I kampen mod parallelsamfund er regeringens næste stop værdipolitikken

Flere ting end hårde data skal spille ind for at bekæmpe parallelsamfund, siger Kaare Dybvad Bek (S) til Altinget. I fremtiden bør værdipolitik have en mere fremtrædende rolle.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) siger, at værdipolitik skal i »højsædet« for at afværge parallelsamfund, hvor kulturen udvikler sig i en anden retning end i det øvrige samfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Værdipolitik har ry for at være lavthængende frugter, for frikadeller er nemmere at sælge end finanslovkrav, men ikke desto mindre vil regeringen hive værdispørgsmål helt frem på den store scene fremover.

Det skriver Altinget, som har interviewet indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om regeringens fremtidige tiltag, der skal komme parallelsamfund til livs.

»Det er en generel diskussion om at sikre, at vi fortsætter med at have de værdier, som vores samfund bygger på, og at vi fortsat har ligestilling, demokratisk børneopdragelse og folkestyre, uanset hvor man er. Det skal vi holde fast i,« siger Kaare Dybvad Bek til Altinget.

Værdispørgsmål skal højere op på dagsordenen, lyder det fra ministeren, som henviser til, at regeringen med aftalen om elevfordeling på gymnasierne og den seneste aftale om en opdatering af parallelsamfundslovgivningen har sat rammerne for et Danmark uden områder, hvor kulturen afviger markant fra resten af samfundets.

Udmeldingen kommer i kølvandet på en ny aftale om en indsats mod parallelsamfund, der blandt andet betyder, at 58 almene boligområder skal placeres på en ny forebyggelsesliste med særlige udlejningsregler og begrænset kommunal anvisningsret.

Her kommer værdipolitikken ind i billedet, hvor regeringen i andre tilfælde har baseret sin lovgivning på data om eksempelvis etnisk baggrund, indkomst, kriminalitetshistorik og beskæftigelse.

Selv kalder ministeren værdispørgsmålene for »næste kapitel« i kampen mod parallelsamfund og stiller spørgsmålene, om man kan have svømmehaller, hvor kun kvinder må bade, eller om man kan servere svinekød steder, hvor ikke alle bryder sig om det.

De to eksempler er i de seneste år blevet prototypen på værdispørgsmål og har været bragt på banen ad flere omgange.

I 2018 lød det fra et flertal på Christiansborg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, at politikere skulle kunne diktere klare retningslinjer for, hvad man skal gøre i forhold til eksempelvis kostpolitik, Luciaoptog og kønsopdelt svømning i den enkelte kommunes institutioner.

Socialdemokratiets daværende udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erklærede sig over for Berlingske som fortaler for, at landets kommunalbestyrelser udformer regler eller retningslinjer for, hvordan hverdagen skal forløbe.