I Danmark er ukrainere »ikkevestlige«, og det giver problemer ude i kommunerne

Der er krig i Europa, og flygtningene kommer nu fra Danmarks nærområde, lyder det fra statsministeren. Ukrainske flygtninge er dog defineret som ikkevestlige, og derfor risikerer boligområder at komme på ghettolisten, hvis de stiller boliger til rådighed for ukrainske flygtninge.

Der er konstant pres på grænseovergangen ved Medyka i det østlige Polen ved grænsen til Ukraine. Tre millioner er allerede flygtet ud af Ukraine, og krigen har kun varet tre uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgmesteren i Helsingør Kommune er løbet ind i endnu et bureaukratisk problem – og hun forstår det dybest set ikke.

»Vi taler på den ene side om, at der krig i Europa, og at det er et nærområde, og samtidig kalder vi flygtningene for ikkevestlige,« siger Benedikte Kiær (K). Og det giver hende problemer med hensyn til at finde mere permanente boliger til de ukrainske flygtninge, der allerede er ankommet, og som foreløbig er indlogeret i køjesenge på et nedlagt plejehjem.

I Helsingør Kommune har almene boligforeninger budt sig til, men fordi ukrainske flygtninge er kategoriseret som ikkevestlige, risikerer især boligområdet Nøjsomhed at ende på regeringens liste over parallelsamfund – tidligere kendt som ghettolisten – hvis man stiller lejligheder til rådighed for ukrainske flygtninge.

»Det ville være oplagt at lade ukrainere bo der. Vi står med nogle mennesker, som ligner os meget, og som står og hopper for at komme i arbejde. Vi vil gerne give dem et sted at bo, men vi risikerer altså, at boligområder kommer på parallelsamfundslisten, hvis vi tilbyder de ledige boliger, vi har,« siger Benedikte Kiær.

Borgmesteren har nu skrevet et brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

»Jeg opfordrer til en konstruktiv løsning, hvor ukraineres herkomst for eksempel betragtes som vestlig, eller at boliger, der anvendes til boligplacering af ukrainere, eventuelt »fredes« i forhold til parallelsamfundslovgivningen,« skriver borgmesteren til ministeren.

Og Benedikte Kiær er ikke den eneste, der har skrevet et brev.

1.700 boliger på landsplan

Også organisationen BL – Danmarks Almene Boliger har skrevet til ministeren og rejst problemstillingen, som kan stå i vejen for, at op mod 1.700 ledige almennyttige boliger kan bringes i spil. I Kolding har Eva Kjer Hansen, som både er folketingsmedlem og byrådsmedlem for Venstre, rejst problematikken.

»Vi har et lignende problem med boligområdet Munkebo,« forklarer Eva Kjer Hansen.

Munkebo er et boligområde, som for at undgå at havne på »ghettolisten« er gået i gang med at reducere antallet af boliger. En række lejligheder skal rives ned i 2024, men indtil da kunne de bruges til at huse ukrainske flygtninge. Hvis altså det ikke var fordi, at ukrainske flygtninge er kategoriseret som ikkevestlige.

»Vi er så i den heldige situation, at vi i Kolding ikke er presset lige nu, fordi så mange stiller private hjem til rådighed for ukrainske flygtninge. Jeg synes, det er godt, at Helsingørs borgmester har skrevet til ministeren, for det her skal vi have afklaret. Der kan hurtigt komme mange, mange flere, og jeg vil vente i spænding på ministerens svar,« siger Eva Kjer Hansen.

Ingen aner, hvor mange ukrainske flygtninge der allerede er ankommet til Danmark, fordi de lovligt kan rejse ind og opholde sig i landet i op til 90 dage. Rundt om i landets kommuner forbereder man sig, og der er stor forskel på, hvordan kommunerne er stillet.

Tre millioner på flugt

I Viborg Kommune har borgmester Ulrik Wilbek (V) masser af ledige boliger og arbejdspladser, og han er klar til at tage imod 1.000 ukrainske flygtninge. På Lolland mangler borgmester Holger Schou Rasmussen (S) så meget arbejdskraft, at han er klar til at tage imod 3.000 ukrainere over et par år.

I bykommunerne er der dog langt mellem ledige boliger, og det er derfor, at Benedikte Kiær vil have en afklaring.

»Vi har lavet indkvartering til knap 200, som svarer til den andel, vi som kommune skal tage, hvis der kommer 20.000 i alt,« siger borgmesteren. Hun tror dig ikke på, at der kun kommer 20.000.

Som Norges svar på Danmarks Statistik, SSB, tørt konstaterer, kom den hidtidige største europæiske flygtningestrøm fra Bosnien i begyndelsen af 1990erne – der boede dengang 4,4 millioner i Bosnien. Der bor knap 44 millioner i Ukraine.

Eller rettere boede, for tre millioner er allerede flygtet, og Migrationsverket i Sverige vurderer, at der kan komme op mod 212.000 ukrainske flygtninge til Sverige inden udgangen af juli.

»Som jeg ser det, er vi nødt til at forberede os på mellem 500 og 1.000 ukrainske flygtninge her i Helsingør, og derfor er vi nødt til at se på boligløsninger. I aftalen mellem regeringen og kommunerne bliver der slået meget på, at kommunerne skal have fleksibilitet til at løse opgaven, og jeg synes ikke, at det her er særligt fleksibelt,« siger Benedikte Kiær.

Det er ikke Indenrigs- og Boligministeriet, der bestemmer, hvem der kategoriseres som ikkevestlig. Det gør Danmarks Statistik, og kategorien eksisterer ikke for ghettolistens skyld, men for at kunne udarbejde lange, kontinuerlige datasæt, hvilket er en udløber af FNs tidligere kategorier for i- og ulande.

Vestlige lande er EU-landene plus Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz, samt de fem angelsaksiske lande; Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand. Alle andre lande er defineret som ikkevestlige.

Der er en lang række parametre bag den binære opdeling af verden, men Henrik Bang, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik, peger på noget centralt.

»Baggrunden for den definition, vi har, er i væsentlig omfang de rettigheder, man kommer til Danmark med,« siger Henrik Bang.

Derfor er det ikke helt utænkeligt, at Ukraine skulle kunne kategoriseres som vestligt.

»Hvis man gjorde sig det tankeeksperiment, at man vedtog en lov, der i alle forhold sidestillede ukrainere med borgere fra andre EU-lande, så ville der da være grund til at overveje det. Men det er ikke det samme, som at det automatisk ville ske, da flere forhold spiller ind,« forklarer Henrik Bang.

Men end ikke overvejelse kommer på tale, for den nye særlov sidestiller ikke ukrainere med EU-borgere. Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser til Berlingske, at ukrainere »bliver omfattet af integrationsregler for flygtninge«.

Minister udelukker intet

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek mener dog ikke, at der burde være et problem.

Lovgivningen om parallelsamfund er indført for at undgå, at flygtningegrupper bliver koncentreret i boligområder, hvor der i forvejen er sociale problemer, og det ville hverken være godt for de ukrainske flygtninge eller for boligområderne, hvis ukrainere flyttede ind i belastede boligområder, mener ministeren.

»Ingen ved, hvor mange der kommer i alt, men med den viden, vi har nu, mener jeg ikke, at det vil være proportionalt at rulle dele af parallelsamfundslovgivningen tilbage,« siger Kaare Dybvad Bek.

Han forstår situationen i Helsingør, men mener på nuværende tidspunkt, at kommunen bør have andre muligheder for at finde boliger til ukrainske flygtninge. Udover boligområdet Nøjsomhed har Helsingør Kommune et større boligområde, som er på en observationsliste, Vanapgård, og derudover er der andre almennyttige boligområder, som ikke på samme måde risikerer at komme på parallelsamfundslisten.

»Det kan godt være, at der ikke er mange ledige boliger, men jeg har svært ved at forestille mig, at der slet ikke er nogen, der fraflytter lejligheder i de områder,« siger boligministeren.

Meget afhænger også af, hvordan de ukrainske flygtninge falder til. Andelen af vestlige og ikke-vestige beboere er ikke eneste kriterium, der er afgørende for, at et boligområde havner på »ghettolisten«. Hvis flygtninge kommer i arbejde og ikke begår kriminalitet, vil de således ikke tælle negativt for et boligområde.

»Problemet er så, at kommunen ikke kan henvise dem til de pågældende boligområder, og så skal flygtningene stå på venteliste lige som alle andre,« siger Kaare Dybvad Bek, som altså har forståelse for Helsingør Kommunes situation.

Ministeren mener ikke, at der på nuværende tidspunkt skal indføres undtagelser i lovgivningen, men udelukker dog ikke, at Helsingør-borgmesterens forslag kan komme på tale på længere sigt.

»Det er klart, at hvis det viser sig, at der kommer 100.000 i alt, og vi skal finde boliger til så mange flygtninge, så må vi se på alle de redskaber, vi har, og så ville jeg ligne en idiot, hvis jeg fuldstændig udelukkede at se nærmere på det.«