Foreninger for ADHD og autisme revser politikere: Børnene, der slår, er ofre for jeres tvangsinklusion

Politikerne har fejlet, og inklusionen har fejlet, for børn med diagnoser har ikke fået den rette hjælp og støtte af folkeskolen. Det mener foreningerne for ADHD og autisme.

Børn med autisme og ADHD reagerer på forfejlet inklusion med slag og spark. To foreninger mener, at politikerne har sviget børnene big time. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Børn med diagnoser, som slår klassekammerater, er resultatet af en folkeskole, som er gået i forfald, altimens politikere har set passivt til.

Det mener to foreninger, som arbejder med ADHD og autisme. Begge foreninger er forfærdede over de ni vidnesbyrd om vold i folkeskolen, som Berlingske har bragt. Vidnesbyrd, der har ført til, at flere ordførere nu vil kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd – et samråd, begge foreninger ser frem til at følge.

Landsforeningen Autisme såvel som Foreningen for ADHD har de seneste to år oplevet, at flere nervøse forældre har henvendt sig. Forældrerne har oplevet, at deres børn reagerer med vold, ligesom langt flere forældre beretter om selvmordstanker og selvskade blandt børn ned til syv år.

»Det er ikke normalt, at vi hører om børn med autisme, som kaster med ting, spytter og slår. Det er udtryk for, at barnet mishandles og mistrives,« siger formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup.

En generel stigende mistrivsel kan de nikke genkendende til i ADHD-foreningen. Her beretter direktør Camilla Lydiksen om en mere impulsiv adfærd og ADHD-børn, som føler sig ensomme og fagligt oversete i folkeskolen.

Folkeskolen fungerer ikke

Begge foreninger ser samrådet som en mulighed for at få politikere til at handle og skabe en samlet strategi for, hvordan børn med diagnoser og børn uden diagnoser sammen kan få en bedre skolegang.

»Vi har svigtet big time. Vi taler om inklusion, som om det er noget nyt, men inklusionen er altså syv år gammel, og den fungerer stadig ikke. Jeg savner nogen, som tager politisk ansvar,« siger Camilla Lydiksen.

Samme holdning er at finde i Landsforeningen Autisme:

»Vores politikere har udsat disse børn for omsorgssvigt. Det er forfærdeligt, fordi den dårlige skolegang kan komme til at forfølge dem langt ud i fremtiden. Der har aldrig været en strategi med hensyn til inklusionen ud over at spare,« siger Heidi Thamestrup.

Hun mener, at det kræver fundamentale forandringer i folkeskolen, såfremt der skal være plads til disse børn. Blandt andet flere og bedre specialtibud, flere lærere og pædagoger samt færre elever i klasserne og en bedre struktur i folkeskolen i det hele taget.

Der er dog forskel på, hvor nemt de to foreninger mener, det vil være at inkludere børn med henholdsvis ADHD og autisme i den danske folkeskole. Mens foreningen for ADHD er af den holdning, at langt de flest børn med en ADHD-diagnose kan inkluderes i folkeskolen, mener Landsforeningen Autisme, at blot enkelte af deres medlemmers børn reelt kan inkluderes.

Ifølge de to foreninger har cirka tre procent af danske folkeskoleelever autisme eller ADHD.