennesker, der virkelig vil skjule, hvad de laver. Det er ikke hr. og fru Danmark,« siger Christian Hansen.

Teleselskaber følger kendelser nøje

At NJORD Law Firm overhovedet er blevet vidende om, at det er Gitte, der ejer den pågældende IP-adresse, skyldes dommerkendelser, der tidligere pålagde teleselskaber at udlevere oplysningerne.

Dog fastslog Østre Landsret sidste sommer, at teleselskaber ikke kan pålægges af videregive oplysningerne, medmindre der er tale om henvendelser fra politiet i terrorsager. Inden da havde telebranchen identificeret 200.000 navne.

Jakob Willer, direktør for brancheorganisationen Teleindustrien i Danmark, fastslår, at teleselskaberne kun udleverer navnet på den abonnent, som IP-adressen har været tildelt i det specifikke tidsrum, som kendelsen lyder. Derfor bør det altså ikke spille en rolle, om IP-adresserne roterer eller ej.

»Teleselskaberne følger kendelserne meget nøje. De udleverer navnet på den abonnent, som havde IP-adressen på det pågældende tidspunkt, der er beskrevet i kendelsen,« siger Jakob Willer.

Han understreger dog, at oplysningen om IP-adressens ejer ikke kan sige noget om, hvem der har brugt den. Den fortæller udelukkende, hvilken abonnent, som IP-adressen har været tildelt.