Her taler Hitler, Tine Bryld og Søren Pind

Det er blevet forbundet med politisk kammerateri, at den selvejende institution Danske Taler er kommet på finansloven. Men her er, hvad Danske Taler vil med de 3,2 millioner kroner fra statens husholdningsbudget.

Foto: Scanpix, Anne Bæk, Kristian Sæderup

Tine Bryld og Thit Jensen er der, det samme er Orla Lehmann og Søren Pind, og sandelig om ikke Adolf Hitler og Anders Samuelsen også er der.

Politikere, præster, forfattere, kunstnere og meningsmagere og sågar diktatorer har alle holdt taler, der af den ene eller den anden grund har fundet vej til Danske Talers hjemmeside, dansketaler.dk.

Det samme har de 3,2 millioner kroner, der af regeringen og Dansk Folkeparti (DF) i alt er blevet bevilliget de kommende fire år på finansloven for 2019 til Danske Taler.

En bevilling, der som beskrevet af Berlingske mandag vækker undren.

I Danske Talers bestyrelse sidder således DF-kulturordfører Alex Ahrendtsen, og han har på vegne af den selvejende institution været med til at søge finanslovsmidlerne, som hans eget parti og regeringen altså nu har bevilliget.

Penge, der gerne skal bidrage til, at det på ti år lykkes af få 10.000 taler lagt på hjemmesiden – 1.000 om året – hvor de kan læses af alle og enhver. Lige fra historikeren til studenten, lyder det fra formanden for Danske Taler, Jesper Troels Jensen.

Hvad skal pengene bruges til?

»At ansætte to deltidsansatte, akademiske medarbejdere. Den ene med historisk baggrund, den anden med retorisk.«

Og der skal indsamles 10.000 taler?

»Det afgørende er ikke 10.000 taler. Det afgørende er, at vi finder de vigtigste taler. De taler, der har påvirket samfundet og debatten.«

Men I går også tilbage i tiden, hvor langt?

»Fra opløbet til demokrati og så fra Grundloven og frem. De store strømninger og bevægelser – bondebevægelsen, kvindebevægelsen osv. – de skulle gerne kunne aflæses på Danske Taler.«

Hvor mange taler har I?

»Vi har offentliggjort omkring 800 på hjemmesiden, og vi har indsamlet over et par tusinde. Men mange af talerne er håndskrevne taler, så det bliver ikke lige med det samme, de kommer ud. De skal bearbejdes til søgbart materiale.«

Der er også taler af Luther og Hitler?

»Nogle taler er så væsentlige, at de har fået direkte indflydelse på dansk kultur. Men 99 procent vil være dansk. Det kan dog godt være, at der i fremtiden vil være lidt flere taler på engelsk.«

Hvorfor skal skatteyderne bruge penge på det her?

»Det skal de, fordi det er en del af vores kulturarv, der på ingen måde er dokumenteret. Al vores sprogforskning er hidtil gået på skriftlige kilder.

Taler er kun på skrift her?

»Ja, nu, men det er klart, at så snart der er muligheder for det, så vil have dem i videoudgaver eller indlæst. Men basis her er tekster, som alle kan søge i.«

Hvor længe har I været i gang?

»Jeg startede med at samle taler i 1978, som så blev til en selvejende institution for et par år siden. Hidtil har vi klaret os med fondsbidrag og midler fra retorik-virksomheden Rhetor (hvor Jesper Troels Jensen er direktør og partner, red.