Professor om spildevand i Øresund: »Det her er en storm i et glas vand«

Det er svært at sige noget godt om kloakvand i Øresund, men hvis man hidser sig op over den aktuelle udledning af 290.000 kubikmeter kloakvand, bør man straks gå i gang med at forbedre hovedstadens mangelfulde kloakinfrastruktur og renseanlægget Lynetten, mener professor. Den aktuelle udledning er nemlig en dråbe i havet i forhold til den samlede udledning af fosfor og kvælstof i Øresund.

Renseanlæg på Lynetten set fra luften. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS LAURSEN

Himmel og hav er sat i bevægelse. Svenskerne er rasende, naturentusiaster, lystfiskere og lokalpolitikere er forargede, og folketingspolitikere vil simpelthen lave loven om. Ingen vil finde sig i, at forsyningsselskaberne Hofor og Novafos får lov til at udlede 290.000 kubikmeter kloakvand i Øresund, imens Lynetteledningen forstærkes, så AP Pension og Nykredit kan bygge nye domiciler oven på den i Nordhavn på de byggegrunde, de har købt af Københavns Kommune.

Men udledningen er relativt set lille. Ifølge miljø- og teknikforvaltningen i Københavns Kommune vil fem dages udledning af kloakvand i Øresund føre til maksimalt 13 ton ekstra kvælstof og to ton fosfor, og samlet set vil de fem dages forurening øge miljøbelastningen af Øresund med blot to til tre pct. og ikke forårsage en katastrofe. Og hvordan kan det nu være? TV 2 Lorry har regnet ud, at der bliver ledt, hvad der svarer til 193 svømmehaller fyldt med kloakvand, ud. Det lyder af meget.

»Men det er en latterlig målestok,« siger Stiig Markager, som er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet.

En relevant målestok ville i stedet være den årlige totale udledning i Øresund, mener han.

Hvert år udgiver Miljøstyrelsen en rapport om renseanlægs udledning af kvælstof i lokale farvande og vandløb. De årlige rapporter har titlen »punktkilder« efterfulgt af årstal, og her kan man se, at København ganske stabilt over årene udleder mange, mange gange mere kvælstof og fosfor.

I 2015 udledte København 494 ton kvælstof og 74 ton fosfor. I 2016 udledte København 546 ton kvælstof og 74 ton forsfor. I 2017 udledte København 573,5 ton kvælstof og 69,5 ton fosfor. Og i 2018, som den seneste rapport er fra, udledte København 454 ton kvælstof og 47 ton fosfor.

Kilden til den årlige udledning er den samme. De to rensningsanlæg Damhusåen og Lynetten. Altså toilet-, bade- og køkkenafløb fra københavnernes boliger. Samme kloakvand.

»Det her er en storm i et glas vand. Det er ude af proportioner,« siger Stiig Markager.

»Og i punktudledningerne fra Miljøstyrelsen har du heller ikke overløb med. De tal, jeg har set fra 2019, viser en samlet fosforudledning på 129 ton fra Lynetten. Og samlet bliver der udledt 162 ton fosfor til Øresund fra dansk side, så kommer der noget fra Sverige og noget fra Østersøen. Samlet kommer der mellem 250 og 300 ton fosfor i Øresund om året. Hvis du tager det med, så er det i forhold til fosfor, som vækstbegrænsningen for alger i øjeblikket, ikke to til tre pct. øget belastning, men snarere en halv til en hel pct. Så to ton ekstra er meget lidt,« siger han.

Dårligt renseanlæg

Professoren understreger, at han ikke støtter udledningen. Timingen er exceptionelt dårlig, for det er netop nu, at øget fosfor i Øresund kan få størst betydning for algevækst i Øresund, og det kan få bekymrende konsekvenser for omkring ti kvadratkilometer af havbunden i Øresund. Igen er der brug for en relevant målestok.

»Der er vel omkring 500 kvadratkilometer havbund fra Amager og op til Helsingør. Men derfor er det stadig alvorligt med en belastning af ti kvadratkilometer,« siger professoren, som altså ikke på nogen måde synes, at det er en god idé at udlede kloakvand i Øresund.

Men udledningen er i småtingsafdelingen i forhold til den årlige udledning, der bliver beskrevet i offentligt tilgængelige rapporter, som alle folkevalgte miljøpolitikere har adgang til. Så hvis politikere vil være forargede og vise handlekraft, så kunne de med fordel begynde et andet sted, mener han.

»Jeg har brugt lidt tid på at sætte mig ind i tallene for udledning i hovedstadsområdet, og det slår mig, at Lynetten faktisk er et ret dårligt rensesanlæg,« siger Stiig Markager.

»Det renser kun 85 pct. for fosfor, og det er altså ikke godt. I 2019 udledte anlægget 129 ton fosfor. Hvis man f.eks. formåede at hæve rensningsevnen til 90-95 pct., så kunne man halvere udledningen, og så ville man udlede 65 ton mindre fosfor om året. Set i det lys er de to ton fra den aktuelle udledning jo uden betydning,« siger professoren.

»Jeg ved ikke, hvorfor renseanlægget ikke er bedre. Det kan være fordi København har en mangelfuld håndtering af regnvand, og at spildevandet derfor bliver så fortyndet, at det er sværere at rense op,« siger Stiig Markager så og tager dermed fat på en forsømt politisk opgave, som har stor betydning for udledning i Øresund.

Upopulære investeringer

Kloaknettet i København og mange andre danske byer er utidsvarende, hvilket hele skandalen eksemplificerer. Milionbyen København har én hovedledning til spildevand, og det er den, der skal repareres, og da der kun er én hovedledning, betyder arbejdet med ledningen, at spildevandet ikke kan løbe andre steder hen end ud i Øresund.

»Det virker som en meget skrøbelig sitiuation. Tænk, hvis Lynetteledningen brød sammen,« siger Stiig Markager.

Imens der er blevet bygget mange tusinde nye boliger på nyindæmmet land, som bliver serviceret med Metro og veje, er den underjordiske infrastruktur ikke blevet prioriteret, selv om det længe har stået klart, at både klimaforandringer og befolkningstilvækst stiller nye krav til kloaknettet.

»Jeg mener, at man burde have parallelle rørsystemer, som kan tage øgede mængder regnvand, og i hvert fald skal man have mere end én hovedledning i tilfælde af øget belastningssituationer. Det ved man godt rundt omkring i landet, men så diskuterer man, om man skal grave hele byen op for at skifte ledninger, som måske har ti års levetid, eller om man skal vente, til de alligevel skal skiftes,« siger Stiig Markager.

»Det er ikke lige så populært at lave kloakledninger, som det er bygge Metro,« siger han så.

Men København kan hurtigt få travlt med at indhente det forsømte. Stiig Markager sidder i en international arbejdsgruppe, som i EU-regi skal komme med anbefalinger, der skal modvirke forureningen af Østersøen, som er hårdt belastet.

»En af anbefalingerne går på, at kravene til renseanlæg skal skærpes. De skal kunne rense for 95 pct. fosfor. Når det bliver vedtaget – og det er ikke vedtaget endnu – så er man nødt til at gøre noget ved hele spildevandssituationen i København,« siger professoren.

Men nu er det ikke upopulære kloak- og reneanlægsinvesteringer, som politikere, naturentusiaster og københavnere generelt diskuterer, men en konkret udledning af egen afføring og spildevand.

»Det er lidt sjovt, at det fylder så meget, men det skyldes måske, at man ikke kan give landbruget, som står for langt den største del af udledningen af kvælstof og fosfor i danske farvande, skylden. Det her er borgernes eget lort, og det føler man nok, at man er nødt til at tage ansvar for,« siger Stiig Markager.

»Men den årlige udledning er faktisk også borgernes eget lort, så det bør de også tage ansvar for.«