Regeringen indgår aftaler på samlebånd for at imødekomme strømmen af ukrainske krigsflygtninge.
Ingen ved dog reelt, hvor mange der allerede er kommet til Danmark, og flere borgmestre vurderer, at regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om fordelingen af den ukrainske flygtningestrøm allerede bør genbesøges. Også selvom den blev vedtaget fredag og endnu ikke er trådt i kraft.
»De kan lige så godt sætte kaffe over til et nyt møde allerede nu,« siger borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K).
I aftalen står der, at omfordelingen af flygtninge skal »genbesøges« efter tre måneder eller 10.000 udstedte opholdstilladelser efter den særlov, som altså først forventes vedtaget onsdag. Der er dog allerede flere end 10.000 ukrainske flygtninge i Danmark, vurderer Benedikte Kiær.
»Der er kommet rigtig, rigtig mange. Ingen ved hvor mange, før de søger opholdstilladelse, men mit bud er, at der allerede er flere end 10.000,« siger hun.
Borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) udstøder et kort »ha!«, da han hører tallet 10.000.
»Her er da 10.000 allerede. Myndighederne har bare ikke opdaget det, fordi flygtningene endnu ikke har haft mulighed for at søge opholdstilladelse,« siger han:
»Der kommer ikke til at gå en uge, før vi skal se på fordelingen igen.«
Omvendt proces
Da statsminister Mette Frederiksen (S) på krigens første dag sagde, at Ukraine er Danmarks nærområde, var det ikke en luftig og til lejligheden opfundet definition. Ukraine grænser op til EU, og ukrainske statsborgere kan uden visum frit rejse ind EU og lovligt opholde sig her i op til 90 dage.
Asylsystemet i Danmark er slet ikke indrettet til denne type flygtninge.
Normalt bliver asylansøgere stoppet ved grænsen, sendt til et asylcenter, hvor de opholder sig, mens asylansøgningen behandles, og derefter bliver de fordelt decentralt til kommunerne, som under normale omstændigheder får 30 dage til at forberede modtagelsen af flygtninge.
Ukrainere ankommer decentralt, og først når de søger opholdstilladelse efter den særlov, som ventes vedtaget onsdag, vil de centrale myndigheder få overblikket, så flygtningene kan fordeles imellem kommunerne. Det betyder også, at ingen reelt ved, hvor mange der allerede er ankommet, og at ingen har styr på, i hvilke kommuner de ukrainske flygtninge aktuelt opholder sig.
Før Ruslands invasion af Ukraine boede der 750 ukrainere i Viborg Kommune. Her arbejder de primært indenfor landbruget, og en del af deres familier og venner på flugt er derfor søgt mod Viborg, hvor mange er indkvarteret privat.
Ulrik Wilbek har ikke overblik over, hvor mange det drejer sig om, men Viborg Kommune har kendskab til i hvert fald 200. Kommunen har selv stået for indkvartering af 100 flygtninge, men forventer at skulle stå for mange flere meget snart.
»Vi har gjort os klar til at tage 1.000. Det er loftet lige nu, og der kommer hele tiden nye til. Også fordi privat indkvartering ikke holder i længden. Vi har heldigvis ledige boliger og vandrehjem med mere, så det skal vi nok løse,« siger borgmesteren.
I Helsingør er antallet mindre, men problemet bliver hurtigt stort.
Torsdag i sidste uge bød Benedikte Kiær de første 26 flygtninge velkommen på det nedlagte plejehjem Bøgehøjgård, hvor der er knap 200 sengepladser. Der kommer dog hele tiden busser med flere, ligesom flygtninge, som har boet midlertidigt hos private, ankommer drypvist, så på fem dage er plejehjemmet mere end halvt fyldt.
Lolland kan tage 3.000, men har 30
Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) siger, at »vi kan sagtens få plads til et par tusinde, måske også 3.000 over et par år.«
Han forklarer:
»Arbejdsstyrken i Lolland Kommune bliver på grund af den demografiske udvikling 11 procent mindre i 2030, og vi står med et Femernprojekt, som mangler en hel del arbejdskraft. Der bliver også servicejob omkring selve Femernprojektet, så vi vil helt sikkert kunne absorbere dem,« siger borgmesteren.
Lolland Kommune har indtil videre kun modtaget cirka 30 ukrainske flygtninge. Eller det er dem, der er registreret. Der kan være flere.
»Staten har sagt, at der kommer omkring 20.000, og ud af dem står vi til at skulle modtage omkring 300 inklusive børn,« siger Holger Schou Rasmussen. Han tror dog ikke, at det bliver sådan, virkeligheden udvikler sig.
»Hvis krisen fortsætter mere end 14 dage, så bliver det jo langt, langt flere end 20.000, for nu er der ikke mad og rent vand i de belejrede byer. Det er jo også derfor, at der bliver oprettet et modtagecenter i Rødby, hvor vi kan tage imod dem, og så kan de derfra blive fordelt til de 98 kommuner,« siger Holger Schou Rasmussen.
Hvor mange tror du, der kommer i alt?
»Det er der ingen, der ved. Men hvis det bliver en langvarig krise, og vi i Danmark måske skal modtage op mod 100.000, så tager vi gerne en hel del,« siger Lollands borgmester.
