Det er eftermiddag. Københavnerne myldrer ned ad trapperne – ned i den københavnske undergrund til metroen ved Kongens Nytorv.

Langt størstedelen af passagererne hiver nærmest efter vejret igennem mundbindet. Varmen har sat sig. Men kigger man nærmere, ser man dem, folkene uden mundbind. Der er et par håndfulde. En ung mand skal lige til at træde ind i metroen, da Berlingskes udsendte spørger ham, hvorfor han ikke har mundbind. Svaret falder ganske prompte:

»Jeg er fritaget fra at bære mundbind, og i øvrigt er der ikke nogen dokumentation for, at det virker,« siger manden og forsvinder ind i metroen.

En anden siger lige ud: »Jeg har bare ikke noget«, inden også han forsvinder ind i et metrotog.

De unge mænd, som Berlingske forsøgte at konfrontere, er ikke enestående. Metro Service, der hjælper Metroselskabet med at drive metroen, oplever i stigende grad, at passagerer undlader at iføre sig et mundbind.

»Der er bare nogle passagerer, der bevidst ikke vil have mundbind på, selvom vi opfordrer dem til det. Vi har oplevet, at nogle taler meget lige ud af posen og beder vores medarbejdere om at blande sig udenom. De har truffet deres egen beslutning om, hvordan de vil agere i det offentlige rum, og så kan vi ikke gøre så meget mere. Vi er ikke nogen politimyndighed, og vi ønsker heller ikke at være det,« siger Jan Bräuner, vagthavende driftschef i Metro Service.

Driftschefen fortæller dog, at langt størstedelen af passagererne fortsat bærer mundbind.

Casper Majlund, der arbejder i Le Fix i Indre By, oplever, at flere kunder besøger butikken uden mundbind.
Casper Majlund, der arbejder i Le Fix i Indre By, oplever, at flere kunder besøger butikken uden mundbind. Tobias Kobborg

»De kan da ikke have åndenød alle sammen«

Onsdag forventes regeringen at fremlægge en plan for, hvordan man gradvist kan udfase mundbindet, og mandag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2, at det er regeringens mål at udfase kravet inden sommerferien – dog med undtagelse af steder, »hvor man skal stå tæt sammen«.

Allerede nu er københavnere i bybilledet altså begyndt at slække på kravet om mundbind. Det sker ikke kun i metroen, men også i restaurationslivet og i butikker rundt omkring i byen, fortæller aktører til Berlingske.

Her glemmer borgere at iføre sig et mundbind, eller de undlader bevidst at tage det på. Andre borgere bærer et badge fra Sundhedsstyrelsen, som signalerer, at de af sundhedsmæssige årsager er fritaget fra kravet.

Dette er dog ikke altid berettiget, vurderer Simon Burmeister, der arbejder i en herretøjsforretning i Amager Centret. Han ser dagligt flere kunder uden mundbind, der bærer dette badge:

»De er rigtig mange, der har det på. Jeg ved ikke, om de bare får lavet det et eller andet sted, for der er mange, der render rundt med det. Der kan selvfølgelig godt være nogle, der reelt er fritaget, men de kan da ikke alle sammen have åndenød.«

Som reglerne er nu, skal ansatte i eksempelvis butikker håndhæve kravet over for kunderne, og arbejdsgiveren kan straffes med en bøde, hvis reglen ikke bliver håndhævet. En kunde skal imidlertid ikke fremvise lægeerklæring eller andet, såfremt vedkommende er fritaget for at bære mundbind, og en eventuel tvivl skal komme kunden til gode, skriver Sundhedsstyrelsen.

I sidste ende kan butiksansatte dog bede en kunde om at forlade forretningen, hvis vedkommendes forklaring ikke er troværdig. Den vurdering kan dog være svær at foretage, fordi ansatte ikke må bede om dokumentation:

»Som udgangspunkt gør vi bare kunderne opmærksomme på det, hvis de ikke har mundbind på. Men det kommer også an på, hvordan folk svarer igen, for jeg ønsker helst ikke at tage konflikten. Vi kan heller ikke gøre så meget andet end at gøre kunderne opmærksomme på det,« siger Simon Burmeister.

Ekspedient Simon Burmeister fortæller, at flere kunder besøger Amager Centret uden at bære mundbind. Flere har også et fritaget-badge på brystet, men det er dog ikke altid, at de har rent mel i posen, siger ekspedienten.
Ekspedient Simon Burmeister fortæller, at flere kunder besøger Amager Centret uden at bære mundbind. Flere har også et fritaget-badge på brystet, men det er dog ikke altid, at de har rent mel i posen, siger ekspedienten. Tobias Kobborg

Hans kollega i Indre By – Casper Majlund, der er butikschef i tøjforretningen Le Fix – oplever ligeledes, at visse kunder indtager butikken uden mundbind – og vel at mærke uden det badge, der fritager dem:

»Jeg ser af og til, at folk kommer ind i forretningen og siger, at de er fritaget, uden at de rent faktisk har et badge på. For eksempel var der fem drenge på samme alder, der kom ind i butikken forleden, og de var tilfældigvis fritaget for mundbind alle sammen. Og så kan jeg godt undre mig lidt,« siger Casper Majlund.

Provokerende

Alexandra Vernon driver en lille kaffebar i Indre København, og også hun oplever, at flere kunder glemmer mundbindet eller dropper at iføre sig et.

Og det kan være svært at skulle gøre kunderne opmærksom på det, for hun ønsker ikke at skræmme kunderne væk.

»Folk er helt klart blevet meget mere afslappede omkring det. Det er helt tydeligt. Jeg har oplevet kunder, der udmærket er klar over, at de ikke har mundbind på, men ikke tager det på, før jeg gør dem opmærksom på det. Tidligere havde jeg formentlig givet dem et mundbind, men nu gider jeg ikke at bruge penge på det. Nu beder jeg dem bare om at sætte sig ned,« siger Alexandra Vernon.

Erhvervsdrivende Alexandra Vernon ser en klar tendens i bybilledet: Stadig flere glemmer eller fravælger mundbindet – det kan provokere hende.
Erhvervsdrivende Alexandra Vernon ser en klar tendens i bybilledet: Stadig flere glemmer eller fravælger mundbindet – det kan provokere hende. Tobias Kobborg

Hun bemærker dog også problemet, når hun besøger andre butikker i København:

»Mange kunder – især unge – har et fritaget-badge på, men vi ved jo alle sammen, at de nok ikke er fritaget. Det kan jeg godt blive en lille smule provokeret af, når man tænker på, hvor meget vi erhvervsdrivende har ofret under krisen.«

Ansvar til den enkelte

Brancheorganisationen HORESTA, der repræsenterer restauranter og hoteller, har også fået henvendelser fra flere frustrerede medlemmer, der har svært ved at håndhæve mundbindskravet over for kunderne.

»Vi har hørt om kunder, der siger, at de er fritaget, og hvor nogle restauratører godt kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved den påstand, hvis den virker utroværdig. Vi har dog svært ved at gøre noget, hvis kunderne holder fast i, at de er fritaget. Det er en hamrende svær vurdering for restauratøren,« siger politisk chefkonsulent i HORESTA Kristian Nørgaard:

»Vi har også oplevet, at kunder nærmest har koordineret, hvad de skal sige, hvis restauratører sætter spørgsmålstegn ved, om kunderne nu rent faktisk er fritaget. Så siger de måske, at restauratørerne slet ikke har ret til at spørge ind til dokumentationen.«

HORESTA opfordrer regeringen til, at den kigger på ansvaret for at bære mundbind de steder, hvor kravet fortsat vil blive opretholdt:

»Vi ønsker ikke flere kontrolmuligheder. Vi mener bare, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis det var den enkelte, der stod med ansvaret, og ikke restauratøren,« siger Kristian Nørgaard.

Kan glemme restriktioner

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen har undersøgt borgernes opbakning til coronarestriktionerne i mere end et år, og han peger på især én forklaring på, hvorfor danskerne er begyndt at slække på kravet: At mange ikke længere finder smittesituationen særlig alvorlig:

»Når der ikke er så intens opmærksomhed på corona, har en vis andel af befolkningen måske en tendens til at glemme restriktioner og tænke, at det ikke er så alvorligt længere. Her kan det få betydning for kravet om mundbind, for det er samtidig en restriktion, hvor borgerne selv skal igennem en række trin for at overholde det. Så glemmer vi måske at købe det og tage det på, når opmærksomheden på corona fortoner sig,« siger han:

»Det bliver i højere grad ekspedienterne i tøjbutikken eller kontrolløren i det metroen, der skal håndhæve kravet over for borgerne, og det kan selvfølgelig give anledning til nogle konflikter.«