Det hele begyndte med, at noget ændrede sig i venstre hånd. Lille- og ringfinger ville pludselig ikke lystre som før, og da Ole Lystrup en dag sad med en tallerken krebinetter og ærter foran sig og ikke kunne holde på kniv og gaffel, forstod han, at der var noget galt.

Ole Lystrup var 44 år i 2017. Familiefar og ejer af en stribe apoteker. Han sad i bestyrelsen hos Danmarks apotekerforening og arbejdede langt over fuld tid hver eneste uge.