Falske adresser sikrer elever drømmegymnasiet

Hovedstadens gymnasier oplever, at de kommende elever flytter proforma for at nå optag på drømmegymnasiet. De unge søger væk fra forstaden og mod København for en alternativ hverdag og nye venner.

Ørestad Gymnasium er en af hovedstadens mest populære. Her taler rektor Allan Kjær Andersen med nogle af eleverne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den længe ventede kuvert med svar fra gymnasiet er for længst dumpet ind af brevsprækken hos de unge, der til august skal påbegynde tre år i gymnasiet. Nogle af ansøgerne til populære hovedstadsgymnasier som Ørestad Gymnasium eller Christianshavn Gymnasium har dog brugt ufine metoder for at sikre sig, at kuverten bar det rigtige skolenavn.

Det fortæller det udvalg i Region Hovedstaden, der fordeler ansøgningskrydserne på skolerne i hovedstadsområdet. Hvert år oplever de flere mistænkelige sager, hvor ansøgerne har problemer med at redegøre for en adresse i nærheden af det søgte gymnasium. Der findes ingen officielle optegnelse over, hvor mange ansøgere til de københavnske gymnasier, der har fiflet med deres adresse for at sikre sig drømmegymnasiet, men Pia Schoubius fra Region Hovedstadens fordelingsudvalg fortæller, at hun mistænker, det sker ofte.»Vi kan mærke, at det foregår i et relativt stort omfang. Det kan vi se på mærkelige flytninger, hvor ansøgeren ikke kender adressen eller hvor det optagelsesbrev, vi har sendt ud kommer retur. Det sker hele tiden, og vi snakker ofte om sager, men problemet er, at det tit er meget svært at bevise,« siger Pia Schoubius.

De såkaldte proformaflytninger er et velkendt problem over hele landet, når forældre skal vælge grundskole til deres børn. Det fortalte Berlingske om i gårsdagens avis. Proformaflytningerne sker fordi både grundskole - og gymnasiefordeling er bundet op på et geografisk optagekrav, hvor de elever der bor tættest på skolerne har fortrinsret. Formanden for gymnasieskolernes rektorforening, Jens Boe Nielsen har ofte været i kontakt med desperate forældre og elever, der er villige til at gøre mangt og meget for, at få drømmepladsen. Han finder det ærgerligt, hvis desperationen skal ske på bekostning af andre elever.

»Det er selvfølgelig ikke i orden, hvis ærlige elever bliver afvist, fordi andre snyder. Men jeg tror også på, at fordelingsudvalget gør alt, hvad der står i deres magt for at fordele alle på en første prioritet, hvilket sker i 93 procent af tilfældene,« siger Jens Boe Nielsen og understreger, at kvalitetsforskellen på gymnasierne ikke er stor, og at tanken om drømmegymnasiet ofte fortager sig, når man først er begyndt på et sted, hvad end det var elevens første eller fjerde prioritet.

København er en magnet

Når der skal sendes ansøgninger afsted til fremtidige gymnasier, så virker hovedstadsområdets gymnasier ofte som en magnet, hvor de i skoleåret 2013/2014 modtog 11283 ansøgninger alene til almene STX-uddannelser. Ansøgninger kom fra både Østerbro, Bornholm og Lolland Falster. Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Malene Nyborg Madsen fortæller, at gymnasierne i København ofte er mere mangfoldige end de lokale landsbygymnasier, og giver nogle elever en ny chance.»Der er ofte unge, der søger fra forstæderne mod hovedstaden, fordi de prøver at få en ny start og komme væk fra minder og vennekredse i hjembyen,« siger Malene Nyborg Madsen. Hun fortæller dog, at hun ikke er stødt på elever, der bevidst har profomaflyttet en adresse til hovedstadsområdet. Hos Region Hovedstadens fordelingsudvalg tror de på, at en måde at komme proformaflytningerne til livs, kan være at tage fat i de optagekrav kommunerne har opstillet.

»Før i tiden fordelte man eleverne efter sneboldeeffekten, hvilket gjorde at alle elever fik enten deres første, anden eller tredje prioritet. I dag fordeler vi hundrede procent efter første prioritet. Det er i sidste ende med til at placere flere unge på gymansiere, de ikke har ønsket,« siger fordelingskonsulent Pia Schoubius.