Fem år efter startskuddet mangler mange skoler stadig at indføre helt centrale elementer i folkeskolereformen: »Det er alt for dårligt«

En ny evaluering af folkeskolereformen fra 2014 viser, at centrale dele af reformen endnu ikke er blevet taget i brug på landets skoler. »Bekymrende« og »for dårligt«, mener ordførere fra S og K. Det går den rigtige vej, mener skolelederne og Kommunernes Landsforening.

»Evalueringen viser, at vi politikere på Christiansborg har brug for at sætte os ned med kommuner, skoler, lærere, forældre og elever og finde ud af, hvordan vi kommer videre og i fællesskab får indfriet ambitionerne,« siger Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Understøttende undervisning, bevægelse i timerne og undervisningsforløb skabt i samspil med det omkringliggende samfund er helt centrale elementer i folkeskolereformen fra 2014.

Det er med udgangspunkt i dem, at eleverne over en bred kam skal blive fagligt dygtigere og trives bedre i skolen – og betydningen af elevernes sociale baggrund gradvist skal blive udvisket.

Men nu, mere end fem år efter at Folkeskolereformen trådte i kraft, er tiltagene stadig ikke blevet fuldt indført i landets folkeskoler. Det viser en evaluering af reformen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Her er landets skoleledere blevet bedt om at vurdere, hvor langt de er med implementeringen af fire af de centrale elementer i reformen, og på den baggrund konkluderes der følgende i rapporten:

»Ikke desto mindre er det fortsat under halvdelen af skolerne, som i høj grad har implementeret reformelementerne, uanset hvilke af de udvalgte reformelementer vi ser på.«

»For dårligt« og »utilfredsstillende«

Det vækker undren og bekymring hos flere partier på Christiansborg, at man ikke er længere med at indføre de grundlæggende redskaber fra folkeskolereformens værktøjskasse i skolerne.

Hos de Konservative er undervisnings- og grundskoleordfører Mai Mercado »forbløffet« over, at man efter fem år ikke er nået længere.

»Det er alt for dårligt, og jeg mindes ikke andre reformer, hvor man undervejs ser så ringe en implementeringsgrad. Det er ret vildt,« fastslår hun.

Skolelederne har på en skala fra et til ti vurderet, hvor langt de er med implementeringen af understøttende undervisning, bevægelse, åben skole og lektiehjælp/faglig fordybelse. Alle besvarelser på mellem otte og ti er blevet talt med som »implementeret«, men på ingen af de fire områder er man tæt på at være i mål.

Tværtimod har det på områderne bevægelse i timerne og åben skole stået stille i de seneste par.

»Det er utilfredsstillende,« siger undervisningsordfører i Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær og uddyber:

»Når den politik, som man gerne har villet gennemføre, ikke er blevet implementeret på skolerne og i kommunerne, hvor det tæller, så kan man heller ikke forvente, at resultaterne er der,« siger han.

Og de resultater, som man ønskede at se med folkeskolereformen, er da også udeblevet, konkluderes det i evalueringsrapporten fra VIVE. Blandt andet skulle det øgede antal timer i dansk og matematik gøre eleverne dygtigere, men det er der ingen tegn på, at de er blevet. Ligesom der heller ikke er tegn på, at reformen løfter de svageste elever.

Skolelederne: Skolerne har indført noget, men ikke det hele

I Skolelederforeningen deler formand Claus Hjortdal ikke politikernes bekymringer over, at der stadig er lange udsigter til, at reformen er blevet helt indarbejdet i skolerne. Han mener modsat Mai Mercado og Kasper Sand Kjær, at man er godt på vej.

»Hvis du ser rundt i landet, så har de fleste skoler indfriet nogle af målene, de har bare ikke indfriet dem alle,« siger han.

Desuden mener han, at man er kommet langt, særligt når man tænker på, hvordan det hele begyndte.

»De første tre år af reformen arbejde skolelederne stort set ikke med den. De arbejdede med at få lærerne til at føle sig godt tilpas igen, fordi de var blevet kørt over på den måde, de var,« siger han med henvisning til tvisten om lærernes arbejdstid, der udspillede sig, samtidig med at reformen skulle ud over rampen, og tilføjer:

»Vi skal passe på ikke at piske os selv og sige, at det her var en fiasko, for det er det ikke. Status quo, på de betingelser vi har fået, er faktisk ganske udmærket.«

I Kommunernes Landsforening er næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget og borgmester i Rudersdal Jens Ive (V) stort set på linje med formanden for Skolelederforeningen.

Han mener også, at konflikten med lærerne har sat en kæp i hjulet på implementeringen af folkeskolereformen, og så er han ligeledes godt tilfreds med resultaterne i den evaluering, som VIVE har udarbejdet.

På den anden side mener Jens Ive dog, at man generelt er nødt til at styrke ledelsen på skolerne, hvis man skal i mål med reformen, ligesom han mener, at der er behov for bedre uddannelse af lærerne.

»Er læreruddannelsen i virkeligheden stærk nok til at understøtte den fulde udfoldelse af folkeskolereformen både fagligt, læringsmæssigt og digitalt?« spørger han retorisk og siger:

»Vi skal have opkvalificeret læreruddannelsen, og vi skal have en mere konsekvent tilgang til at lave god skoleledelse på vores folkeskoler.«

Til gengæld håber han, at politikerne på Christiansborg vil undlade at indføre store ændringer af reformen på nuværende tidspunkt.

»Nu skal vores skoler også have ro på, så de kan få lov at implementere det, vi allerede har vedtaget,« siger han.

Nye møder om reformen

Både de Konservative og Socialdemokratiet var med i forligskredsen bag folkeskolereformen, og Mai Mercado opfordrer nu til, at partierne bag aftalen mødes og drøfter sagen.

»Vi fik rapporten tilsendt kl. 23.19 fredag aften, og jeg ville have ønsket, at der var vedhæftet en invitation til forligskredsmøde med en dagsorden,« siger hun.

Noget af det, som hun vil tage med til sådan et møde, er, at hun ønsker kortere skoledage, afskaffelse af lektiecafeer, og hvis ikke understøttende undervisning også kan afskaffes, at så skal den i stedet konverteres til topersoners undervisning.

Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet opfordrer til, at mødebordet bliver større, så der kommer nogle andre med.

»Evalueringen viser, at vi politikere på Christiansborg har brug for at sætte os ned med kommuner, skoler, lærere, forældre og elever og finde ud af, hvordan vi kommer videre og i fællesskab får indfriet ambitionerne,« siger han og understreger:

»Ambitionen om en skole, der løfter eleverne fagligt, står ved magt.«