Jakob Ellemann-Jensen til Mette Frederiksen: Det er simpelthen ikke en plan. Det er en strøtanke

Venstre fremlægger en plan for genåbningen, men vil partiet mere og andet end regeringen? Ja, siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: »Vi er nødt til at få åbnet samfundet noget mere.«

»Vi har en plan for, hvad der ske, når mennesker over 50 år er vaccineret, og det har jeg ikke hørt statsministeren sige,« siger Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen. Philip Davali

Venstre har netop fremlagt en plan for genåbningen af Danmark, som partiets formand Jakob Ellemann-Jensen vil præsentere for regeringen, når de i den kommende uge mødes med Folketingets partier for at forhandle en langsigtet plan for genåbningen.

Jakob Ellemann-Jensen siger, at samfundet vil kunne genåbnes fuldt og helt, når alle over 50 er vaccineret i maj. Statsminister Mette Frederiksen har givet udtryk for, at dele af samfundet vil kunne åbnes i maj måned.