Forsker om spildevandssagen: »Vores lort er ikke mere helligt, end at det indgår i det helt almindelige kredsløb«

Der er behov for nye og bedre systemer til at håndtere spildevand, mener professor ved DTU. De umiddelbare alternativer vil ifølge professoren koste dyrt på enten klimamål eller den generelle levealder.

»Det eneste alternativ på kort sigt til ikke at lukke det ud i Øresund er at fordampe vandet ved at koge det. Og så kan vi i hvert fald godt glemme alt om 70 procents reduktionsmål på klimaet,« lyder det fra DTU-professor i sagen om spildevandsudledning i Øresund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

I 1986 døde nogle hummere. Det lyder ikke som en tragedie, men hummerparrets jordiske rester blev startskuddet til Danmarks indtræden som en af de førende nationer med hensyn til rensning af spildevand.

Der er løbet meget vand under Øresundsbroen siden da, men på en finurlig måde leder det alt sammen op til et verserende stridsmål: At forsyningsselskaberne Hofor og Novafos har fået lov til at udlede 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund – en beslutning, som har modtaget megen kritik i både Danmark og i Sverige.

Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er ingeniør og professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, slår fast, at der ikke er noget nyt i denne problematik, for måden, vi har i Danmark valgt til at løse vores latrinære problemer, er sølet ind i dårlige beslutninger.

»Det eneste alternativ til ikke at lukke det ud i Øresund er – på kort sigt – at fordampe vandet ved at koge det. Og så kan vi i hvert fald godt glemme alt om 70 procents reduktionsmål på klimaet, så er det nok snarere 30 til 40 procent plus, hvis vi skal koge alt det vand, vi bruger til at rense menneskers husholdninger,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Mange lande udleder

Der er ikke tale om en problematik, der afgrænser sig til Danmark, men fokuserer man på Danmark, er der en anden synder, som får spildevandet fra byerne til at blegne.

»Alle de floder, der leder ud til Østersøen, kommer jo forbi Øresund på et tidspunkt, så det, der kommer, er påvirket af byer og af landbrugsproduktionen fra Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Rusland, og man kan prøve at forestille sig, hvor meget styr de har på deres spildevandsudledninger og deres landbrug i de områder,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen:

»Tanken om, at Øresund er et naturligt farvand, der er uberørt af menneskehænder, har jeg svært ved at se. Vi – og alle andre lande ud til Østersøen – har udledt spildevand i mere end 100 år.«

Er du uforstående over for kritikken, det har modtaget?

»Jeg forstår den fint – det er et grimt billede. Vi påvirker miljøet negativt, og den eneste retfærdiggørelse, vi har, er, at hvis ikke vi gør det, lever mennesker cirka 40 år kortere. Vi er siden opfindelsen af kloakken blevet stadig bedre til at påvirke miljøet mindre, men påvirkningen er stadig væsentlig,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen:

»Vores lort er ikke mere helligt, end at det indgår i det helt almindelige kredsløb, og der er plankton, der nedbryder det, og det bliver så til fisk, som vi fanger og spiser.«

Brug for nye systemer

Tidligere i dag kunne man her i Berlingske læse om Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet. Han mener, at kritikken af spildevandsudledningen er en »storm i et glas vand« og »ude af proportioner«.

»Samlet kommer der mellem 250 og 300 ton fosfor i Øresund om året. Hvis du tager dette med, så er det i forhold til fosfor, som vækstbegrænsningen for alger i øjeblikket, ikke to til tre procent øget belastning, men snarere en halv til en hel procent. Så to ton ekstra er meget lidt,« siger han.

I kølvandet på fortællingen om de to døde hummere, vedtog politikerne den hidtil dyreste plan for et bedre miljø – Vandmiljøplanen til 12 milliarder kroner, som blev et særdeles vigtigt skridt for et mere bæredygtigt miljø.

»Vi er kommet langt i forhold til, hvordan vi indretter byer og systemer, og det vi laver på klimatilpasningsområdet, kunne vi med fordel også anvende på spildevandssystemerne. Det gør vi bare ikke,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen:

»Der er brug for nye fleksible systemer, og der er brug for ny teknologi. Større og bedre rør er en del af løsningen, men vi skal simpelthen blive bedre til at vide, hvornår vi skal opmagasinere, hvornår vi skal transportere, og hvor vandet skal hen.«