Græsk kystvagt lagde pres på dansk officer efter aggressiv behandling af migranter

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat er præget af coronakrisen.

EUs kyst- og grænsevagter, Frontex, i græsk farvand. Den græske kystvagt har efter en sag om aggressiv behandling af migranter forsøgt at lægge pres på dansk officer, som nu har indberettet sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik, som udover coronanyheder også byder på historier om græsk pres på et dansk helikoptermandskab ved EUs grænse- og kystbevogtning og et nyt eksempel på forsvarsminister Trine Bramsens benhårde styring af fortællingen om det danske forsvar.

Og så er det søndag, at Donald Trumps holder sin første offentlige tale, siden han forlod Det Hvide Hus. En tale, som ifølge Berlingskes korrespondent i USA, Michael Bjerre, er et varsel om splittelse i det republikanske parti.

Men først dagens coronatal:

De danske tal kan man studere her – og de globale tal kan du finde ved at klikke her.

Nordiske borgere søger i tusindvis om ekstra pas for at undgå coronarestriktioner ved grænsen

Tusindvis af svenskere, nordmænd, danskere og finner er begyndt at søge ekstra statsborgerskaber og pas som en smutvej uden om de grænsebomme, som Danmark, Norge, Sverige og Finland har indført for at dæmme op for coronasmitten, skriver Politiken søndag.

Tal fra de nordiske landes udlændingemyndigheder viser en markant stigning i antallet af ansøgninger om dobbelt statsborgerskab til et naboland. Udviklingen forklares blandt andet med, at arbejdstagere, som krydser grænser for at komme på arbejde, forsøger at gøre hverdagen lettere med et ekstra pas.

Generalsekretær Paula Lehtomäki fra Nordisk Ministerråd forstår godt ønsket om ekstra statsborgerskaber.

»Det er helt forståeligt, at man vil have to pas, hvis man pendler mellem to lande i hverdagen. Rejserestriktionerne er så strikse, at uden et pas eller et gult sundhedskort kan man ikke komme ind i landet,« siger hun til Politiken.

Græsk kystvagt bad dansk officer om at ændre migrantrapport – sagen er nu anmeldt

27. juli 2020 overværede en dansk helikopterbesætning udsendt til Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at den græske kystvagt sejlede hurtigt forbi en gummibåd fyldt med migranter og skabte bølger, som båden gik på.

Forsvaret beskrev manøvren som »aggressiv«, skriver Jyllands-Posten søndag, men få timer senere bad en græsk officer den danske chef om at ændre sin rapport, så det ville se ud, som om migranterne aldrig havde været i græsk farvand. Det afviste officeren, der i stedet indrapporterede hele sagen til Frontex.

Martin Lemberg-Pedersen, associeret professor ved Københavns Universitet, kalder sagen »meget alvorlig«.

»Det ligner, at Grækenland helt bevidst prøver at undgå sine forpligtelser ifølge de internationale konventioner,« siger han.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg er minister på en meget anden måde end min forgænger. Både i min tilgang til at løse de opgaver, der lander på mit bord, men også i min tilgang til ansvar for politiske beslutninger og heraf følgende kommunikation,« skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Nyt eksempel på Trine Bramsens jernhårde styring af Forsvaret

Det var kun toppen af isbjerget, da offentligheden for nylig fik indblik i, hvordan forsvarsminister Trine Bramsen forsøgte at kontrollere interview med den nye forsvarschef, skriver Berlingske.

Interne dokumenter belyser nu, hvordan Forsvarsministeriet i kulissen kontrollerer den officielle fortælling om Forsvaret.

Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men svarer via sin presserådgiver skriftligt på kritikken.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg er minister på en meget anden måde end min forgænger. Både i min tilgang til at løse de opgaver, der lander på mit bord, men også i min tilgang til ansvar for politiske beslutninger og heraf følgende kommunikation. I mine øjne er kommunikation en naturlig del af moderne ledelse. Det handler om at sætte en klar politisk retning, men også om at engagere sig i sit ministerområde,« skriver Trine Bramsen.

Donald Trump holder søndag aften dansk tid sin første offentlige tale, siden han måtte forlade Det Hvide Hus. Talen bliver et klart signal om, hvor splittet Det Republikanske Parti står efter fire år med Trump som præsident, skriver Berlingskes korrespondent i USA, Michael Bjerre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix.

Trump holder sin første tale siden Washington-exit – et signal om republikansk splittelse

Donald Trump synes indirekte alligevel at have gjort alvor af sine trusler om at danne et nyt parti kaldet »Patriot Partiet«, når han søndag aften dansk tid tager en pause fra golfspillet på Mar-a-Lago i Florida og holder sin første tale siden sin afgang som præsident. Det sker på den årlige konservative CPAC-konference, skriver Michael Bjerre, Berlingskes korrespondent i USA.

For konferencen i Florida er kun en fest for de loyale, der tror på Trumps konspirationer om, at han fik frastjålet sin præsidentpost ved valgsvindel, og som håber, at han på ny bliver præsident. De illoyale fra Det Republikanske Parti er enten blevet afinviteret eller har selv forstået, at det er bedst at holde sig langt væk.

Alt sammen et klart signal om hvor splittet Det Republikanske Parti står efter fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus og ikke mindst Trump-støtters voldelige stormløb på Kongressen 6. januar, efter at han i en tale havde opildnet dem.

Det skete i dag for 35 år siden

28. februar 1986 blev den svenske statsminister Olof Palme skudt ned på åben gade i Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret.

Det skete i dag for 30 år siden

28. februar 1991 afsluttedes Golfkrigen, da en våbenhvile trådte i kraft, efter USA og allierede havde befriet Kuwait. Krigen begyndte, da Irak invaderede Kuwait 2. august 1990.