De fleste kender den dybe flaprende lyd af Forsvarets store EH101-helikoptere, når de flyver ind over byen med endnu en meget syg patient til Rigshospitalet.

Men vi bør sige farvel til de store fly, som Forsvaret siden 2007 har kæmpet med at få nok flyvetimer ud af, lyder det fra en ekspert. De har nemlig samtidig vist sig at være voldsomt dyre at holde i luften, og det bliver kun værre i de kommende år.