Hver fjerde religiøse hadforbrydelse er rettet mod jøder

Hver fjerde anmeldelse om religiøse hadforbrydelser omhandler jøder. Det viser en nyere rapport fra Rigspolitiet. Det Jødiske Samfund i Danmark beretter samtidig om langt flere henvendelser om hadforbrydelser.

jøde
I Silkeborg vågnede famiien Chievitz op til en nazistisk jødestjerne deres postkasse lørdag morgen.Foto: Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Sidste år fik en jødisk kvinde ridset et hagekors i sin bil, og hun er ikke den eneste, der tilsyneladende har oplevet antisemitisme.

Næsten hver fjerde anmeldelse om religiøst motiverede hadforbrydelser er rettet mod personer med jødisk baggrund. Det fremgår af Rigspolitiets nyeste årsrapport om hadforbrydelser fra 2018, hvor 26 antisemitiske episoder blev anmeldt, hvilket svarer til 23 pct. af alle religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark sidste år.

Rigspolitiet modtog i alt 112 anmeldelser om religiøst motiveret hadforbrydelser, og ifølge rapporten er antallet af anmeldte hadforbrydelser mod jøder faldet. I 2017 var der således tale om 38 sager, hvilket svarer til 27 pct.

Antisemitisme bliver endnu engang debatteret efter en weekend, hvor en jødisk kirkegård blev udsat for hærværk, og flere danskere med jødisk baggrund vågnede op til nazistiske jødestjerner klistret på deres postkasser og biler med teksten »Jude« (tysk for jøde, red.).

I Vallensbæk blev der malet en Davidsstjerne og logoet for den nynazistiske bevægelse Nordfront på et hus, hvor der bor et kendt medlem af Det Jødiske Samfund.

Episoderne fandt sted i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten i 1938, hvor nazister som hævn på en ung jødes drab på en tysk diplomat hærgede tusindvis af jødiske forretninger, synagoger og kirkegårde og dræbte jøder som hævn.

Flere henvendelser om antisemitisme

Da Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser 2018 blev udgivet i oktober, sagde Tenna Wilbert, centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter i Rigspolitiet, til Berlingske:

»Vi hører fra organisationer på området, at de har langt flere henvendelser fra folk, der mener sig udsat for hadforbrydelser, end det vi kan se afspejlet i vores tal,« sagde hun.

Ganske rigtigt afspejles det også i rapporten »Antisemitisme hændelser i Danmark 2018«, som Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH) har fremlagt i forbindelse med weekendens hærværk mod en jødisk gravplads i Randers.

Antallet af henvendelser om antisemitisme til Det Jødiske Samfund i Danmark er steget. Rapporten beretter således om 30 antisemitiske episoder i 2017 og 45 i 2018. Det er 19 flere episoder end i Rigspolitiets rapport.

Forskellen i antallet skyldes, at Rigspolitiet udelukkende ser på anmeldelser, mens Det Jødiske Samfund medtæller samtlige henvendelser fra ofre og vidner.

»AKVAH er kildekritisk i sin behandling af anmeldelser, men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget af det faktuelle indhold i en anmeldelse, AKVAH har mulighed for selvstændigt at verificere,« fremgår det i rapporten.

Tenna Wilbert fra Rigspolitiet forklarer, at kun anmeldelser om episoder, der vurderes at falde inden for straffeloven, tæller med i politiets statistik:

»Vi synes bestemt, at deres oplevelser er relevante og skal tages alvorlig. Men det er ikke sikkert, at alle sagerne falder ind under den lovgivning, vi er bundet af, hvis vi skulle vurdere dem på et strafferetligt grundlag.«