Forskningsprogram til 110 millioner giver penge til én mand og 38 kvinder: »Skandaløs forskelsbehandling«

Liberal Alliance revser omdiskuteret forskningsprogram, som skal øge ligestillingen i forskningsmiljøet. Forsker mener, at det fejer benene væk under mænd på forhånd. Socialdemokrat siger, at fordelingen vidner om, at programmet virker efter hensigten.

Psykologistuderende på KU har skrevet under på et brev til universitetet, som udtrykker utilfredshed med eksaminer, som afholdes fysisk. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Liberal Alliances Henrik Dahl undrer sig nu højlydt over det såkaldte Inge Lehmann-program, der med 110 millioner kroner skal øge ligestillingen i det danske forskningsmiljø.

For selvom programmet både er forbeholdt mænd og kvinder, er dette års bevillinger gået til 38 kvinder og én mand. En forklaring på den skæve fordeling kan være, at kun ni mænd ud af 144 forskere har søgt midler fra programmet.

»Jeg vidste på forhånd, at vi ville komme til at opleve en skandaløs forskelsbehandling for 110 millioner kroner. Derfor holdt jeg LA ude af aftalen,« skriver Henrik Dahl på Facebook.

Han henviser til, at flertal i Folketinget etablerede netop Inge Lehmann-programmet i 2019. Det skulle gøre op med den skæve fordeling mellem mænd og kvinder inden for forskningsverdenen.

Selvom programmet kan søges af både mænd og kvinder, vil Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) som udgangspunkt vælge kvinden, hvis valget står mellem en kvinde og en mand, der er lige dygtige.

Det kan fonden gøre, fordi den har fået dispensation efter Ligestillingslovens paragraf 3, som normalt forbyder at gøre forskel mellem mænd og kvinder. Henrik Dahl (LA) tror, at muligheden for at vælge en kvinde frem for en mand afskrækker mandlige forskere fra at søge:

»For det første er det blevet markedsført som et kvindeprogram. Derudover tager det lang tid at skrive en ansøgning. Her vil jeg bare sige, at de mandlige forskere ikke er dumme. De ved godt, at de ikke har en chance for at komme i betragtning, og derfor er det spild af tid at søge programmet.«

Nytter ikke noget

Programmet er også blevet beskyldt for at være ulovligt af blandt andre juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh. Justitsministeriet har dog slået fast, at programmet holder sig inden for lovens rammer.

Peter Starup, lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, er imidlertid kritisk over for programmet.

Han mener, at den »massive« forskel i fordelingen af midler mellem mænd og kvinder er udtryk for, at mandlige forskere har fravalgt at søge programmet.

»Det nytter ikke noget at lave en ordning, hvis mænd på forhånd anser det for at være nytteløst at søge bevillingen, fordi de alligevel ikke får den. Du må gerne lave en ordning, der giver kvinden et ekstra skub, men du må ikke lave en ordning, der fejer benene væk under mændene.«

Bestyrelsesformanden for DFF, Maja Horst, har ikke nogen holdning til programmet. Hun har imidlertid et bud på, hvorfor kun ni mænd har søgt om en bevilling:

»Jeg tror, at der er meget få mænd, der har søgt, fordi der står i opslaget, at kvinder vil blive valgt, hvis der er tale om to lige gode ansøgninger, som kommer fra en mand og kvinde.«

Er det meningen, at der er så få mænd, der har søgt?

»Jeg kan kun tage til efterretning, hvem der har søgt. Det har været en politisk beslutning at indrette programmet sådan.«

Krævede handling

Inge Lehmann-programmet blev etableret i 2019, hvor en opgørelse samtidig viste, at 23 procent af professorerne på danske universiteter er kvinder. Ifølge daværende uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), var det utilfredsstillende.

Sammen med et flertal i Folketinget afsatte hun derfor 20 millioner kroner til Inge Lehmann-programmet, som har fået sit navn efter geofysikeren Inge Lehmann.

I år er puljen imidlertid langt større end 20 millioner. Forholdt fordelingen af bevillingerne mener kulturordfører Kasper Sand Kjær (S), at programmet virker efter hensigten:

»Man skal huske, at et af formålene med programmet er at sikre, at vi får en bedre fordeling af forskningsmidlerne i Danmark, end vi har haft. Så jeg tænker, at fordelingen viser, at programmet virker efter hensigten.«

Synes du, at der er tale om en slags forskelsbehandling, når 38 ud af 39 modtagere er kvinder?

»Nej, for der, hvor vi har en forskelsbehandling, er der, hvor kvindelige forskere har sværere ved at få forskningsbevillinger og stillinger på universiteter. Og det er netop det, som programmet skal gøre noget ved,« siger Kasper Sand Kjær.

Henrik Dahl mener imidlertid ikke, at der er forskelsbehandling, selvom der er langt flere mandlige forskere, end der er kvinder.

»Ministeriets egne tal dokumenterer, at der ikke er et problem i den måde, man rekrutterer på i dag. De viser, at kvinder får en lille forlomme. Så dokumentationen for, at der er et problem, eksisterer ikke.«