Her er de seks syriske prøvesager: Dyk ned i afgørelserne én for én

Danmark stod til at blive det første land i Vesten, der ville sende flygtninge hjem til Syrien, efter at Udlændingestyrelsen har afvist at give ophold til en stribe syrere. Men de seks prøvesager, der er blevet behandlet i Flygtningenævnet, er alle blevet omgjort. Her er afgørelserne.

Den syriske familiefar Zaher har fået opholdstilladelse efter at være blevet eksponeret i Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Første prøvesag – ægtepar med to børn

I Flygtningenævnets afgørelse af den første prøvesag hæfter nævnet sig ved, at familien med mor, far og to børn er etniske arabere, sunnimuslimer, udrejst ulovligt fra en forstad til Damaskus og oprindeligt stammende fra Homs.

Faderens forklaring om, at han har deltaget i demonstrationer, været tilbageholdt af myndighederne og genindkaldt til militæret, mener Flygtningenævnet ikke, at der er grundlag for at tro på, fordi familiemedlemmerne har afgivet forskellige forklaringer. Desuden bemærker nævnet, at der er givet en »manifest urigtig forklaring« om en datter og svigersøns skæbne.

Nævnet lægger særligt vægt på, at familien er blevet eksponeret over for de syriske myndigheder, efter at faderen, Zaher, har stået frem i Berlingske. Det betyder ifølge nævnet, at familien vil fremstå som modstander af det syriske styre, og at »den mandlige klager vil blive tilbageholdt og afhørt nærmere«. Nævnet kobler dette med baggrundsoplysninger om syriske myndigheders overgreb ved afhøringer og konkluderer, at faderen risikerer forfølgelse i Syrien.

Familien får derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 1.

Anden prøvesag – kvinde, offentligt ansat i Syrien

I den anden prøvesag har Flygtningenævnet lagt til grund, at den enlige kvinde fra Damaskus er etnisk araber, sunnimuslim og ganske vist udrejst lovligt, men at hun har forladt et job i staten, hvilket kan være strafbart.

Kvinden fortæller, at hun inden sin udrejse søgte om at blive fritaget fra sit job som offentligt ansat, men fik afslag. Da den midaldrende kvinde fik ferie, flygtede hun. Vejen til arbejde var blevet usikker på grund af vejsidebomber, kontrolposter og bombardementer, og halvdelen af kollegerne var begyndt at gå i militæruniformer og udføre militære opgaver.

Flygtningenævnet vurderer, at kvinden vil blive tilbageholdt og afhørt om, hvorfor hun forlod sit arbejde, hvis hun vender tilbage til Syrien, og at hun risikerer fængselsstraf for dette.

Selv hvis de syriske myndigheder skulle garantere, at kvinden trygt kan vende tilbage, skriver nævnet, at det ikke kan lægge vægt på disse garantier.

Kvinden får derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2.

Tredje prøvesag – ung kvinde

I den tredje sag hæfter Flygtningenævnet sig ved, at klageren er en ung, kristen kvinde opvokset i Damaskus.

En generel interessant betragtning ved denne sag er, at Flygtningenævnet bekræfter vurderingen fra Udlændingestyrelsen af, at forholdene i Damaskus er forbedrede. Forholdene er ikke længere sådan, at enhver er i risiko for overgreb »alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området«, skriver nævnet.

Men nævnet tager ikke stilling til, om forbedringerne er af »en helt midlertidig karakter«, hvilket er afgørende for, om der generelt er grundlag for at sende syrere tilbage, hvis de har asyl i Danmark efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 3.

Det tager nævnet ikke stilling til, fordi der i denne konkrete sag er væsentlige individuelle forhold.

Flygtningenævnet lægger vægt på, at kvinden »vil indrejse som ung kvinde alene i Syrien«, at hun forud for udrejsen i en kort periode har opholdt sig i et oprørskontrolleret område i Syrien, og at hun har nære familiemedlemmer i Danmark med beskyttelse efter paragraf 7, stk. 1 i udlændingeloven.

Efter en samlet vurdering får kvinden opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2.

Fjerde prøvesag – mand med handicap

I den fjerde sag hæfter Flygtningenævnet sig ved, at manden er etnisk araber, sunnimuslim og fra Damaskus.

Manden fortæller, at han er blevet stoppet af de syriske myndigheder fire gange, og at han er blevet fængslet mindst tre gange, og at hans bror flygtede fra det syriske militær i 2014, hvilket også gav ham problemer.

Manden nævnte ikke alt dette, da han første gang søgte asyl i Danmark. Men Flygtningenævnet finder alligevel hans forklaring troværdi, da han er svært hørehandicappet og sandsynligvis har nedsat funktionsevne, hvorfor han tidligere kan have haft svært ved at forstå spørgsmål og svare korrekt.

Flygtningenævnet vurderer, at der er en reel risiko for, at han vil blive tilbageholdt og afhørt om broderens desertering fra militærtjeneste samt sin egen adfærd og tidligere anholdelser, hvis han vender tilbage til Syrien. Dertil nævnes baggrundsoplysninger om syriske myndigheders overgreb ved afhøringer og fængslinger.

Manden har derfor fået opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2.

Femte prøvesag - kvinde med to børn

I den femte sag er der tale om en kvinde med to børn, der er etnisk araber, sunni-muslim og fra Damaskus.

Hun fortæller, at hendes hjem en gang er blevet ransaget, og at hendes to fætre er blevet tilbageholdt og tortureret, da de blev forvekslet med nogle andre. Desuden har hendes søn ikke udført sin militærtjeneste i Syrien.

Flygtningenævnet lægger vægt på, at kvinden står til at skulle rejse alene tilbage til Syrien med to døtre, at hun har flere familiemedlemmer, som har fået asyl i udlandet, og at hun inden afrejse fra Syrien har opholdt sig i et område i Damaskus, der var kontrolleret af Den Frie syriske Hær.

Dette sammenholdes med baggrundoplysninger om syriske myndigheders overgreb ved eksempelvis afhøringer og fængslinger.

Kvinden og hendes to børn får derfor asyl efter udlændingelovens paragraf 7, stk 2.

Sjette prøvesag - kvinde med ægtefælle fra Aleppo

I den sjette prøvesag er der tale om en kvinde, der er etnisk araber, sunni-muslim og fra Damaskus. Hun har ikke været politisk aktiv, bemærker Flygtningenævnet indledningsvist.

Kvinden fortæller, at hun i 2018 blev gift med en mand, der oprindeligt er fra Aleppo i Syrien, og som har været tilbageholdt og tortureret, men som nu har fået asyl i Sverige. Og at hendes bror har fået asyl i Danmark som konventionsflygtning efter paragraf 7, stk 1 i udlændingeloven.

På baggrund af disse forhold konkluderer nævnet, at »der er en reel risiko for, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt og afhørt«. Nævnet mener, at kvinden risikerer forfølgelse, fordi de syriske myndigheder anser ægtefællen som politisk aktiv og modstander af styret.

Kvinden får derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk 1.