Klimakrisen har sat sit præg på den danske fotojournalistik. Det er i hvert fald det indtryk, man efterlades med, efter at dommerne har gennemset 1.899 indsendte fotografier til den årlige konkurrence, Årets Pressefoto, hvor vinderne netop er offentliggjort i Den Sorte Diamant i København.
Men det er også et udtryk for, at danske fotojournalisters evner rækker langt ud over at fotografere. De har noget på hjerte, de fortæller historier. Visuelle historier.
Og selvom det kan være noget nær umuligt at fotografere et CO2-udslip, så er der talrige konsekvenser ved klimakrisen, som i høj grad kan fotograferes. Og det er de blevet i stor udstrækning i det forgangne år.
Årets Pressefoto på en slagmark i klimakrisen
Årets Pressefoto er et eksempel på det. Den helt nyuddannede fotojournalist Christian Falck Wolff, der havde sin praktiktid på Politiken, har taget vinderbilledet i den tyske by Lützerath.
Byen har siden 2020 har været besat af klimaaktivister, efter at den tyske regering tillod udvidelse af en brunkulsmine, hvilket betyder, at byen skal jævnes med jorden.
Det har medført voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi, der blandt andet har forskanset sig på en mark i området.
Fotografiet er billedet på en kamp, der udkæmpes globalt i disse år, og motivet er på samme tid både stille og enormt actionfyldt.
Sirligt og stilistisk har Christian Falck Wolff komponeret sit foto sublimt, så det nærmest ligner et skakspil, hvor de to forreste kampklædte betjente agerer bønder på jorden, der dirigeres frem, mens springerne til hest i hver sin side spejder efter nye farer.
De befinder sig på slagmarken, og i baggrunden stiger søjler af os op – formentlig fra skorstene, som vi ikke kan se. Alt sammen elementer, der er med til at indfange en klimahistorie med mange lag i ét enkelt fastfrosset øjeblik.
Vinder af Årets Pressefoto 2023. Siden 2020 har klimaaktivister besat en lille landsby i det vestlige Tyskland kaldet Lützerath. Det skete, efter den tyske regering tillod en udvidelse af den brunkulsmine, der grænser op til landsbyen. I ugevis førte det til voldsomme sammenstød mellem politiet og klimaaktivister. Langs minen har kampklædt politi forskanset sig for at sikre, at ingen slipper igennem. Christian Falck Wolff
Tre førstepriser til Berlingske
Tre af Berlingskes fotojournalister, Asger Ladefoged, Linda Kastrup og Mathias Svold, var også nomineret til priser. Asger Ladefoged fik førsteprisen i to kategorier.
Den ene af priserne var også for en klimahistorie, og dommerne udtalte, at det projekt, som billederne er en del af, er den vigtigste fotojournalistiske historie i mange, mange år.
Fotografierne, der blev hædret med førsteprisen i kategorien Årets Reportage Danmark, er Asger Ladefogeds rene og enkle dokumentation af en havbund, der enten er død eller døende pga. iltsvind.
I utallige år har eksperter og politikere diskuteret problemets omfang – Asger satte en stopper for den diskussion ved over et helt år at dykke ned på havbunden udvalgte steder i hele Danmark for at fotografere, hvad han så.
Billederne taler for sig selv, og de blev bærende elementer i en digital fortælling på Berlingske, som han sammen med flere kolleger producerede, så læserne kunne få syn for sagen. Politikerne spærrede også øjnene op, og fortællingen bidrog til et andet og fornyet politisk fokus.
Fotografierne af havbunden er således endnu en klimahistorie, som vi ikke troede kunne fotograferes.
Men de er eksempel på, at nøgtern, fotografisk dokumentation kan være lige så vigtig som de elementer, der i klassisk forstand bidrager til at skabe et godt fotografi; forgrund, baggrund, perspektiv, komposition, udtryk, følelser, dybde og andre fotografiske virkemidler. Alt det fravalgte Asger Ladefoged i dette projekt.
Herunder kan du se et udsnit af billederne fra serien.
Helnæs Bugt: Sådan ser vores havbunde ud. Fiskene er væk, planterne rådne og store områder af de indre danske farvande er døde. Selvom politikere og eksperter i årtier har talt om at løse problemet, blev 2023 året, hvor vores fjorde og have blev ramt af det værste iltsvind i 20 år. Førende forskere på området peger alle pilen på landbruget, som står for 70 procent af udledningen af den kvælstof, der er den primære årsag til vores ødelagte natur under overfladen. Asger Ladefoged
Roskilde Fjord. Sådan ser vores havbunde ud. Fiskene er væk, planterne rådne og store områder af de indre danske farvande er døde. Selvom politikere og eksperter i årtier har talt om at løse problemet, blev 2023 året, hvor vores fjorde og have blev ramt af det værste iltsvind i 20 år. Førende forskere på området peger alle pilen på landbruget, som står for 70 % af udledningen af den kvælstof, der er den primære årsag til vores ødelagte natur under overfladen. Asger Ladefoged
Als Fjord: Sådan ser vores havbunde ud. Fiskene er væk, planterne rådne og store områder af de indre danske farvande er døde. Selvom politikere og eksperter i årtier har talt om at løse problemet, blev 2023 året, hvor vores fjorde og have blev ramt af det værste iltsvind i 20 år. Førende forskere på området peger alle pilen på landbruget, som står for 70 procent af udledningen af den kvælstof, der er den primære årsag til vores ødelagte natur under overfladen. Asger Ladefoged
Vingegaard i gult
Fotografiske virkemidler fravalgte Asger Ladefoged ikke, da han dækkede Tour de France sidste år, og en serie på otte fotos derfra indbragte Asger Ladefoged yderligere en førstepris i kategorien Årets Sportsbillede Serie.
At Asger elsker cykling, kan næsten mærkes i billederne, der emmer af, at han forstår sporten og den sjæl og historie, som netop Tour de France repræsenterer.
Med en tydelig gul tone i alle billeder, understøtter han fortællingen om den gule trøje, og med serien virker det, som om Asger Ladefoged med sit ekstremt opmærksomme øje har sat sig selv helt fri til at kunne lege og indfange ethvert muligt motiv i Tour de France på en overraskende og nytænkende måde.
Efter mere end 62 timer og 2.607 kilometer var de adskilt af blot ti sekunder efter 15. etapes afslutning. De er deres generations bedste ryttere, og årets tour var på toppen af Mont-Blanc fortsat den tætteste og mest indædte kamp mellem ligemænd, vi har set i mange år. Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard kørte over stregen som det, de var. Ligeværdige. Skulder mod skulder. Asger Ladefoged
En ung fan holder øje med dagens udbrud. Etapen er flad og køres på rutinen af klassementsrytterne, der holder stram snor i hinanden og undgår at tabe dumme sekunder. Asger Ladefoged
Første gang Pogacar og Vingegaard for alvor mødtes i et større løb var i 2018 i U23-løbet Tour de L'avanir, der kaldes ungdommens Tour de France. Tadej Pogacar vandt det hele og bemærkede næppe den to år ældre dansker, der endte på 67.-pladsen 41 minutter efter. I dag er virkeligheden åbenlyst en anden. Asger Ladefoged
I udkanten af alperne snor feltet sig vej mod endnu et slag på tinderne. Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard har nu to toursejre hver. Måske venter en ny duel til næste år mellem rygnummer 1 og 11 i Tour de France nummer 111. Asger Ladefoged
Jonas Vingegaard har ikke bare har ændret målestokken i Tour de France med sine wattpræstationer og grundige omhu, men som Pogacar har ændret cykling med sit humør, er Jonas Vingegaard ved at ændre vores billede af en vinder. Nogle kan savne rovdyret i ham. De vil se ham jage. De vil se ham i vrede og frustration. De vil se ham have noget på spil. Men måske er Jonas Vingegaard løbets modigste rytter. Han står kompromisløst ved sig selv. Asger Ladefoged
Tadej Pogacar angreb fra bunden af løbets sidste stigning dagen inden Paris. Vingegaard sad bag ham øjeblikkeligt. Det var en påmindelse om alt, der havde været i årets Tour de France. Dengang der kun var sekunder mellem dem. Og endnu en gang spurtede Pogacar alene i mål og tog dagens sejr. Men Vingegaard endte med at kaste den gule buket. Asger Ladefoged
Årets Tour de France har sjældent startet tættere. I over halvdelen af løbet lå Pogacar og Vingegaard side om side få sekunder fra hinanden. Mester mod mester, med forudsætninger, der udlignede hinanden. Den eksplosive mod den udholdende. De bedste i deres generation. Asger Ladefoged
Pogacar og Jonas Vingegaard forberedte sig vidt forskelligt på deres opgør i årets tour. Pogacar havde vundet enhver klassiker, han stillede op i, og med sit smittende humør og anarkistiske tråd fremstod han stærkere end nogensinde. Han gav alt til løbet og sikrede derfor Jonas Vingegaard en af de sejre, der vil blive husket længe. Asger Ladefoged
Det klassiske og eviggyldige portræt
Et godt portræt er ikke blot et billede, der viser, hvordan den afbillede ser ud. Et godt portræt fortæller noget om, hvem personen er, hvad der foregår i personens indre, hvad personen tænker, eller hvordan personen har det.
Sådan et portræt har Berlingskes Linda Kastrup taget, og derfor vinder hun førsteprisen i kategorien Årets Portræt.
Vinderfotoet er stilrent. Afdæmpede farver. Det er drømmende og følsomt, nærmest et klassisk maleri. Det er et portræt af Yamit Rosenbach, der er jøde, og som på baggrund af chikane føler sig mere utryg i hverdagen i Danmark efter terrorangrebet i Israel 7. oktober 2023.
Den usikkerhed kan aflæses i fotografiet – både fordi Yamit lader sig fotografere i en sårbar periode i sit liv, men også fordi Linda Kastrup skildrer netop det samtidig med, at hun formår at fremstille hende som en meget stærk og fokuseret person. På den måde indrammes hele historien i et enkelt portræt.
I København melder synagogen om et voksende antal henvendelser om jøder, der føler sig utrygge. Yamit Rosenbach er en af dem. Flere gange om ugen ringer det på hendes dør. Også om natten. Få dage efter terrorangrebet i Israel opdagede Yamit Rosenbach, at hendes navn på bygningens indgangsparti var blevet streget over med noget rødt, der lignede blod. Naboernes ikkejødiske navne var ikke blevet rørt. Hun ved ikke, hvem der ringer på, men aktiviteten ved hendes dørtelefonen begyndte efter terrorangrebet i Israel 7. oktober. Linda Kastrup
Et liv i ruiner og død
I februar 2023 blev Tyrkiet ramt af et voldsomt jordskælv, der dræbte mere end 56.000 mennesker. De overlevende måtte vente længe på hjælp fra staten, og millioner af mennesker mistede deres hjem og måtte leve videre i ruinerne.
Berlingske fotojournalist Mathias Svold rejste til Tyrkiet for at fortælle om situationen i tiden efter jordskælvet. Han mødte en enorm katastrofe, tristesse og ulykkelige mennesker, der i et kaos af sammenstyrtede bygninger forsøgte at leve videre.
Dommerne tildelte en serie af billederne andenprisen i kategorien Årets Nyhedsbillede Udland, og de udtalte blandt andet: »Der er mange surrealistiske scener, som fotografen har formået at gøre til noget, man kan gå på opdagelse i som en form for velkomponeret kaos med nogle perspektiver, der virkelig overrasker.«
Børn fra en uofficiel teltlejr bader ved et åbent vandrør i udkanten af Antakya. Det er de færreste forundt. Selv tre måneder efter jordskælvet er der stadig ikke rindende vand de fleste steder i byen. Mathias Svold
De fleste overlevende bor i teltlejre, men nogle tilbringer nætterne i en autocamper og tænder bål på gaden for at kunne lave mad. Mathias Svold
En morgen vågnede ejerne af Kusam Restaurant op til, at lastbiler læssede murbrokker fra jordskælvet af foran deres terrasse. Udover restauranten har mistet udsigten over byen Iskenderun, siger eksperter, at murbrokkerne er sundhedsskadelige at være i nærheden af. Mathias Svold
Et sted mellem to og tre millioner tyrkere blev hjemløse efter jordskælvet, der varede 90 sekunder en kold februarnat. Her ses ruiner i Antakya, som er den værst ramte by. Flere møbler og ejendele ligger stadig i de forladte bygninger, der ikke faldt sammen. Beboerne må ikke gå tilbage i deres hjem, da der er stor risiko for efterskælv. Mathias Svold
Hundredvis af smadrede biler er samlet på en bilkirkegård uden for Antakya. Mathias Svold
Katastrofen var blot kulminationen på et årti, hvor Erdogan har kørt landet ud over kanten, mener oppositionen. De kæmper mod Erdogans kurs bort fra demokratiet og manglende handling ved jordskælvet. Oppositionen har især fat i de store byer og blandt unge, som længes efter større frihedsgrader og en bedre økonomi. Her ses oppositionen til et rally i Istanbul. Mathias Svold
Emel Korkmaz bor i udkanten af Antakya. Flere af hendes familiemedlemmer har sovet ude i deres have i frygt for, at huset vil falde sammen i efterskælv. Her krammer hun sit barnebarn. Mathias Svold
Modsat Tyrkiets mange andre ulykker skelnede jordskælvet ikke mellem rig og fattig. Nogle af de værste tabstal fandtes i de største, nye prestigebyggerier såsom Rönesans i Antakya, hvor hundredvis omkom i murbrokkerne. Mathias Svold
Årets pressefotograf
En af konkurrencens eftertragtede priser er titlen som Årets Pressefotograf. Dommerne valgte at tildele prisen til fotojournalist Anders Rye Skjoldjensen fra Dagbladet Information.
Prisen tildeles den fotojournalist, der med en kollektion på fem fotografier kan imponere dommerne mest. Tre af motiverne er fra Afrika – poetisk fortæller de hver især meget forskellige historier. Derudover er det et foto fra frontlinjen i Ukraine og så et meget nøgternt og subtilt foto af en fikseringsseng i Nyborg Statsfængsel.
Et af de fem billeder i Anders Rye Skjoldjensens vinderserie: Ambulancelægen Artem Dontju behandler en ældre kvinde i hendes hjem i Kivsharivka nær frontlinjen i Ukraine. Byen var under russisk kontrol, men er nu tilbage på ukrainske hænder, men man kan stadig høre fronten og byen bliver hyppigt bombet med artilleri. Efter et års intens krig er rejsen gennem den befriede del af den østlige Kharkiv-region en rejse ind i en fortælling om ødelæggelse og rå vold. Anders Rye Skjoldjensen
Dommerne udtalte blandt andet om Anders Rye Skjoldjensens vinderkollektion: »Han peger ikke historien ud for os, men giver plads til vores egne overvejelser og læsninger. Det sætter en standard for fortællemåder, som er respektfuld, poetisk og langt fra typisk.«
Udstillingen Årets Pressefoto kan ses i Den Sorte Diamant i København fra 2. marts til 10. august 2024 og på vandreudstillinger rundt i landet.
