Hundredvis af børn undersøges for at være født med det forkerte køn – de yngste er fire år

Børn og unge under 18 har siden 2016 kunnet få hormonbehandling, der kan have potentielt varige konsekvenser. Rekordmange børn er i år blevet undersøgt for, om de er født med det forkerte køn.

Cirka 500 børn og unge er blevet henvist til Sexologisk Klinik i København fordi at blive udredt for »kønsdysfori«. På billedet ses en LGBT-pride i Podgorica, Montenegro. Arkivfoto: Boris Pejovic/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Omkring 500 børn er de seneste fem år blevet undersøgt for, om de er transkønnede, altså at de ikke identificerer sig med det køn, de blev født med. De yngste er ned til fire år.

Det skriver Danmarks Radio, der med dokumentaren »Jeg vil ikke være pige, mor« har sat fokus på området.

Alene på de første ti måneder har der været 134 henvisninger fra børnenes egen læge, skriver DR.

DR-dokumentaren tager udgangspunkt i 11-årige Kim, der er født som pige, men føler sig som en dreng. Han begyndte sidste år på en hormonbehandling, der er de første skridt imod et kønsskifte.

Som 11-årig er Kim den yngste, der nogensinde har påbegyndt hormonbehandlingen i Danmark.

Hormonbehandling

Når et barn er blevet henvist til Sexologisk Klinik i København – der er det eneste sted i Danmark, der udreder børn og unge under 18 år, som ønsker at skifte køn – går en proces med flere trin i gang.

I første omgang skal barnet igennem et forløb, der strækker sig over mindst seks måneder og omfatter fem samtaler med klinikken samt en børnepsykiatrisk udredning.

Derefter kan barnet, hvis det vurderes at være aktuelt, modtage såkaldte »stophormoner«. Disse sætter puberteten på pause, men hvis behandlingen med stophormoner standses, fortsætter puberteten.

Det næste trin, der følger, er behandling med såkaldte »krydshormoner«. For biologiske drenge, der gerne vil være piger, består denne behandling af injektioner, plastre eller creme med østrogen. For biologiske piger, der gerne vil være drenge, er det testosteron, der gives.

I »Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold« fra Sundhedsstyrelsen er der ikke noget alderskrav for at få krydshormoner, men ifølge Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn er der indført interne retningslinjer om 15 år, som dog kan afviges efter en individuel vurdering.

Det var i 2016, Sundhedsstyrelsen besluttede, at det skulle være muligt for unge under 18 år at modtage hormonbehandling med henblik på et kønsskifte.

»Svigter sit barn«

Jyllands-Posten skriver, at det kun er cirka halvdelen af dem, der blev henvist til Sexologisk Klinik i København, der ender med at få behandling med hormonerne.

Ifølge Danmarks Radio har der de seneste tre år været tre eksempler på piger, der har fortrudt, at de har fået en testosteron-behandling. Modsat stophormonerne kan krydshormonerne give varige mén, hvis man fortryder midt i behandlingen.

For biologiske piger, der modtager testosteron, men så afbryder behandlingen, kan stemmen eksempelvis være dybere, end den ellers ville have været, hele livet igennem. Gives der østrogen, er det brystudviklingen, som er varig, fortalte afdelingslæge ved Sexologiske Klinik Mette Ewers Haahr i sommer til Weekendavisen.

I værste fald kan behandlingen med krydshormoner føre til nedsat fertilitet og potentielt sterilitet.

Efter DRs dokumentar sagde SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, at hun var overrasket over, at så mange som cirka 500 børn de sidste fem år er blevet udredt for det, der i diagnosesprog hedder »kønsdysfori«. Hun ser derfor gerne en politisk drøftelse af, om der er styr på behandlingen, siger hun til DR.

Til samme medie sagde Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at det måske giver mening med en aldersgrænse.

»Det må de unge mennesker tage stilling til, når de er 18 år, for risikoen er jo, at de senere i livet kommer til at fortryde, at de har været i gang med de her hormonbehandlinger. Det er et frygteligt dilemma at sætte de her mennesker i,« sagde Martin Geertsen til Danmarks Radio.

Sagen er også blevet heftigt debatteret på sociale medier, hvor Mette Abildgaard, politisk ordfører for de Konservative, har skrevet: Man »svigter simpelthen sit barn, hvis man lader det påbegynde et kønsskifte som 11-årig«.

Abildgaard fortsatte:

»I den alder er man måske i stand til at vurdere, hvad man vil have til aftensmad, og til nøds hvornår man vil i seng, men på ingen måde hvilket køn man vil have resten af sit liv.«

Hele dokumentaren »Jeg vil ikke være pige, mor« kan ses på DR TV.