Over fem år har Forsvarets 14 store transporthelikoptere af typen EH101 kostet 1,7 milliarder kroner at holde i luften – lige så meget som værdien af hele den kontroversielle artillerihandel med israelske Elbit.

Udgiften er uden brændstof og mandskab, og beløb sig 2019-2023 til i gennemsnit 340 millioner kroner hvert år, ifølge et svar til Folketinget – tre en halv gange mere end forventet, da helikopterne blev indkøbt.