Her er seks nedslag fra rapporten, der stempler Danmark som islamofobisk: »Der er en hadefuld tilgang til muslimer«

I en rapport betalt af EU og udarbejdet af en tyrkisk tænketank bliver Danmark stemplet som islamofobisk. Berlingske bringer her seks nedslag fra rapporten.

»Den betændte retorik om muslimer i den politiske debat har skabt et dæmoniseret billede af muslimer, som i de senere år har ført til en hadefuld tilgang til muslimer i det offentlige rum,« står der i afsnittet om Danmark. Foto: Adem Altan/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: ADEM ALTAN

I et digert værk på ikke mindre end 848 sider beskriver den tyrkiske tænketank SETA islamofobien i Europa anno 2018. Rapporten er finansieret med cirka en million kroner fra EU, og undervejs er et helt kapitel dedikeret til Danmark.

Ifølge Jyllands-Posten beskriver rapporten Danmark som et islamofobisk land, og i kapitlet om Danmark kan man læse, at »konceptet islam og benævnelsen af muslimer blev i 2018 – måske mere end nogensinde før – præsenteret som en modsætning til sammenhængen i det danske samfund«.

Det danske afsnit er udarbejdet af Sibel Özcan og Zeynep Bangert, to yngre akademikere med dansk-tyrkisk baggrund. De har tidligere skrevet bogen »Fatima bor i Danmark« sammen.

Berlingske bringer her seks nedslag fra rapporten, der er blevet kaldt »bestillingsarbejde« af politikere, og som en religionssociolog fra Københavns Universitet har betegnet som værende skabt med »en meget klar dagsorden« om at vise islamofobi i Europa.

Etnokrati og hverdagsdiskrimination

Såvel i kapitlet om Danmark som andre steder i den lange rapport omtales styreformen etnokrati. Blandt andet beskrives det, hvordan en voksende »os-og-dem«-retorik spiller en vigtig rolle i det danske demokrati. Om Danmark skriver de to forfattere eksempelvis:

»Danmark er styret af et demokrati, men etnokrati vokser frem i form af diskriminerende lovgivning (for eksempel Ghettopakken) og ophøjelsen af den etniske danske befolknings kultur ved lov (for eksempel håndtryksloven).«

»Med en tendens til at vise muslimer i en negativ sammenhæng, er der sket en normalisering af hverdagsdiskrimination af muslimer i Danmark,« står der senere.

»Centrale figurer i det islamofobiske netværk«

Listen af politikere, der benævnes og fremhæves i kapitlet om Danmark, er lang og omfatter ikke kun politikere på Christiansborg, men også lokal- og kommunalpolitikere.

I et afsnit, der bærer overskriften »Centrale figurer i det islamofobiske netværk«, nævnes Rasmus Paludan (Stram Kurs), Mette Thiesen (Nye Borgerlige) og tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (Venstre) ved navn.

SETA, tyrkisk tænketank

»Størstedelen af det nuværende parlamentet bidrager konstant til at skabe mistanke over for muslimer og Islam. Når politikerne bruger udvalgte ord som »ghetto« og »parallelsamfund« bruger de negative associationer«


Det samme er tilfældet med organisationer, blogs og Facebook-grupper som »Stop Islamiseringen af Danmark«, Generation Identitær og For Frihed, der tidligere var kendt som Pegida.

Til gengæld fremhæves Zenia Stampe og Samira Nawa fra Radikale Venstre som to politikere, der »kæmper imod den negative iscenesættelse af muslimer«. I dette afsnit nævnes ligeså forskellige blogs og initiativer.

En hadefuld tilgang

Flere steder fremhæves navngivne politikere, medier og konkrete lovtiltag som problematiske.

»Den betændte retorik om muslimer i den politiske debat har skabt et dæmoniseret billede af muslimer, som i de senere år har ført til en hadefuld tilgang til muslimer i det offentlige rum,« står der i afsnittet om Danmark.

Udover Paludan, Thiesen og Støjberg er det blandt andre en række Dansk Folkeparti-politikere såsom Marie Krarup, Erik Høgh-Sørensen, Steen Petersen og Martin Henriksen.

Socialdemokratiets nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye nævnes også én gang. Mette Frederiksen er ikke nævnt, men rapporten tager også udgangspunkt i 2018, inden hun blev statsminister. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnes én gang.

Jyllands-Posten hænges ud

Gennem de 27 siders tekst, de to forfattere har skrevet om Danmark, nævnes en lang række eksempler fra 2018.

Fra forskellige love til opslag på sociale medier, udtalelserne til pressen og artikler, der ifølge de to kvinder, der står bag det danske kapitel, har haft en betydning for islamofobien i Danmark i løbet af det forgangne år.

Eksempelvis fremhæves Debatten på DR2 som et sted, der er gode til at nuancere debatter om islam og muslimer, netbloggen Den Korte Avis nævnes som det modsatte, og også Jyllands-Posten bliver beskrevet i forbindelse med et blogindlæg fra dansk-iraneren Jaleh Tavakoli.

»Blogindlægget blev offentliggjort i Jyllands-Posten, der er kendt for sin anti-muslimske bias og deres bidrag til kontroverserne omkring tegningerne af profeten Muhammed i 2005«.

Danske politikere er et problem

Generelt bruges en stor del af kapitlet om islamofobi i Danmark på politikere.

Flere gange retter rapporten skytset mod såvel navngivne politikere som hele politikerstanden. I rapporten, som udkom i slutningen af september, men som kigger på 2018 og derfor også tager udgangspunkt i det Folketing, der var inden valget i år, skriver de blandt andet:

»Størstedelen af det nuværende parlamentet bidrager konstant til at skabe mistanke over for muslimer og Islam. Når politikerne bruger udvalgte ord som »ghetto« og »parallelsamfund« bruger de negative associationer,« står der ét sted i rapporten.

Bagerst i afsnittet om Danmark kan man læse:

»Den islamofobiske retorik, den negative portrættering af muslimer, deres eksponering over for nedsættende og fornærmende udsagn fra politikere har spredt sig til det bredere samfund gennem medierne og internettet, hvilket frembringer bestemte politikere som de ledende karakter i den islamofobiske diskurs i Danmark.«

Samfundet skal anerkende problemet

Til slut i kapitlet om Danmark kommer forfatterne med en række løsningsorienterede forslag. Blandt andet kan man læse, at fokus bør rettes fra at tale om muslimer til at tale med muslimer.

Og så skal Danmark erkende problemet med fobien for islam, mener forfatterne.

»Samfundet må anerkende tilstedeværelsen af islamofobi, og det faktum, at muslimer bliver stigmatiseret og diskrimineret i Danmark. En handlingsplan må indføres for at modarbejde hadet,« lyder en af løsninger fra forfatterne.