Hidtil ukendte dokumenter: Forsvarsministeriet har været tæt involveret i undersøgelse af FE

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har hidtil afvist at fortælle om centrale dele af sin rolle i undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste. Nu viser dokumenter, at ministeriet har været involveret hele vejen igennem. Ministeren har et forklaringsproblem, siger Venstre.

 
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har varslet en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i en analyse har rejst kritik af efterretningstjenesten. Få overblikket over sagen her. Video: Mads Claus Rasmussen Ritzau, Scanpix, Reuters, Billedarkiv: AFP/Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Der har gennem adskillige måneder været tæt dialog mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) om den opsigtsvækkende undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som har udløst en række alvorlige anklager mod spiontjenesten.

Det viser en række dokumenter i sagen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Dermed kastes der nu yderligere lys over Trine Bramsens rolle i sagen, hvor forsvarsministeren indtil nu har undveget centrale spørgsmål om sin håndtering af forløbet.

Allerede 6. december 2019 blev Forsvarsministeriet orienteret om den verserende undersøgelse, viser en aktliste over korrespondancen mellem TET og ministeriet.

Også i de efterfølgende måneder var der tæt dialog mellem tilsynet, ministeriet og FE.

Både 20. december og igen 4. februar henvendte Forsvarsministeriet sig således til tilsynet, og igen i juni og august – kort tid inden tilsynets kritik blev offentligt kendt – var der igen drøftelser.

På mindst ni forskellige datoer forud for TETs opsigtsvækkende pressemeddelelse 24. august i år har Forsvarsministeriet på forskellige måder været involveret i dialog med tilsynet. Flere af tilsynets henvendelser er adresseret direkte til Trine Bramsen.

Mørklagt

Bramsen har ellers flere gange offentligt givet indtryk af, at hun ikke kendte til hele sagens substans før fredag den 21. august, få dage før sagen detonerede offentligt, hvor TET oversendte den samlede undersøgelse af sagen.

Langt det meste af kommunikationen mellem ministeriet og TET er mørklagt med henvisning til sagens fortrolige karakter. Men det fremgår, at Trine Bramsen har været så tæt på forløbet, at hun fik fjernet en passage fra en pressemeddelelse, som tilsynet udsendte i begyndelsen af august.

Der er vel at mærke ikke tale om den historiske pressemeddelelse fra tilsynet 24. august, hvor de konkrete anklager første gang blev offentligt kendt. Meddelelsen fra tilsynet, som Forsvarsministeriet bad om at få redigeret, var blot en orientering om, at tilsynet var i gang med undersøgelsen af FE:

I et brev til FE dateret 25. juni oplyste TET, at man i en kommende pressemeddelelse om tilsynets redegørelser med PET og Center for Cybersikkerhed ville forklare, hvorfor redegørelsen om Forsvarets Efterretningstjeneste ikke også blev offentliggjort samme dag, som det er normal praksis.

I brevet gjorde TET det klart over for FE, at man i den kommende pressemeddelelse ville nævne, at man var i »besiddelse af en betydelig mængde materiale, der hidrører fra tjenesten, fra én eller flere whistleblowere«, og at man på baggrund af materialets karakter først forventede at kunne afslutte FE-undersøgelsen i begyndelsen af september. Men formuleringen om whistlebloweren blev fjernet efter TETs dialog med Trine Bramsen, fremgår det af et andet brev, så den endelige formulering i den omtalte pressemeddelelse i stedet blot lød, at tilsynet var kommet i »besiddelse af en betydelig mængde materiale« – altså uden at nævne, at der var tale om en eller flere whistleblowere.

Baggrunden for at fjerne formuleringen er sløret i dokumenterne.

Ifølge Karsten Lauritzen, gruppeformand i Venstre, viser de nye oplysninger, at forsvarsministeren har været langt tættere orienteret om sagen, end hun tidligere har givet indtryk af.

»Jeg hæfter mig ved, at ministeren med pressemeddelelsen 3. august gør det, som ministeren skal gøre, nemlig indgå i en dialog med tilsynet om at få taget oplysningen om whistlebloweren ud, som kan have en potentiel skadelig virkning for FEs arbejde,« siger Karsten Lauritzen.

Han mener, at Trine Bramsen står tilbage med et forklaringsproblem.

»For ministeren giver i folketingssvar, som jeg har modtaget, indtryk af, at det er umuligt og nærmest en dødssynd for hende at indgå dialog med tilsynet om, hvad det skriver i deres pressemeddelelser,« siger Karsten Lauritzen:

»Og hvorfor gik forsvarsministeren så ikke i dialog med tilsynet om den pressemeddelelse, der blev sendt ud 24. august, og som igangsatte en lavine, der nu er endt med, at fortrolige oplysninger er kommet frem, og som potentielt kan have en stor negativ betydning for efterretningstjenestens arbejde og Danmarks sikkerhedspolitik?« siger Karsten Lauritzen.

Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview om Karsten Lauritzens kritik. I stedet har Forsvarsministeriet sendt et skriftligt svar, hvor det understreges, at TET er et uafhængigt organ, som selv træffer afgørelse om udsendelse og indhold af pressemeddelelser.

Kritik af Bramsens håndtering

Det fremgår af dokumenterne, at TET 21. august meddelte Forsvarsministeriet, at tilsynet først ti dage senere, 1. september, ville udsende pressemeddelelsen, og at ministeren blev inviteret til drøftelser af TETs konklusioner. Således havde Bramsen og regeringen ti dage til at håndtere sagen og drøfte indholdet i pressemeddelelsen med tilsynet.

Allerede 24. august udsendte TET den historiske pressemeddelelse, hvor det lød, at tilsynets materiale indikerer, at FE – stik imod loven – havde overvåget en »betydelig mængde« danskere.

Fremtrædende borgerlige politikere har over de seneste uger rettet en skarp kritik af forsvarsminister Trine Bramsens håndtering af sagen og endda krævet ministerens afgang. Ved at lade TET offentliggøre så opsigtsvækkende anklager har Trine Bramsen skabt opmærksomhed om et tophemmeligt spionsamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA), lyder kritikken fra især tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Aftalen med NSA er dog ikke nævnt i TETs pressemeddelelse. DR, Weekendavisen og Berlingske har efterfølgende beskrevet, at sagen omhandler en aftale om amerikanske NSAs adgang til data fra danske internetkabler.

Lukkethed om ministerens rolle

Gennem hele forløbet har forsvarsminister Trine Bramsen og Forsvarsministeriet lagt skjul på, præcis hvor tæt hun og ministeriet har været involveret i sagen. Da Trine Bramsen for få dage siden blev spurgt direkte af Folketingets Forsvarsudvalg, om hun havde godkendt TETs opsigtsvækkende pressemeddelelse, svarede hun:

»Pressemeddelelsen er udsendt af det uafhængige tilsyn. Ikke af mig.«

Hun lagde dermed luft til TETs udmelding, dog uden at gøre konkret rede for sin involvering.

Trine Bramsen har også flere gange offentligt givet indtryk af, at hun ikke kendte til sagens substans før fredag den 21. august, altså få dage før tilsynets meddelelse 24. august.

»Forsvarsministeren og ministeriet kendte ikke til tilsynets konklusioner og anbefalinger før 21. august,« oplyste Forsvarsministeriet i slutningen af august til Berlingske.

Ministeren har dog klart slået fast, at hun ikke har blandet sig i indholdet af selve TETs fire bind store redegørelse.

I TETs pressemeddelelse 24. august fremgår det, at Trine Bramsen løbende har »været orienteret om tilsynets arbejde og løbende udtrykt sin støtte til tilsynets undersøgelse af materialet«. Og i sidste uge fortalte kilder med indgående kendskab til sagen i Berlingske, at både Forsvarsministeriet, Statsministeriet og Justitsministeriet »hele året« har været tæt orienteret om sagen.

Senest har TETs formand, landsdommer Michael Kistrup, fortalt i Politiken, at ministeriet ikke havde indvendinger mod indholdet i pressemeddelelsen og endda fremskyndede processen.

Der har ikke alene været tæt dialog mellem TET og Forsvarsministeriet.

Materialet vidner også om, at der forud for tilsynets offentlige kritik går en længere proces, hvor TET har været i tæt kontakt med FE. Det fremgår, at sagen var i høring hos FE 19. december, endnu en høring 27. februar og en »supplerende høring« af FE 4. juni i år.