Ingen kommuner vil have kriminelle udlændinge: »Indre Nørrebro er nok det sted, hvor de får den bedste modtagelse«

Udrejsecenter Lindholm er en torn i øjet. Både på det flertal, der lige nu forhandler om netop den øde ø for afviste asylansøgere, og for lokalbefolkningen i Stege, som egentlig skulle være naboer til asylcentret.

Her har hundredvis af lokale beboere i månedsvis protesteret over beslutningen om at placere de udvisningsdømte udlændinge og personer på tålt ophold på øen Lindholm. Beboerne har blandt andet været nervøse for, hvor ofte færgen til og fra Lindholm sejler.

Derfor – og fordi øen koster op med 759 millioner i drift over fire år – har blandt andre Radikale Venstre, SF og Enhedslisten talt for, at de udviste kriminelle udlændinge på tålt ophold i stedet kunne placeres andre steder. Det kunne være på Udrejsecenter Sjælsmark eller andre nedlagte asylcentre rundtom i landet.

Borgmesteren i Vordingborg Kommune føler sig allerede overbevist om, at Lindholm-planerne skrottes.

Der skal altså med en vis sandsynlighed findes en ny lokalitet. Men en række borgmestre, som Berlingske har talt med, afviser pure, at netop deres lokalområde skal huse de cirka 100 beboere.

Det gælder blandt andre Hørsholms borgmester Morten Slotved (K).

»Selvfølgelig er det ikke en god idé. Det er faktisk en rigtig dårlig idé, og jeg synes, at det ret vildt, at man overhovedet overvejer, om man kan tillade så stor en koncentration af asylansøgere på så småt et område. Det er et eksperiment, som er langt ude,« siger Morten Slotved.

»Det er ikke sikkert, at vi lige stempler ind der«

I forvejen ligger Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune, og netop Sjælsmark, der huser afviste børnefamilier, er af Radikale Venstre blevet nævnt som et oplagt sted for de afviste kriminelle asylansøgere. I hvert fald hvis det lykkes Radikale Venstre at få børnene ud af Sjælsmark.

Det er ellers ikke de fysiske rammer, der er problemet i forhold til de afviste kriminelle asylansøgere. Der er masser af plads. Som illustration betjente Røde Kors 36 asylcentre, da asylpresset var størst i 2015 og 2016. Nu har Røde Kors fem centre. Jammerbugt Kommune er en anden tidligere stor asyloperatør.

Da flygtningetallet var højest, rådede Jammerbugt Asylafdeling over syv asylcentre, men nu er der ingen i kommunen. Det sidste lukkede i slutningen af april.

Men selv om Jammerbugt Kommune har en stor ekspertise på området, er borgmester Mogens Gade (V) ikke umiddelbart klar til at overtage beboerne, der skulle have boet på Lindholm.

»Det er ikke sikkert, at vi lige stempler ind der. Vi skal også passe på os selv og sørge for, at der er et lokalt ejerskab for det. Jeg synes faktisk, at vi har taget vores del af asylansøgerne,« siger Mogens Gade.

Men nogen skal jo gøre det. Når I nu har erfaringen, er det så ikke oplagt, at I overtager opgaven?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er vi ikke meget for. Vi har et forholdsvist fredeligt landsbysamfund herude, og det skal vi ikke sætte over styr, selv om det er gået fantastisk godt tidligere. Jeg synes, at det er bedre, at man lader de eksisterende operatører klare opgaven,« siger Mogens Gade.

»Uønskede over det ganske land«

En af de kommuner, der stadig har et asylcenter, er Lejre Kommune. Her ligger Center Avnstrup, som også er et center for afviste asylansøgere. Men heller ikke her står borgmester Carsten Rasmussen (S) klar med åbne arme.

»De beboere, der har boet og bor derude, har ikke givet anledning til nogen problemer. Men det er klart, at der ikke er nogen kommuner, som er meget interesserede i at tage imod kriminelle udlændinge,« siger Carsten Rasmussen.

Hvis det er gået uden problemer tidligere, hvorfor kan I så ikke tage nogle flere?

»Det er en anden gruppe, så du får mig ikke til at sige, at det er en fantastisk idé. Ingen ønsker nogle, der er kriminelle, så jeg kan ikke sige ja til det. Men det kommer også an på sammensætningen, og hvor stor en koncentration der er tale om,« siger Carsten Rasmussen.

Også i Holstebro har man erfaring med at drive asylcentre. Men trods det er borgmester H.C. Østerby (S) »ikke meget for« at overtage de kriminelle udlændinge.

»Det ser jeg ikke for mig. Grunden til, at man talte om Lindholm, var også, at man kunne få beboerne lidt væk fra lokalbefolkningen.«

Men det er netop også afstanden til lokalmiljøet, der er med til at gøre Lindholm så dyrt. Så ville det ikke være bedre, hvis eksempelvis I kunne være med til at gøre det lidt billigere ved at huse beboerne i bygninger, der er egnet til formålet?

»Vi er enige om, at det er nogle af de mest kriminelle udlændinge, der er tale om her. Vi har godt nok erfaringen, men vi har også Udrejsecenter Kærshovedgård tæt på os, og vi kender til de problemstillinger, der er der. Vi er lidt stolte af det flygtningecenter, vi har, hvor der ikke er nogen problemer. Det fungerer. Det ligger slet ikke i min horisont, at vi skal have et nyt,« siger H.C. Østerby.

De omtalte beboere bor i øjeblikket på netop Udrejsecenter Kærshovedgård, men her har der også været lokal utilfredshed med centret. Der er blevet begået kriminalitet i området, og der har været kritik af, at Kærshovedgård-beboerne ikke efterlever deres opholdspligt.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Radikale Venstres gruppenæstformand, Sofie Carsten Nielsen, men hun er ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvor det er bedst at placere de afviste kriminelle asylansøgere.

Spørger man lektor Jens Peter Frølund Thomsen, der forsker i forholdet mellem indvandrere og efterkommere, bliver det formentlig meget svært at finde en kommune, der vil huse de kriminelle og afviste asylansøgere.

»Jeg tror ikke, at du vil kunne finde et sted, hvor der ikke vil være protester. De her mennesker er uønskede over det ganske land, fordi man er bekymret for, hvad der sker i lokalområdet, når de ankommer. Så det bliver en politisk varm kartoffel uanset hvad. Indre Nørrebro er nok det sted, hvor de mennesker kan få den bedste modtagelse, men der er nok ikke plads til et stort asylcenter,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.