Helicopter Wing Karup, som flyver de store rednings- og transporthelikoptere EH101, er hårdt presset af manglende ressourcer, som kun forværres af, at helikoptertypen har vist sig meget krævende at vedligeholde.

Sådan lyder det fra chefen for Helicopter Wing, oberst i Flyvevåbnet Hans Skovmose, efter at Berlingske mandag kunne fortælle, at Flyvevåbnet først i sidste øjeblik droppede en plan om at vildlede sine britiske og irakiske allierede for at få en helikopter hurtigere hjem fra mission i Irak.