Når unge skal fordeles på de danske gymnasier, er deres adresse et afgørende kriterium.
Nogle gymnasier er mere eftertragtede end andre, og navnlig i de store byer er der kamp om pladserne.
Men unge fra især velstillede familier har fundet en vej til at komme foran i køen. De ændrer simpelthen adresse for at blive optaget på populære gymnasier.
Det er en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt, som forskere fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Københavns Universitet og Oslo Universitet står bag.
»Eleverne ændrer adresse til for eksempel deres anden forælder, bedsteforældre eller familievenner. På den måde handler de strategisk for at sikre, at de kommer ind på deres første prioritet,« siger Hans Henrik Sievertsen, seniorforsker ved VIVE, i en pressemeddelelse.
På de mest populære gymnasier har omkring hver tiende elev ændret adresse.
Det betyder samtidig, at andre elever skubbes ud.
Adresseændringer steg med over 100 procent
Forskerne bag det nye studie har undersøgt data for over 500.000 elever i hele landet, der afsluttede grundskolen mellem 2009 og 2020.
I 2012 blev systemet ændret, så pladserne tildeles ud fra barnets hjemadresse.
De følgende år steg antallet af adresseændringer i de store byer med over 100 procent op til 1. marts, hvor der er ansøgningsfrist.
Fænomenet har været beskrevet før, og i 2018 satte Københavns Kommune ind over for adresseændringerne. Kommunen begyndte at kræve dokumentation for, at eleverne rent faktisk var flyttet.
Det fik antallet af adresseændringer til at falde, fortæller Hans Henrik Sievertsen:
»Vi ser et tydeligt mønster, hvor antallet af adresseændringer stiger markant op til ansøgningsfristen, og hvor antallet af adresseændringer falder, efter at kommunen begynder at kræve dokumentation,« siger han.
»Det tolker vi som et tegn på, at eleverne reelt ikke er flyttet, men har ændret adresse for at komme ind på et bestemt gymnasium.«
Kan forstærke ulighed
Da der som bekendt ikke er ubegrænsede pladser på de eftertragtede gymnasier, betyder de mange adresseflytninger, at andre elever bliver sprunget over i køen.
Forskerne anslår, at 25 procent af de elever, der ikke startede på deres første prioritet, ville være blevet optaget, hvis andre elever ikke havde ændret adresse.
Eleverne, der blev skubbet ud, endte ifølge forskernes analyser på gymnasier med svagere elevsammensætning.
»Adresseændringerne er et eksempel på, hvordan borgere kan handle strategisk for at udnytte systemet til deres egen fordel,« siger Hans Henrik Sievertsen.
»Det kan være med til at forstærke ulighed, fordi alle ikke har ressourcer til at handle strategisk. Det gør det også i forhold til gymnasier, hvor nogle elever faktisk er endt med at gå på et andet gymnasium, fordi andre ansøgere har handlet strategisk.«
Den skrottede aftale
Egentlig skulle nye regler om fordeling af gymnasieelever være trådt i kraft denne sommer.
I 2021 blev et flertal i Folketinget enige om en omstridt model, der indebar, at elever i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Odense og Aarhus skulle fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener.
Tanken var at løse problemer med opdelte gymnasier, hvor elevsammensætningen er »ude af balance«, og hvor nogle gymnasier har en høj andel af elever med ikkevestlig herkomst.
Men aftalen mødte massiv kritik om tvangsfordeling fra især borgerlige partier, rektorer på en række gymnasier – og nordsjællandske forældre, som fik de påkrævede 50.000 underskrifter til borgerforslaget »Frit gymnasievalg for alle«.
Modellen blev i sidste ende skrottet af den nye SVM-regering, inden den nåede at træde i kraft.
Derfor er afstanden til skolerne fortsat et afgørende kriterium, når gymnasieeleverne skal fordeles.
Sådan fungerer det i dag
Fordelingen tager først og fremmest udgangspunkt i de kommende elevers prioriterede ønsker. Således får en ansøger, der ønsker et gymnasium som første prioritet pladsen frem for en, der har ønsket det som anden prioritet.
Hvis der er flere ansøgere end pladser på et gymnasium, fordeles pladserne til de ansøgere, der har kortest transporttid fra deres bopæl.
Torsdag blev årets ansøgere fordelt på de gymnasiale uddannelser. 94 procent af ansøgerne har i år fået plads på det gymnasium, de helst vil gå på.
Da der er tale om en ny central fordelingsmetode, er det ikke muligt at sammenligne andelen med tidligere år, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.
