Eske Willerslev beskyldt for racisme: »Alt er blevet så følsomt og ekstremt«

Eske Willerslev vil gøre op med racisme på universiteter, men han er selv blevet beskyldt for både raceforræderi og racistisk undervisning. I dag tør mange forskere ikke længere tale frit af frygt for politiserede studerende, mener han. Debatinterview om race, dødstrusler og en »sindssygt bekymrende udvikling« i den akademiske verden.

»Jeg har fået at vide af studerende, at jeg har sagt upassende ting,« siger den anerkendte DNA-forsker Eske Willerslev, der oplever en stigende politisering i den akademiske verden. Niels Ahlmann Olesen

Eske Willerslev havde på ingen måde regnet med at blive anklaget for racisme.

I august havde han netop afsluttet sin undervisning i menneskets natur og historie i et semesterkursus på det britiske eliteuniversitet Cambridge University om menneskets naturhistorie, da kursuslederen trak ham til side med en ubehagelig besked.