Han står bag stort, kosmisk forskningsgennembrud: »Det er gåden, der har ødelagt mit liv«
Antistof er den dybt gådefulde modsætning til alt det stof, vi kender, og som vi selv er lavet af. Nu vækker et forskningsresultat om antistof international opsigt, for det løfter en del af sløret for gåden. I spidsen står en professor fra Aarhus Universitet, der har viet 40 år af sit liv til det kosmiske mysterium.




