»Har man sprunget over, hvor gærdet er lavest?« Lægemiddelstyrelsens direktør svarer på læsernes spørgsmål om vaccinen

Har man forhastet sig i godkendelsen af vaccinen? Udgør den en risiko? Og hvad er den fyldt med? Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, svarer på spørgsmål om coronavaccinen fra Berlingskes læsere.

 
EU har nu godkendt coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech. I løbet af få uger burde vaccinationen gå i gang rundt om i Europa. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Geertsen, Sarah Sander, Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om få dage får Danmark og resten af EU fingrene i vaccinen mod coronavirus, som i går blev endeligt godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Få timer efter at EMA gav grønt lys, gav også Europa-Kommissionen en tommelfinger opad, og nu er det blot et spørgsmål om få dage.

Undersøgelser viser, at langt de fleste danskere – 79 procent – vil tage imod en vaccine, men mange ligger stadig inde med spørgsmål, undren og måske betænkeligheder ved vaccinen, der på rekordtid er blevet udviklet og godkendt.

Berlingske har derfor samlet spørgsmål fra avisens læsere gennem Berlingskes liveblog og fremlagt dem for Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen, som blandt andet udfører kontrol af lægemidler og overvåger bivirkninger.

Jeg synes, det er mærkeligt, at det er gået så hurtigt med at få fremstillet vaccinen. Kan I sige noget om det? Har man sprunget over, hvor gærdet er lavest?
– Finn

»Hele den kliniske udvikling er blevet accelereret, fordi man har postet utrolig mange penge i projektet både fra firmaerne og fra forskellige regeringer. Det andet er, at når man har en infektion, der er så udbredt, som coronavirus er, så er der rigtig mange mennesker, der bliver smittet hver dag. Det gode ved det – hvis man kan sige det – er, at så får man hurtigere forsøgspersoner i sine kliniske forsøg, hvor nogle så bliver smittet,« siger Thomas Senderovitz:

»Hvis der kommer rigtig mange ind, der er smittet, er det hurtigere at lave studiet, end hvis man skulle lave en vaccine til en virus, der ikke var lige så udbredt. Den første vaccine, som får tommelfingeren op, er blevet testet på knap 44.000 forsøgspersoner. Det er et af de største forsøg i verdenshistorien. Det ville være forkert at sige, at man har sprunget over, hvor gærdet er lavest.«

Hvad er forskellen på de forskellige vacciner? Virker de ens, og hvad med evt. bivirkninger? Mig bekendt er de lavet på forskellige måder, får man at vide, hvilken en man får/bliver tilbudt, når man bliver indkaldt til vaccination?
– Julie

»Det er forskellige vacciner. I øjeblikket er der en god håndfuld af forskellige teknologier, og i Danmark har vi lagt billet ind på en seks-syv af de her vacciner,« siger Thomas Senderovitz:

»Nogle af dem fungerer på den måde, at der er et stykke arvemateriale i, men det er ikke noget, der kan ændre dine egne gener. Det er en lille tekstbesked, kan man sige. Når den kommer ind i cellerne, begynder de at producere det, som tekstbeskeden siger, at den skal.«

»Man får ikke tilbudt en vaccine, der ikke er godkendt, og når den er godkendt, har den været igennem en meget grundig proces. Når man skal have en vaccine, får man at vide, hvad det er for en, man får.«

Hvad er det for en coronavaccine, der kommer til Danmark nu og fra hvilket firma? Og hvor mange doser?
– Lene

»Den første vaccine kommer fra amerikanske Pfizer og tyske BioNTech. Den næste, vi forventer, er fra et amerikansk firma, der hedder Moderna, og så kommer de efterhånden. Det sidste kan jeg ikke svare på.«

Hvad er status på de to vacciner, der blev udviklet af SSI og KU?
– Nikolaj

»Det må man næsten spørge dem, der udvikler dem om, for de er slet ikke indsendt til myndighederne endnu. De afventer stadig at starte de kliniske forsøg med mennesker.«

Hvad skyldes det, at EMA bruger flere uger længere på at godkende Pfizers og Modernas vacciner i EU end i Canada, USA og Storbritannien? Er vaccinen eller administreringen blevet bedre, eller er det alene et spørgsmål om at forsøge at overbevise vaccineskeptikerne til skade for os, som ikke er vaccineforskrækkede?
– Niels

»Pfizers og Modernas vacciner er ikke godkendt i USA, England eller Canada. De er taget i brug ved nogle nødprocedurer. Det har de valgt at gøre, men det er ikke den samme gennemgang. Dét, der kommer fra EU, er en rigtig godkendelse, og det er altså en mere omfattende gennemgang af alt materialet,« siger Thomas Senderovitz:

»Det er den proces, vi har, og den proces er velgennemprøvet. Den er endda accelereret, fordi vi har lavet løbende bedømmelse af data. Det betyder, at firmaet forpligter sig til at indsende data, forpligter sig til at lave planer for undersøgelser af børn, og de forpligter sig at lave overvågningsprogram og risikominimeringsplan. Og det tager tid.«

»Det skal man ikke kimse ad, når det drejer sig om at vaccinere hundreder af millioner borgere.«

I den tyske avis Der Spiegel bliver det kritiseret, at EU har været for langsomme til at sikre sig vacciner og endda takkede nej, da de blev tilbudt flere. Nu er USA langt længere fremme med vaccinationerne – hvad tænker du om det?

»Meget af det er politisk, og det kan jeg dårligt kommentere på. Men det er jo ikke sådan, at EU ikke har købt vacciner nok. Der er masser af vacciner på vej, de skal bare godkendes og produceres først. Det er rigtigt, at det ikke går helt så hurtigt, som vi havde ønsket, men det har ikke noget at gøre med, at der ikke er købt nok ind,« siger han:

»USA har ikke købt flere vacciner end EU-lande. De har bare fået dem tidligere. Vi har faktisk købt rigtig meget ind samlet af alle de vacciner, vi skal have. Det er et spørgsmål om, hvor hurtigt udviklingen skal gå. Jeg kan ikke svare helt på, hvordan firmaet, der sælger, har valgt at sælge til de forskellige lande. Det er trods alt det frie marked. Men jeg ved ikke, hvad USA har tilbudt firmaet for at få dem så hurtigt.«

Har vi vacciner nok til at skabe flokimmunitet før næste sommer?

»Det ved jeg ikke, men det har jeg heller aldrig påstået, at vi ville. De gange, jeg er blevet spurgt, har jeg svaret, at det tager en rum tid. Jeg kan ikke sige det, for det ville være at love noget, og det kan jeg ikke. Men det bliver ikke med de to vacciner alene, tror jeg, det ville være usandsynligt.«

Jeg vil gerne vide, om minkvirussen udgør en risiko for vaccinen eller ej. Jeg synes, at der har været forskellige udmeldinger.
– Pia

»Det kan jeg svare på. Det gør den ikke. Fuldt stop.«

Det gør den ikke?

»Nej.«

Overhovedet?

»Nej.«

Ved man, hvor længe man er beskyttet mod covid-19 med den nye vaccine? Skal man revaccineres? Og hvad med de mennesker der allerede har været syge med covid-19, skal de have målt antistoffer først? Eller bliver de også vaccineret?
– Tine

»For at starte med det sidste – det skal de ikke, de skal også bare vaccineres. Selvom man ikke kan sige med sikkerhed, om det giver endnu bedre beskyttelse, så må man regne med, at det faktisk vil gavne dem. Der er ikke noget, der tyder på, at der er en risiko overhovedet,« siger Thomas Senderovitz:

»Hvad angår, hvor længe den varer, så ved vi det ikke. Vi har ikke kunnet følge den i så lang tid endnu. Vi håber da, at det varer længe, men det med, om man skal revaccineres, kommer vi til at følge meget nøje. Firmaerne skal selv følge deres vaccinerede forsøgspersoner i to år, og vi kommer også i Danmark og andre lande til at følge det ekstra nøje. Så det kan vi ikke svare på endnu.«

Hvordan vælger man dem, der skal vaccineres først? Hvem står for udvælgelsen? Hvis man bor sammen med en særlig udsat, bliver man så vaccineret samtidig?
– Jose

»Det er Sundhedsstyrelsen, der står for det. Det er blevet offentliggjort, at det i starten er de særligt udsatte og de gamle og frontlinjepersonale, der skal vaccineres først. Om man får noget, når man bor sammen, kan jeg ikke svare på. Det er Sundhedsstyrelsen, der står for det.«

Danske venner, hvorfor tager I ikke en beslutning om at vaccinere NU på egen hånd. Er der nogen, der tror, at Pfizers vaccine ikke kommer til at blive godkendt i Danmark, når den er godkendt i Storbritannien og USA? Hvorfor vente mens mennesker dør?
– Per

»Det gør man altså ikke med lægemidler,« siger lægemiddeldirektøren:

»Man skipper ikke bare noget. Der sidder nogle folk, der kigger ned i de her data, og at omgå det er en kæmpe risiko. Det ville ikke bare skabe problemer for dem, der bliver vaccineret, men det ville skabe en mistillid til myndighederne og til hele vaccinationsprogrammet, og så ville der være en meget større krise. Det er den væsentligste årsag til, at vi ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Men jeg forstår godt, at man kan blive utålmodig.«

Ved man, hvornår en vaccination giver beskyttelse? Virker den, når man går ud af døren efter den første vaccination? Eller virker den først efter den anden? Skal der gå noget tid for eksempel en uge eller to efter vaccinationerne, før den virker?
– Jens

»Cirka en uge efter anden vaccination ved vi med sikkerhed, at der er fuld effekt, men det betyder ikke, at der ikke er nogen beskyttelse efter den første. Der er bare ikke tilstrækkelig, og det er derfor, at man skal have to skud,« siger han:

»Uanset hvad er det meget vigtigt, at man stadig overholder de samme restriktioner, når man er vaccineret. Man skal altså ikke begynde at kalde ind til megafester. Det er, fordi vi stadig ikke har flokimmuniteten og ikke helt med sikkerhed kan sige, at man ikke selv kan bære smitten videre. Vi kan bare sige, at man med meget stor sandsynlighed er beskyttet efter anden vaccination.«

Er det forbundet med risici for personer med sklerose at blive vaccineret?
– Ole

»Nej, det mener vi ikke, at det er. Man har testet en lang række forskellige personer, og vi mener ikke, at der er nogen særlig risiko for personer med sklerose. Faktisk er der ikke nogen, det er forbundet med risiko for, på nær meget, meget få personer,« siger Thomas Senderovitz:

»Der har været nogle allergiske reaktioner, og hvis der er nogen, der har en særlig overfølsomhed for indholdsstofferne i vaccinen, så skal man ikke vaccineres. Der er heller ikke testet på gravide, så der skal der være særligt gode grunde til, at man vælger at vaccinere dem. Det vurderer man fra sag til sag.«

Han fortæller, at børn til en start ikke skal modtage vaccinen, da den ikke er testet på børn endnu.

Jeg har en del allergier. Hvor sikker er vaccinen at tage for allergikere?
– Maria

Kommer der en vaccine, der tåles af personer med allergier, f.eks. æg, kviksølv, citrus, nødder, bælgfrugter, soja, mælkeprodukter m.m.?
– Mogens

Er det muligt at få oplyst, om der er vacciner mod covid-19, der ikke indeholder kyllingeprotein? Jeg reagerer allergisk, når jeg indtager kylling.
– Lisbeth

»Både Maria og Mogens kan roligt tage vaccinen helt uden problemer, og det gælder også for Lisbeth, for den, vi får, er ikke lavet på kyllingeprotein. Det er der nogle af de andre, der er, men den her er ikke.«

»Der er ikke noget problem, medmindre man har en overfølsomhed over for nogle af indholdsstofferne i vaccinen. Hvis man har oplevet meget allergiske reaktioner, skal man tale med sin læge, og så kan man blive vaccineret under særlige vilkår.«

Hvorfor er der ingen, der skriver noget om, hvor meget aluminium, der bliver pumpet ind i blodbanen med den vaccine, og at aluminium er totalt skadeligt for nervesystemet. Antallet af tilfælde med sklerose og ALS vil stige voldsomt, når man går i gang med det her.
– Nørrebro

»Det spørgsmål er grebet ud af den blå luft. Der bliver ikke sprøjtet store mængder ind, og alle de her teorier om aluminium har ikke noget hold i virkeligheden. Det må den person fra Nørrebro tage til takke med.«

Er det sikkert for personer med covid-19-senfølger at lade sig vaccinere?
– Esben

»Ja, det kan man godt. Det har vi ingen mistanke om, at man ikke skulle kunne. Vaccinen giver ikke sygdom, det er meget vigtigt at forstå.«

Har myndighederne en plan B, hvis vaccinen er mangelfuld, eller der er mange bivirkninger?
– Nielsen

»Plan B er, at vi har en seks-syv forskellige vacciner i hatten, så det er klart, at hvis en af vaccinerne viser sig ikke at virke ordentligt eller har for mange bivirkninger, så har vi nogle andre, der kommer. Både plan B, C, D og E, kan man sige.«