Ikkevestlige indvandrerkvinder føder nu færre børn end kvinder af dansk oprindelse.

Siden 90erne er antallet af fødte børn pr. kvinde, der fødes af ikkevestlige kvinder, raslet ned i Danmark.

Nu krydser kurverne for fertiliteten hos ikkevestlige kvinder og for danske kvinder hinanden for første gang i nyere tid.

Kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande får nu i snit 1,76 børn, mens danske kvinder i snit får 1,78 børn. Efterkommere af ikkevestlige indvandrere får i snit 1,75 børn.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Fertiliteten for danske kvinder er til gengæld steget seks procent i forhold for 30 år siden.

»Det viser, at det er noget gedigent vrøvl, når nogen går ud og siger, at indvandrere fra ikkevestlige lande og deres børn vil overtage og meget hurtigt blive en majoritet herhjemme,« siger Henrik Toft Jensen, der er lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet.

»Det ville være tilfældet, hvis indvandrerkvinders fertilitet var dobbelt så høj som etnisk danske kvinders. Men det er jo langt fra tilfældet,« siger han.

Befolkningsfremskrivning for 2060

I 2060 vil hver femte indbygger i Danmark – godt 20 procent af befolkningen – være indvandrer eller efterkommer, viste Danmarks Statistiks befolkningensfremskrivning fra 2017. Nyere fremskrivninger viser samme tendens.

Dansk Folkeparti har kaldt tendensen for »rystende«.

De nye tal for fertiliteten vil ikke ændre grundlaget på de befolkningsprognoser, der er udarbejdet, markant, vurderer Henrik Toft Jensen.

»For selvom indvandrerkvinder føder færre børn, er der fortsat en indvandring i Danmark – især når vi mangler arbejdskraft. Og det er, selvom vi fører en stram udlændingepolitik,« siger Henrik Toft Jensen.

Souschef Marianne Frank Hansen hos DREAM, der udarbejder befolkningsfremskrivningen i samarbejde med Danmarks Statistik, skriver til Berlingske:

»Vi kan endnu ikke sige noget om, i hvilken udstrækning de seneste tal får betydning for den kommende befolkningsfremskrivning, men typisk ses jo markante udsving i den periodiske fertilitet fra år til år. Dette behøver nødvendigvis ikke have betydning for, hvor mange børn kvinder i en given generation får gennem livet.«

Ifølge professor i demografi og epidemiologi ved Syddansk Universitet Rune Lindahl-Jacobsen er der flere forklaringer på tendensen.

»En bredt accepteret forklaring på indvandrerkvindernes faldende fertilitet er, at de tilpasser sig den befolkning og det samfund, som de er blevet en del af. Derfor føder de ikke så mange børn, når de kommer til Danmark, som tilfældet var i deres oprindelseslande,« siger Rune Lindahl-Jacobsen.

Stram udlændingepolitik og miljøfremmede stoffer

Hos Danmarks Statistik har man tidligere peget på den stramme udlændingepolitik som en forklaring. Rune Lindahl-Jacobsen er enig.

»Jeg tænker, at med den mere begrænsede indvandring, vi har haft i Danmark på det seneste, så har indvandrerkvinderne, der indgår i statistikken, været i landet i forholdsvis lang tid. De har boet her længere og ligner dermed danskerne mere, end vi tidligere har set. Og det slår så ud som faldende fertilitet,« siger han.

Professoren peger desuden på, at også biologiske faktorer kan forklare den faldende fertilitetsrate.

I et nyt internationalt studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Reviews Endocrinology, slår han sammen med flere forskerkolleger fast, at der er en sammenhæng imellem evnen til at få børn og miljøfremmede stoffer afledt af industrialiseringen.

»Miljøfremmede stoffer, som kan findes i mere end 100.000 produkter, vi anvender i dagligdagen, betyder en del for fertilitetsraten. De miljøfremmede stoffer er generelt mindre udbredte i de ikkevestliges kvinders oprindelseslande end i Danmark. Så det kan også bidrage til forklaringen på den generelt lave fertilitetsrate i Danmark for både indvandrerkvinder og danske kvinder,« siger Rune Lindahl-Jacobsen.

I 2015, hvor mange syriske indvandrere kom til Danmark, trak det den samlede fertilitetsrate op. De syriske kvinder får næsten fire børn pr. kvinde, viser Danmarks Statistiks tal.

Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning er det særligt efterkommere, der forventes at fylde mere i Danmark i 2060 end i dag. Andelen af ikkevestlige efterkommere af indvandrere forventes at vokse fra de nuværende knap tre procent til over fem procent.