Først to uger efter smitteudbrud var alle medarbejdere orienteret om coronaudbrud på deres egen arbejdsplads

På et af Københavns største plejehjem er 16 beboere døde med coronavirus. Medarbejdere kritiserer, at den øverste ledelse ikke informerede samtlige ansatte om coronaudbruddet, og at den alvorlige besked derfor ikke nåede alle medarbejdere i tide. De pårørende fik først en e-mail om smitteudbruddet efter to uger.

Sølund er et af Københavns største plejehjem med 160 beboere og 220 medarbejdere gående ind og ud af huset. Plejehjemmet har været hårdt ramt af coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix

Hvordan siger man farvel? 43-årige Natascha Kreisø var usikker på det. Men hun blev nødt til at forsøge. Hendes 64-årige onkel, Werner Kreisø, lå i bar overkrop i sin seng på plejehjemmet Sølund i København. Hun kunne se hans brystkasse knokle for hvert åndedrag. Vejrtrækningen lød som besværet snorken. Han havde fået konstateret coronavirus tre dage forinden – 18. marts.

Natascha Kreisø var blevet ringet op af plejehjemmet Sølund om formiddagen den 21. marts, fortæller hun. Werners tilstand var blevet forværret, han var bange.

Hun ankom til Sølund og trak med nervøse bevægelser en kittel ud over overkroppen, en maske for munden, briller for øjnene og handsker ud over hænderne. Hun tændte for Bach på hans musikanlæg. Werner Kreisø havde selv spillet klassisk musik og medbragt sit klaver på Sølund. Han havde rejst og malet og boet på Blågårds Plads i cirka 40 år og været vant til liv omkring sig. En trafikulykke havde gjort ham lam og sendt ham på plejehjem.

Natascha plejede at rede hans hår, når hun besøgte ham. Han havde tør hud, og det kløede, og han kunne ikke selv klø sig oven på hovedet på grund af lammelsen. Hun redte også hans hår denne gang, stod lidt og lyttede til musikken og sagde så »sov godt, Werner«.

Natascha Kreisø forlod plejehjemmet cirka klokken 13.30. Klokken 18 var Werner Kreisø død.

Han og en anden beboer var de første på Sølund, som blev konstateret coronasmittet 17. og 18. marts. Smitten bredte sig hastigt på plejehjemmet dagene efter. Men pårørende og ansatte fortæller, at der skulle gå to uger, før alle pårørende og medarbejdere var informeret om, at plejehjemmet var ramt af coronasmitte.

»Folk er døde, for pokker«

Sussi Thøgersens mor var beboer på Sølund og døde med covid-19 den 3. april. Sussi Thøgersen fortæller, at familien blev kontaktet 29. og 30. marts, fordi moderen havde fået høj feber og var blevet testet positiv for coronavirus.

»Det er først, da vores egen mor bliver syg, at min storebror og jeg finder ud af, at der er corona på Sølund. Jeg synes, det er under al kritik, at ledelsen ikke fra starten informerer de pårørende om, at der er corona på plejehjemmet. Det er især vigtigt med den information, når vi ikke kan besøge min mor. Folk er døde med coronavirus derinde, for pokker.«

Københavns Kommune siger, at plejehjemmet havde næsten ugentlig telefonisk kontakt med de fleste pårørende.

Men først 1. april modtog de pårørende en e-mail fra ledelsen om, at der var coronasmitte på Sølund.

Signe Grauslund, områdeleder

»Han fik taget munden for fuld, og siden har han lagt sig fladt ned og sagt undskyld.«


Berlingske har også været i kontakt med fire fastansatte medarbejdere på Sølund. De fortæller – på betingelse af anonymitet i Berlingske – at heller ikke samtlige medarbejdere fik information om smitteudbrud fra ledelsen, da smitten brød ud på Sølund. Det betød, at nogle ansatte fik viden om coronasmitte gennem deres afdelingsleder, mens andre medarbejdere kun hørte om smitten gennem kollegaernes rygter.

Burde den øverste ledelse ikke have sendt information ud for at sikre sig, at alle medarbejdere har hørt om smitten, forstår dens alvor og ved, at det her er et fælles ansvar?

»På Sølund har man valgt, at forstanderen dagligt orienterer afdelingslederne om covidsituationen. Afdelingslederne har derfra orienteret deres medarbejdere om relevante udviklinger,« siger Signe Grauslund, områdechef Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Ifølge de fire medarbejdere betød det, at Sølunds ansatte hverken fik en ensartet besked om smitten eller fik en orientering om smitteudbruddet samtidig de første to uger.

Sundhedsstyrelsen skriver i en vejledning om forebyggelse af covid-19 på plejehjem, at »kompetente og trygge medarbejdere er en forudsætning for at forebygge og håndtere smittespredning, og dermed sikre borgerne bedst muligt mod smitte«.

En medarbejder siger, at de ansatte netop ikke var trygge og rustet til at være opmærksomme nok på covid-19-symptomer hos de udsatte ældre, når de ikke alle sammen var orienteret af ledelsen om coronaudbruddet på deres egen arbejdsplads. Medarbejderne oplyser, at nogle af de ansatte for eksempel var i tvivl om, hvornår man skulle bruge værnemidler, hvis en borger var mistænkt for at have covid-19. Derfor var der eksempler på, at personale kun fik brugt handsker og håndsprit.

Områdeleder Signe Grauslund siger om kritikken af den manglende information:

»Jeg vil ikke tage fra de medarbejdere på nogen som helst måde, at de har den her oplevelse, og jeg kan kun beklage, at deres leder ikke har nået dem, men det er ikke det generelle billede, jeg bliver præsenteret for af huset, som rummer ikke færre end 220 medarbejdere.«

Munden for fuld

Natascha Kreisø blev som nærmeste pårørende ringet op af Sølund 17. marts med besked om, at hendes 64-årige onkel var blevet indlagt på hospitalet med høj feber og lungeinfektion. Hospitalet fortalte samme dag i telefonen, at de ville teste ham for covid-19. Testen var positiv.

64-årige Werner Kreisø døde med covid-19 21. marts på plejehjemmet Sølund. Her ligger han og lytter til Bach, inden coronavirus kom til Danmark. Privatfoto. Fold sammen
Læs mere

Natascha Kreisø ringede dagen efter klokken 20.30 til hospitalet for at høre til hans tilstand, men fik her at vide, at han allerede var udskrevet. Han var tilbage på Sølund, og tre dage senere døde han.

»Jeg var meget overrasket over, at han blev udskrevet efter et døgn, når han havde coronavirus. Jeg troede, at man skulle blive isoleret på hospitalet for at undgå at smitte andre. Men det gav mig håb om, at han nok ikke var så syg,« siger hun.

Werner Kreisø var meget syg. Han døde tre dage efter sin udskrivelse fra hospitalet. Han boede på en af de to etager på Sølund, hvor coronavirussen for alvor fik tag i de ældre.

16 beboere er døde med covid-19 på Sølund, yderligere 18 beboere har haft coronavirus og er raskmeldte, og herudover er tre stadig syge af coronavirus, oplyser Københavns Kommune.

Da nyheden om dødsfaldene på Sølund nåede pressen forrige uge, sagde forstander på Sølund Jan Nybo Jensen til B.T.:

»Vi har fulgt de gældende retningslinjer hele tiden. Jeg mener, at vi blot har været uheldige. Vi har opdelt personalet, så man kun arbejder på én etage. Desuden så anvender vi alle værnemidler helt efter forskrifterne,« sagde Jan Nybo Jensen til avisen 18. april, da de første 12 dødsfald kom pressen for øre.

De ord måtte han trække i sig igen, da B.T. 23. april kunne bringe billeder fra Sølund af brugte værnemidler, som lå oven i ubrugte. En pårørende havde taget billederne og kritiserede plejehjemmet for at genbruge beskyttelsesdragterne.

Områdeleder Signe Grauslund siger om forstanderens første melding:

»Han fik taget munden for fuld, og siden har han lagt sig fladt ned og sagt undskyld. Huset er minutiøst gennemgået siden, og der er ingen, der prøver at løbe fra, at den fejl er fundet. Det var en enlig svale, viste en gennemgang af huset.«

Sølund har inddelt plejehjemmet i zoner for at hindre smittespredning, og Jan Dyrby udtalte i B.T.: »Vi har opdelt personalet, så man kun arbejder på én etage«.

Zoneinddelingen er et udgangspunkt, ikke en ufravigelig regel. Ifølge Berlingskes oplysninger hentede medarbejdere fra forskellige etager stadig mad til beboerne på samme tidspunkt i kælderen de første uger efter smitten, og nogle social- og sundhedsassistenter i aftenvagt bevæger sig stadig på de forskellige etager. Desuden har fire nattevagter til opgave at passe beboerne på plejehjemmets seks etager.

Signe Grausland, er det rettidig omhu, når I inddeler plejehjemmet i zoner, men stadig henter mad i kælderen og har medarbejdere, som arbejder på flere etager?

»Vi har enkelte faggrupper, der går på tværs, for det er den mulighed, der er. Der er så få som muligt,« siger Signe Grauslund.

»Vi har rådført os med de centrale myndigheder og er i samråd med styrelsen gradvist blevet klogere på, hvad vi skulle gøre. Da vi erkendte, at der var smitteudbrud, dæmmede vi den ind og brugte zoneinddeling. Da der gik flere uger, og der kom smitte på andre etager, indførte vi det også på andre etager. Det er korrekt, at der gik noget tid, før det var gældende for hele huset. For i mange dage var det ikke aktuelt i hele huset.«

Tænker du selv, at det er tilfredsstillende, at nattevagter er på flere etager?

»Det er de vilkår, vi har. Vi agerer inden for de vilkår, vi har,« siger hun:

»Hvis vi havde haft den viden om corona for tre måneder siden, som vi har nu, så kunne det jo være, at man fra centralt hold i landet havde besluttet nogle andre ting.«

Raske smittede

Sølund er Københavns største plejehjem med 160 beboere på seks etager og 220 ansatte gående ind og ud af plejehjemmet. Sølund igangsatte testning af alle medarbejdere på én særlig coronaramt etage 6. april. Resten af beboerne og personalet blev ikke testet, for først 21. april blev det meldt ud fra Sundhedsstyrelsen, at alle beboere og alt personale på plejehjem med coronasmitte skal testes, uanset om de viser symptomer på smitten eller ej.

Den nye teststrategi skyldes blandt andet, at man godt kan være smittebærer af covid-19, selv om man ikke viser sygdomssymptomer.

Testresultatet fra Sølund viser, at 21 medarbejdere har været smittet med coronavirus på Sølund, 15 af dem uden at have haft symptomer. De ansatte, som har kæmpet for at pleje de udsatte borgere på Sølund, kan have båret covid-19 rundt til de beboere, som de forsøgte at beskytte.