Forsker: Der er meget, vi ikke ved om »supersprederbegivenheder«, men vi ved, at de opstår

At nogle forsamlinger udvikler sig til supersprederbegivenheder, mens andre ikke gør, er omgærdet af en vis mystik. Vi ved ikke præcis, hvorfor virussen opfører sig, som den gør, siger virolog, men faktum er, at supersprederbegivenhederne opstår.

Politiet anslår, at 15.000 deltog i en antiracistisk demonstration i København 7. juni. Selv om mindst én person var smittet, blev det ikke til en supersprederbegivenhed, som er set i andre tilfælde. Fold sammen
Læs mere

Supersprederbegivenheder er blevet den specielle titel på arrangementer og sammenkomster, som går helt galt under coronakrisen.

Sammenkomster, hvor smitten nærmest får frit løb, og som myndighederne med talrige restriktioner forsøger at få sat en stopper for.

Der er efterhånden mange eksempler på dem, men alligevel ved forskere endnu ikke præcis, hvorfor nogle begivenheder bliver supersprederbegivenheder, mens andre går fri.

I august afholdt et tandlægepar fra Roskilde en dobbelt 40-års fødselsdagsfest. Ud af 68 gæster endte 45 med at blive smittet med coronavirus.

Begivenheden er blevet nævnt flere gange af sundhedsmyndighederne, og den er ikke det eneste eksempel.

»Virussen følger reglerne«

Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, fortæller, at virussen opfører sig anderledes end mere almindelige virusser.

»Virussen følger reglerne. Reglerne er bare, at det sker tilfældigt. Hvor influenza har en meget jævn spredning, har coronavirussen en mere ujævn spredning,« siger han:

»Når man spreder, spreder man ofte virussen til mange, og så kan der godt være ti begivenheder, hvor der ikke er spredning, og én begivenhed, hvor der er mange.«

En byfest i Dronninglund udviklede sig ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed til en supersprederbegivenhed. Der var tale om Open by Night, der blev afholdt i byen for få uger siden.

I begyndelsen af september blev 30 lærerstuderende konstateret smittet med coronavirus på professionshøjskolen UCL i Odense. 1.000 studerende blev sendt hjem.

15.000 mennesker førte ikke til superspredning

Alligevel kan man ikke vide sig sikker på, at de store begivenheder også fører til superspredning. Heller ikke, selv om man ved, at nogle af deltagerne har været smittet.

Da 15.000 mennesker 7. juni samlede sig til en antiracistisk demonstration i København, stod det efterfølgende klart, at mindst én var smittet. Det fik flere til at frygte, at demonstrationen udviklede sig til en supersprederbegivenhed. Men det gjorde den ikke.

Ifølge Søren Riis Paludan er det »ikke så mærkeligt«.

Hvad er det, der gør, at coronavirussen spreder sig ujævnt?

»Det ved vi ikke. Man regner med, at det formentlig handler om personernes adfærd og ikke handler om noget biologisk. Man ved det simpelthen ikke endnu,« siger han:

»Vi ved bare, at det sker. Hvorfor det sker, er der sådan nogle som mig, der går op i. Men når vi nu ved, at det sker, giver det mening at lave regler, der baserer sig på det faktum, at det sker.«