Læge på Herlev Hospital: Mine ledere har svigtet

En af de væsentligste erfaringer fra foråret var, at antallet af respiratorer i Danmark var et åbenlyst ligegyldigt tal, men at flaskehalsen derimod var antallet af velfungerende sygeplejersker. Alligevel har man ikke handlet tilstrækkeligt på det.

»Vi lærte, at det, den enkelte gør, gør en forskel. Vi holdt afstand. Vi udviste samfundssind, indtil begrebet blev stoppet så langt ned i halsen på os, at vi huskede, at ordentlighed og fornuft er basale egenskaber, som fungerer glimrende i en krisetid,« skriver Mette Østergaard i denne leder. Her trøster en sygeplejerske en patient med covid-19 på Herlev Hospital. Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Jeg har lige forladt en vagt på Herlev Hospital, hvor jeg arbejder som anæstesilæge. Det mest meningsfulde, jeg kunne finde på for at blive klar til næste tørn, var at indvi resten af danskerne i, hvad der er sket – og hvad der skulle være sket – siden pandemiens start.

Formålet er ikke at pege fingre, men et ønske om at få genoprettet sygeplejerskers og lægers tillid til de ledere, hvis ansvar det er at føre os bedst muligt igennem de kommende uger.