Fem scenarier for briternes Brexit: Nyvalg er mindst sandsynligt

Hvad gør premierminister Theresa May og briterne nu? Berlingske opridser fem scenarier. Den danske ambassadør i London, Lars Thuesen, vurderer sandsynligheden for det næste skridt som en af de danskere, der er tættest på briternes politiske spil.

Demonstranter fortsætter ganske utrætteligt deres budskaber for og imod forskellige Brexit-løsninger foran parlamentet i London. Og alt er stadig åbent. NEIL HALL/Epa

Briterne har bevæget sig ud på helt ukendt grund. Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, følger det politiske spil om Brexit helt tæt, og han understreger, at næste skridt i det britiske Underhus er meget uforudsigeligt.

»Det ærlige svar, som jeg hører igen og igen fra alle kompetente samtalepartnere her i UK, er, at der ikke er nogen, der ved det.«