Debat om kønsskifte splitter politikere: »Man svigter simpelthen sit barn«

En etisk debat om unges adgang til kønsskifte er blusset op i forbindelse med en ny TV-dokumentar. Det kan handle om omsorgssvigt eller hjælp til de unge alt efter, hvem man spørger.

»I den alder er man måske i stand til at vurdere, hvad man vil have til aftensmad, og til nøds hvornår man vil i seng, men på ingen måde, hvilket køn man vil have resten af sit liv,« lyder det fra de Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard i debatten om unges adgang til behandling for kønsskifte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Børn og unges mulighed for at skifte køn deler vandene på Christiansborg.

Mens man på den ene side af debatten lægger vægt på hjælpe børn og unge i identitetskrise, taler den anden side om et omsorgssvigt fra forældrenes side af børnene.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er tilhænger af fortsat behandlingsmulighed for unge, der føler sig fanget i en forkert krop.

»Det er ikke lang tid siden, vi åbnede for muligheden for hormonbehandling til børn. Tidligere oplevede vi børn og unge, der kom i store identitetsmæssige problemer og oplevede store komplikationer ved det. Så for os handler det om den støtte og rådgivningsindsats, der gives til børnene og forældrene, så vi kan være sikre på, at det valg, de ender med, er så velkvalificeret og så rigtigt som overhovedet muligt,« siger han.

Anledningen er en dokumentar, som DR bringer mandag aften.

Dokumentaren, »Jeg vil være pige, mor«, handler om transkønnede børn, og man møder 11-årige Kim Storm, der er født som pige, men som ønsker at være en dreng. Som den yngste dansker nogensinde er Kim gået i gang med en hormonbehandling, der skal standse kroppens udvikling som pige. Kim er dermed på vej til at skifte køn.

Foruden Kim har DR også talt med ni-årige Marcus Bøgelund-Bock, der også blev født som pige, men som gerne vil være dreng.

Sagen har fået de Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, til at reagere.

»Man svigter simpelthen sit barn, hvis man lader det påbegynde et kønsskifte som 11-årig,« skriver hun på Facebook:

»I den alder er man måske i stand til at vurdere, hvad man vil have til aftensmad, og til nøds hvornår man vil i seng, men på ingen måde, hvilket køn man vil have resten af sit liv.«

»Det er en voldsom beslutning«

Berlingske har i forlængelse af Facebook-opslaget spurgt Mette Abildgaard, hvorfor det ikke bør være muligt at tage imod en behandling med henblik på kønsskifte, når nu behandlingen er til rådighed.

»Fordi jeg ikke mener, at man er i stand til at træffe den salgs beslutninger i så tidlig en alder. Når vi eksempelvis har sagt i Danmark, at man skal være 18 år, før man har stemmeret, så er det fordi, vi vurderer, at det først er på det tidspunkt, man er i stand til at forholde sig til noget så komplekst som eksempelvis, hvem der skal lede landet,« siger hun.

Hvis man nu gør det i forståelse med og samarbejde med sine forældre?

»Jeg er ikke et sekund i tvivl, om, at de forældre forsøger at rådgive deres børn efter bedste evne, og de står i et meget, meget svært dilemma og giver det råd, de vurderer giver det bedste liv. Men jeg mener, at man nogle gange kan give sine børn for mange valgmuligheder, og jeg tror ikke altid, at flere valg gør tingene nemmere for et barn, der står i en identitetskrise.«

Så du mener, at 11 år er for tidligt?

»Ja, det, synes jeg, er meget, meget tidligt. Jeg mener simpelthen ikke, man er i stand til at overskue konsekvenserne af sine valg. Der er ikke meget andet, vi fra offentlig side vil lade en 11-årig tage stilling til.«

Ifølge DR er antallet af transkønnede børn steget støt i Danmark, og næsten 500 børn er de seneste fem år blevet henvist til egen læge med formodning om, at de er transkønnede. Sidste år begyndte 62 af disse børn på hormonbehandling.

Mere end en femtedel af de børn, der henvises, har endnu ikke nået teenagealderen. Nogle er helt ned til fire år gamle.

Enhedslistens Peder Hvelplund understreger, at det er en »utrolig dilemmafyldt« diskussion, men mener altså, at muligheden fortsat skal bestå.

Er det ikke et voldsomt indgreb at lave på så unge mennesker?

»Jo, det er det helt bestemt. Det er en voldsom beslutning, og der vil uden tvivl også være nogen, som vil fortryde senere i livet uanset hvad. Konsekvensen ved at lade være med at tilbyde det vil også være, at der er børn og unge, der presses ud i fuldstændigt urimelige situationer. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at opretholde muligheden, men altså sikre, at rådgivningen er så god som muligt,« siger han.

Hvad vil du synes om, hvis man lavede en regel, der gjorde, at man skulle vente til man er 18 år?

»Problemet er, at for mange unge har vi oplevet, at det også kommer til at skabe problemstillinger. Er det noget, man har oplevet som barn, at man ønsker et andet køn, er det heller ikke rimeligt, at man skal vente til man er 18, før man kan begynde at få behandling. Det har tidligere givet visse unge så store identitetsmæssige kriser, at det har medført selvmordsforsøg. Der er som sagt ikke nogen nem løsning.«

Hos Venstre har sundhedsordfører Martin Geertsen i første omgang bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at granske den nuværende vejledning på området.