Frygt, vold og trusler mellem skoleelever får nu flere undervisningsordførere til at efterlyse en reel politisk diskussion om situationen på landets folkeskoler og en debat om, hvorvidt inklusionen fungerer.

Det sker som en reaktion på en række forældres beretninger i Berlingske om grov vold mellem eleverne.

Læs forældrenes ni vidnesbyrd i bunden af artiklen.

Flere af forældrene fortæller, hvordan deres børn har været på skadestuen, fordi børnene er blevet slået, sparket, kastet omkuld eller har været udsat for kvælertag. Flere af forældrene peger på en forfejlet inklusion som årsag til volden.

Vi har konfronteret undervisningsordførerne med forældrenes beretninger.

Et alvorligt problem

Brigitte Jerkel, De Konservatives undervisningsordfører, er med egne ord dybt berørt af forældrenes fortællinger.

»Det er rystende fortællinger. Det lyder fuldstændigt vanvittigt, at det kan foregå blandt børn i skoletiden,« siger hun.

Brigitte Jerkel siger, at hun umiddelbart efter nytår tog fat i undervisningsminister Merete Riisager (LA) i håb om at få afdækket og handlet på adfærden.

»Vi tager det dybt alvorligt, fordi det kan påvirke børnene resten af livet. Vi må se, hvad undervisningsministeren kommer frem i til, når hun har afdækket problemet,« siger Brigitte Jerkel og henviser til, at kommunerne skal prioritere midler til inklusion i deres budgetlægning.

Socialdemokratiet ønsker handling, men er mere afventende. Partiets undervisningsordfører Annette Lind vil tage diskussionen op i folketingsgruppen og med forligspartierne bag justeringen folkeskolereformen.

Børn skal kunne føle sig trygge

SF og Enhedslisten vil nu kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om sagen.

»Det er nogle fuldstændigt frygtelige historier. Vi har ikke på Christiansborg været gode nok til at sørge for, at de her børn kan føle sig trygge. Vi skal sørge for flere voksne på skolerne, og så skal vi stoppe den her tvangsinklusion,« siger undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, og tilføjer:

»Inklusion er blevet en spareøvelse – og det er synd for både de børn som tvangsinkluderes og for de andre børn.«

Flere penge til folkeskolen

Partierne er enige om, at det ikke er godt nok, når børn påvirkes i så høj grad, sådan som forældrene beskriver deres oplevelser.

»Jeg får ondt i maven af at tænke på de børn, som er bange for at gå i skole. Det er helt utilstedeligt, at børn udsættes for vold i skolen. Det må bare ikke ske i Danmark,« siger folkeskoleordfører for De Radikale, Marianne Jelved.

Hun mener, at der formentlig er tale om, at de børn, der udøver vold, ikke får de rette skoletilbud.

»Spørgsmålet er også, om der er ressourcer nok. Det er der ikke alle steder, og det skal der bare være. Det er både skolernes og kommunernes ansvar,« siger Marianne Jelved og henviser til sit partis forslag om at tilføre folkeskolen en milliard kroner henover en tiårig periode.

Undervisningsordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, mener, at oplevelser som dem, forældrene beretter om, ødelægger tilliden til folkeskolen:

»Jeg bliver så ked af det, når jeg hører, at børn bliver udsat for noget så voldsomt. Det er et symptom på, at man inkluderer for meget – og så er det også et ressourcespørgsmål.«

Partiet overvejer, hvorvidt det vil stille forslag om at give den enkelte forælder ret til et specialskoletilbud.

Anni Mathiesen, undervisningsordfører for Venstre kalder beretningerne »dybt tragiske«. Hun mener ikke nødvendigvis, at episoderne bunder i forfejlet inklusion. Men hun mener, der er behov for en politik, der adresserer vold og trusler i folkeskolen, ligesom det i dag er et krav, at alle folkeskoler har en antimobbestrategi.

»Der er ikke et eneste barn, som skal være bange for at gå i skole. Det er jo en menneskerettighed at gå i skole, så jeg tager det her meget alvorligt,« siger V-ordføreren.

Berlingske har valgt at anonymisere forældrene og skolerne af hensyn til de involverede børn. ​I flere tilfælde har avisen set lægejournaler, billeder af skader, politianmeldelser eller korrespondance mellem forældrene og de pågældende skoler eller kommuner.