LAs arbejderpolitik er lige foran dig

I sit indlæg spørger Janus Nissen Poulsen, der er distriktssekretær hos SFU Sjælland, hvor Liberal Alliances arbejderpolitik er. Hvis den virkelig er så svær at få øje på, er det måske meget godt, at vi har Louis Nielsen.

For Liberal Alliances arbejderpolitik er ikke svær at finde. Den bygger bare på en anden forståelse end venstrefløjens. Arbejderpolitik bør først og fremmest gøre livet bedre for dem, der arbejder.

Nissen Poulsen fremhæver blandt andet, at Liberal Alliance vil skære i dagpenge og kontanthjælp. Men de ydelser er ikke løn for arbejde. De er et sikkerhedsnet for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Det sikkerhedsnet skal vi selvfølgelig have. Men arbejderpolitik kan ikke reduceres til størrelsen på offentlige ydelser.

Hvad med dem der står op om morgenen og tager på arbejde – på fabrikken, i ældreplejen, på byggepladsen eller i supermarkedet? Og dem, der tager en ekstra vagt, når der er brug for det?

Liberal Alliances svar er enkelt. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Kritikken lyder på vores skattelettelser, fordi personer med høje indkomster kan få større lettelser målt i kroner. Men det gør politik til et mærkeligt nulsumsspil.

En sosu-assistent bliver ikke fattigere af at få flere penge mellem hænderne, bare fordi en højtlønnet får en større skattelettelse. Det relevante spørgsmål er, om arbejderen får det bedre.

Liberal Alliance foreslår konkret, at de første 5.000 kroner, man tjener om måneden, skal være skattefri. På længere sigt er ambitionen 7.000 kroner. Det er ikke en skattelettelse forbeholdt toppen. Det er en skattelettelse på arbejde.

Samtidig har Liberal Alliance en vision om, at ingen skal betale mere end 40 procent i skat af den sidst tjente krone. Personligt synes jeg endda, at 40 procent er rigeligt. Når man tager en ekstra vagt, bør man også selv beholde en ordentlig del af resultatet.

Samtidig præsenterer venstrefløjen differentieret fødevaremoms som en håndsrækning til almindelige danskere. Det lyder sympatisk, men hvad er egentlig frugt og grønt i momsmæssig forstand? Hvad med tomatpuré, smoothies eller færdigretter?

Hver grænse skal defineres, administreres og kontrolleres. Virksomheder og det offentlige skal bruge ressourcer på et mere kompliceret momssystem.

Vi foretrækker en enklere løsning: lad danskerne beholde flere af de penge, som de selv tjener.

Arbejderpolitik bør handle om at gøre det attraktivt at arbejde og skabe værdi for andre mennesker.

Den danske arbejder fortjener et sikkerhedsnet, når livet går galt. Men han eller hun fortjener også, at det kan betale sig at gå på arbejde.

Det er Liberal Alliances arbejderpolitik. Den er faktisk ikke så svær at få øje på.

Victor Alfred Galland, Økonomi- og erhvervsordfører, Liberal Alliances Ungdom, og næstformand, LAU Roskilde

Differentieret moms

Regeringens formål med forslaget om lavere moms var vel, at folk med lave indkomster skulle få bedre råd til frugt, grønt og madvarer? Hvorfor så ikke bruge nogle af de 17,4 milliarder kroner på øget skattebundfradrag.

Det vil være en meget lettere løsning for alle og især gavne folk med de laveste indkomster.

Regeringens formål er måske tillige, at vi alle skal leve sundere med mere frugt og grønt. Det frustrerer mig, da alt for meget frugt og grønt ikke kommer fra Danmark, men transporteres hertil med stort ekstra CO₂-forbrug.

Alice Kongstad, Kokkedal

Spise med Price

I DRs nye sæson af »Spise med Price« giver brødrene et indblik i datidens herskabelige køkkener. Programmet er oplysende, velproduceret og historisk interessant. Netop derfor virker afslutningen så bemærkelsesværdig – og ikke på den gode måde.

For efter en hel udsendelse, hvor vi får serveret fortællinger om herremændenes kulinariske overflod, vælger værterne at slutte af med at gøre grin med datidens bønder. De optræder som tandløse, primitive og analfabetiske karikaturer, der skændes om noget mad.

Det er en billig pointe, og den afslører en blind vinkel, som man burde være kommet videre fra. For sandheden er jo, at uden bønderne – deres slid, deres jord, deres produktion – havde der ikke været noget herskab at lave mad til.

Bønderne var fundamentet for hele samfundet, også selvom de stod nederst i hierarkiet og betalte prisen gennem stavnsbinding og tiende.

Det er ironisk, at et program, der ellers gør sig umage med historien, ender med at reproducere en af de mest slidte og nedladende stereotyper. Vil man formidle fortiden, skylder man også at behandle dens mennesker med respekt.

Niels Bursøe, Taastrup

Den overflødige letbane

For ti år siden skrev jeg i Berlingske om den overflødige, lange letbane mellem Vestegnen og Lyngby. Nu åbner det sidste stykke af denne trafikale anakronisme. Borgmesteren i Lyngby, Sofia Osmani (K), er i dag – som for ti år siden – modstander af projektet, og Henrik Sørensen (K), der er medlem af Gladsaxe Byråd, kalder projektet for »den dårligste samfundsøkonomiske beslutning, vi nogensinde kunne træffe«.

Mange andre borgmestre på strækningen var alle så begejstrede. Storslåede reklamekampagner blev sat i gang. Men i de forløbne år var der mange forsinkelser med anlægsarbejdet. Gravkøer spærrede Ringvejen, som næsten var ufremkommelig. I Kongens Lyngby blev Klampenborgvej lukket i østgående retning, så Lyngby blev skåret midt over.

Letbanen er nu blevet så dyr, at de kommunale opgaver formentlig fremover må beskæres kraftigt, da et kæmpe underskud skal dækkes af skatteyderne i de kommuner, som letbanen kører igennem.

Det erindres, at det ikke var borgerne, der efterspurgte letbanen. Det var kun politikere, som ønskede at deres kommune skulle vokse.

Mogens Steen Johansen, Glostrup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk