Interessant, overraskende og fascinerende udstilling om Glyptotekets arkitektur

Det var først, da Dantes Plads blev anlagt, og da kommunen lovede, at der ikke ville blive plantet træer foran museet, at Carl Jacobsen accepterede den foreslåede byggegrund ved siden af Tivoli. Anders Sune Berg

I anledning af, at København i år er verdens arkitekturhovedstad, fejrer Carl Jacobsens gamle Glyptotek på H.C. Andersens Boulevard sig selv med både en bog og en udstilling om vidundermuseets arkitektur. Begge dele er glimrende, men der er især grund til at rose den meget rige udstilling, Glyptoteket og JAC Studios har fået skruet sammen.

Her får vi både tidsbillede, arkitekturhistorie, gamle billeder, materialeprøver og en grundig gennemgang af de tre(fire) forskellige bygninger, Glyptoteket består af. Når man opløftet og meget klogere går fra den meget fine oplevelse, kan man endda fortsætte op på stedets tagterrasse og således ved selvsyn iagttage de mange forskellige dele af museet og den måde, de er forbundne på.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Til at formgive bygningen valgte Jacobsen sin yndlingsarkitekt, Vilhelm Dahlerup, som han allerede kendte fra adskillige byggerier på Valby Bakke. Dahlerup var 'historicist' af den lidt pjattede skole, der betragtede hele arkitekturhistorien som ét stort tag-selv bord, man frit kunne kopiere motiver fra.

Han havde fra starten tegnet en firelænget bygning med en kuppel på, men det blev både for dyrt og besværligt, så man endte med et trelænget anlæg, sådan som man stadig kan se det i den ældste del af komplekset.

Jacobsen var stolt over sit Glyptotek, da han endelig kunne holde sin indvielsestale i 1897, også selvom en anden af hans yndlingsarkitekter, Vilhelm Klein, kaldte Glyptotekets facade »noget af det mest meningsløse, Dahlerup har begået«.

Læs hele anmeldelsen her.