Antal børn født af ikkevestlige indvandrerkvinder er styrtdykket. Men enkelte lande stikker stadig ud

Ikkevestlige indvandrerkvinder føder flere børn end danske kvinder, men det er langt færre end tidligere.

Færre indvandrerkvinder får mange børn som i 90erne. Men antallet af børn pr. kvinde varierer voldsomt på tværs af oprindelseslande. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Debatten om, hvorvidt den danske befolkning er under udskiftning på grund af indvandring, har kørt på højt blus på det seneste. Men noget kan tyde på, at debatten tager udgangspunkt i forældede tal.

Siden 90erne er antallet af børn, der fødes af ikkevestlige indvandrerkvinder, styrtdykket, viser tal fra Danmarks Statistik. Men særligt ét land skiller sig ud.

I Berlingske søndag afviste Henrik Toft Jensen, der er lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet, påstanden om, at indvandrere »avler som rotter«, som »det rene vås«.

Reaktionen kom, efter nye tal viste, at der er tæt på 400.000 personer født i Danmark, som er registreret som værende af dansk oprindelse, men som har delvis oprindelse i udlandet.

En af artiklerne, der fik skabt stor debat, beskriver, at kvinder fra ikkevestlige lande i 2017 i gennemsnit kun fik lige over to børn i gennemsnit, mens kvinder af dansk oprindelse fik under to børn.

Derfor kigger vi nærmere på fertilitetskvotienterne, der dækker over, hvor mange børn der fødes pr. kvinde i den fødedygtige alder.

Lad os først se på udviklingen over tid. Her viser grafen tydeligt, at der er sket en markant udvikling siden 90erne. Antallet af børn pr. kvinde, der fødes af ikkevestlige kvinder, er raslet ned.

De seneste tal viser, at indvandrerkvinder fra vestlige lande generelt føder færre børn end kvinder af dansk oprindelse. Ikkevestlige kvinder føder flere børn end danskerne, mens vestlige indvandrere føder færre.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport »Indvandrere i Danmark 2019« kan faldet i antallet af levendefødte børn blandt de ikkevestlige indvandrere muligvis skyldes den stramme udlændingepolitik, som skiftende regeringer har ført.

»Det store fald i ikkevestlige indvandreres fertilitet kan hænge sammen med stramningerne på udlændingeområdet, som betyder, at langt færre ikkevestlige kvindelige indvandrere kommer til Danmark på grund af familiesammenføring,« står der i rapporten fra Danmarks Statistik.

Sammenligner vi danske kvinder med dem fra ikkevestlige lande, var forskellen 0,2 børn pr. kvinde i 2018. Fertiliteten for indvandrerkvinderne lå på 1,96, men danske kvinder lå på 1,76.

Der er dog store forskelle på fertilitetskvotienterne, afhængigt af hvilket land kvinderne er indvandret fra. Syrien topper listen, hvor kvinderne gennemsnitlig får fire børn hver.

»Det bemærkes, at fertilitetskvotienten for 20-24-årige kvinder med oprindelse i Syrien er særligt høj,« skriver Danmarks Statistik i rapporten.

Kvinder fra Syrien fødte 851 børn pr. år i perioden 2014 til 2018. I Danmark fødes cirka 60.000 børn årligt.

Efter Syrien følger kvinder, der er indvandret fra Pakistan, hvor fertilitetskvotienten er 3,1 børn pr. kvinde.

Spørgsmålet er, hvordan disse tal vil udvikle sig i fremtiden.

Blandt eksperter i demografi og befolkningsudvikling er det en udbredt forklaring, at faldende fertilitet sker på grund af stigende uddannelsesniveau. I fremtiden forventes det, at flere kvinder vil få en uddannelse, og hvis det sker, vil det føre til, at de får færre børn.

»Det er ikke skolen i sig selv, men det er de kognitive forandringer som at kunne læse og skrive, der giver kvinderne en mental styrke,« har Wolfgang Lutz, der er demograf, statistiker og direktør for Wittgenstein Centret i Østrig, der udarbejder befolkningsfremskrivninger, tidligere sagt til Berlingske.

I Europa i det 19. århundrede skete en ændring fra en opfattelse af, at antallet af børn var bestemt af skæbnen, til en holdning om individuel planlægning. Ændringen skete i høj grad på grund af skoling og uddannelse.